Jeg blev pacet som barn – og det er jeg glad for

img_3838

Pacing bliver ofte anset som værende noget negativt. Pacende forældre anses af nogen som værende onde og hårde mennesker, der presser deres børn. Sådan ser jeg det slet ikke.

En pacer defineres som en, der løber bagved én for at sikre, at man holder tempoet oppe, for at nå et bestemt mål. Og det er da egentlig ganske positivt.

Mine forældre har altid haft høje forventninger til mig. De har altid forventet, at jeg præsterede mit bedste. Ikke at jeg var den bedste, men at jeg gjorde det bedste jeg kunne. Og det er jeg da enormt taknemmelig for.

Dengang jeg havde hest pacede min mor mig til at få undervisning mindst to gange om ugen. Også selvom jeg ikke altid gad. Og det er jeg da enormt glad for, for jeg ville jo gerne blive bedre, og det blev jeg ikke, hvis jeg ikke fik undervisning.

I gymnasiet pacede de mig altid til at gøre mit bedste. Det var ikke fordi, at jeg altid skulle have 12. Men jeg skulle gøre mit bedste. Mine forældre blev skuffede, hvis jeg fik et 7-tal. Ikke fordi 7 er en dårlig karakter, men fordi de vidste, at jeg godt kunne gøre det bedre, og fordi jeg ikke selv var tilfreds med et 7-tal.

Det kan virke ret hårdt. Men sådan har jeg aldrig nogensinde set det. For jeg har aldrig følt det som et pres. Jeg har følt det som en hjælp til at blive bedre. Hvis jeg havde fået ros hver gang jeg fik 7, så havde jeg ikke kæmpet lige så hårdt for at få 12.

I gymnasiet var jeg ved at brække mig over, hvor mange gange min mor sagde ’’Freja husk at få nogle gode karakterer. Et dårligt snit vil ødelægge så mange muligheder for dig’’. Jeg tænkte virkelig, at hun skulle tie stille. Men i dag er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for det. For jeg tror faktisk ikke, at jeg havde klaret det lige så godt i gymnasiet, hvis min mor ikke havde pacet mig. Og så havde jeg ikke kommet ind på min uddannelse, der i dag kræver et snit på over 11.

Du bliver bedre til at løbe, hvis der hele tiden er en der løber bag dig, og sørger for, at du ikke bremser op. Jeg er blevet mere ambitiøs, dygtigere og mere velholdende af at have nogle forældre, der altid har løbet bag mig og sikret, at jeg gjorde mit bedste.

Selvfølgelig må man ikke være overambitiøs på sine børns vejene og presse dem så meget, at de ikke kan følge med. Men der er intet galt i at have høje forventninger til sine børn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Sådan gør du træning sjovt

img_8143For mange er træning en sur pligt. Noget som man udelukkende gør for at komme nærmere den uopnåelige ”bikinikrop”. Men sådan behøver det ikke at være.

I min optik skal træning være sjovt. Jeg må være ærlig at sige, at jeg hverken træner for en pænere krop eller for sundhed. Jeg træner fordi, at jeg har det godt når jeg træner og fordi jeg rent faktisk synes, at det er sjovt. Jeg har selvfølgelig også dage, hvor jeg hellere vil ligge på sofaen, men for det meste glæder jeg mig faktisk til at træne.

Den følelse tror jeg, at de fleste kan få. Det handler bare om at gøre nogle små ting, som gør træning sjovt. Her kommer jeg med nogle tips til, hvordan du kan gøre træning sjovt 🙂

Find en sportsgren, som du synes er sjov

Mange begår den fejl, at de tænker ”jeg vil gerne begynde at træne”, og så begynder de enten at løbe eller melde sig ind i et fitnesscenter, fordi det ligesom er det mest almindelige. Men måske synes de faktisk, at det er røvkedeligt at løbe eller at et fitnesscenter er helt vildt uinspirerende. Så stopper de efter et par måneder og konkluderer, at det der træning ikke er noget for dem.

Men, at du ikke synes, at et fitnesscenter eller at løbe er sjovt betyder ikke, at træning ikke er noget for dig. Du har formentlig bare ikke fundet den træningsform, som passer lige præcis til dig.

Der er jo mange forskellige måder, man kan få motion på. Du kan eksempelvis gå lange ture? Eller måske bare gå til arbejde? Du kan spille badminton eller tennis med dine veninder en gang om ugen? Du kan starte til crossfit, hvor der er lidt mere holdånd og variation end i et fitnesscenter? Du kan starte til dans – måske med din kæreste?

Prøv nogle forskellige ting af, og find det, der passer til dig. Så vil du formentlig være langt mere motiveret på den lange bane.

Træn med nogen

Jeg har brugt mange år alene i et fitnesscenter, før det gik op for mig, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at træne med andre. På den måde gør man træning til noget socialt, og så er det bare lidt sjovere. Det er også nemmere at stå op klokken halv seks uden at snooze, hvis man ved, at der står nogen og venter på én.

Personligt synes jeg faktisk ikke, at det gør den store forskel, hvilket niveau ens træningspartner er på. Jeg har både trænet med nogen der er dårligere, bedre eller på samme niveau som jeg selv. Når jeg træner med nogen der er dårligere, agerer jeg coach – og det lærer jeg også selv noget af. Når jeg træner med nogen der er bedre, lærer jeg noget nyt.

Jeg træner hver tirsdag morgen med Emilie fra mit studie. Hun har meget bedre kondition end mig, til gengæld er jeg stærkere end hende. Vi har forskellige styrker, så derfor kan vi også presse hinanden på forskellige ting. Det synes jeg fungerer rigtig godt.

Køb noget lækkert træningstøj

Jeg har altid lidt ondt i pengepungen, når jeg køber træningstøj. Jeg synes det er virkelig dyrt og jeg tænker altid ”hallo, jeg skal jo bare op og svede i det? Så er det vel ligegyldigt, hvordan jeg ser ud”.

Men jeg har alligevel fundet ud af, at jeg faktisk bliver motiveret af, at jeg synes jeg ser OK ud når jeg træner. Så invester i noget tøj, som du synes er fedt at have på. Så bliver det lidt sjovere 🙂

Hør podcast!

Når jeg engang i mellem løber en tur, er det nemmere for mig at komme afsted, hvis jeg ved, at jeg skal høre en fed podcast på turen. Det er ligesom en lille ”treat”, og så tænker man også på noget andet undervejs, end hvor hårdt løbeturen er.

Jeg hører blandt andet Mads og Monopolet, Det vi taler om, Anders og Anders Podcast, Fit Living Podcast mm.

Sæt mål for dig selv

Træning bliver ofte sjovere, hvis du har nogle mål at nå. Det kan både være lange og kortsigtede mål. Man kan selvfølgelig sætte sig mål om at komme op eller ned i vægt, alt efter om man er ved at øge muskelmasse eller forbrænde fedt. Men det synes jeg personligt er lidt demotiverende mål. Og så har det i øvrigt også langt mere med din kost end din træning at gøre.

Jeg kan godt lide at sætte mål for ting jeg gerne vil kunne. Jeg har eksempelvis et langsigtet mål om, at jeg gerne vil kunne lave kipping pull-ups. Af mere kortsigtede, vil jeg gerne kunne squatte 5 x 70 kilo.

Du kan også sætte mål for, hvor hurtigt du kan løbe 5 kilometer, ro 1 kilometer el.

Jeg bruger selv appen ”SugarWod”, som er en crossfit app, hvor du kan indtaste dine resultater fra dagens træning. Så kan du også holde øje med dine egne personlige rekorder i forskellige øvelser. Det er ret fedt, fordi du kan se en udvikling.

Til løb kan jeg anbefale Endomondo-appen, hvor du kan se hvor langt og hvor hurtigt du har løbet mm.

For mange hjælper det også at træne op til noget. Det kan eksempelvis være et Triathlon, Marathon, Nordic Race el.

Giv dig selv en treat

For nogen kan det hjælpe at love sig selv en lille treat efter, at de har trænet. På den måde er det nemmere at komme afsted, fordi man ved, at der venter en noget nice bagefter.

Det kan eksempelvis være et langt varmt bad, at se et afsnit af en fed serie eller måske at spise noget lækkert?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

WTF gør vi med klimaet?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SE ENERGI OG KLIMA

f

Klimaforandringerne er en af de største internationale udfordringer på nuværende tidspunkt. Konsekvenserne af menneskers høje CO2-udledning er allerede begyndt at vise sig, og millioner af mennesker flygter allerede fra klimakatastrofer.

Jeg må indrømme, at klimapolitik ikke har været det emne, som jeg personligt har interesseret mig aller mest for. Men for cirka en måned siden satte jeg og mit udvalg (integration- og udlændingeudvalget i Radikal Ungdom) og andre seje medlemmer os for at skrive et klimaflygtningeprogram.

Det forudses at mange, mange millioner bliver fordrevet fra deres bopæl. Dette vil formentlig ske indenfor de næste 100 år, selvom det selvfølgelig er svært at forudse. De tre primære årsager til flygtningestrømmen vil være tørke, oversvømmelse og klimaforandrings-forudsagede naturkatastrofer, herunder stærke storme. I Danmark vil den primære udfordring være oversvømmelse, men de steder i verden der bliver ramt hårdest er tredjeverdenslande.

Desværre er der mange, der ikke er klar over, hvor vigtig klimadebatten er. Syd Energi, som er en energi- og telekoncern vil gennem en ny kampagne udbrede kendskabet til klimaforandringernes konsekvenser. Det gør de gennem seks små og sjove dokumentarer med Magnus Milang (ham der spiller Jeppe K).

Dette er det sidste afsnit, hvor de er ude og sige farvel til nogen af de steder i Danmark, der bliver oversvømmet først. I kan se dokumentaren om ”Bob-El”/ elbiler HER og dokumentaren hvor de vil bygge deres egen skov HER. Resten kan du se på kampagnens hjemmeside HER.

Men. #WTFGørViMedKlimaet?

Der er selvfølgelig en masse man selv kan gøre for at passe på klimaet. Her kommer 10 eksempler:

1. Før kampagne eller stem på en politiker, der vil sætte miljøet på dagsordenen. Jeg førte eksempelvis kampagne for Ida Auken (tidligere miljøminister) til valget i 2015, og stemte naturligvis også på hende.

2. Spis mindre kød. Eller måske bare spise noget kød, som er mindre forurenende, eksempelvis kylling.

3. Cykel i stedet for at køre! Det er også meget sundere 😉

4. Tag på festival eller holde ferie i Danmark i stedet for at rejse ud. I hvertfald bare engang imellem. Flyvninger er nemlig hamrende CO2-udledende.

5. Køb noget af dit tøj brugt. Enten på loppemarked (jeg kan blandt andet anbefale Studenterhusets loppemarked) eller over nettet. Eksempelvis på Tradono eller Trendsales.

6. Lad vær med at ryge. Cigaretter udleder nemlig CO2.

7. Husk at slukke lyset når du går hjemmefra, og lad ikke tv eller radio være tændt, når du ikke bruger det.

8. Planlæg din mad så du undgår madspild. Det er både godt for miljøet, men også rigtig godt for din pengepund!

9. Smid ikke skrald i naturen. Det tager naturen 500 år at nedbryde en dåse og 4.000-1.000.000 år at nedbryde glas eller flasker.

10. Bland dig i debatten. Kæmp for en grønnere verden, informer om klimaudfordringer og få den grønne omstilling på dagsordenen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

15 tegn på, at du er blogger

blogger1

Så er det blevet tid til lidt mere bashing, og denne gang også en portion selvironi. Denne gang skal det nemlig gå ud over bloggere. Jeg har faktisk haft det her indlæg liggende i noget tid. Men jeg har været nervøs for, om der var nogen der ville tage det personligt. Men så må de gøre det, for her kommer det.

Husk på, at jeg skriver lister om alle typer mennesker. Det er aldrig personligt og det er altid skrevet med et glimt i øjet <3

1. Du kan få selv de mest ligegyldige hverdagsting til at være spændende. Mest for dig selv.

2. Om søndagen lægger du gamle selfies op, hvor du er på vej til fest, så du virker som den overskudsagtige type, der tager make-up på om søndagen. I virkeligheden ligger du med bræk i håret og spiser pomfritter.

3. Du ejer et par Celiné solbriller, en hafnium-pels og et par store briller uden styrke.

4. Du er virkelig interesseret i gulvbrædder og fortov. Det skulle man i hvertfald tro når man ser din Instagram, for du kigger ned på alle billederne.

5. Engang havde du en masse venner. Det har du ikke længere, for de er blevet træt af at høre dig sige ”gider du ikke lige tage et billede af mig”.

6. En gang imellem fanger du dig selv i at tænke ”skulle jeg melde mig til Paradise Hotel, for at få nogle flere læsere?”. Please lad vær med det.

7. Du er typen der planlægger dine Instagram-posts flere dage i forvejen.

8. Du bliver lidt bitter, hvis der et event du ikke er blevet inviteret til, selvom du helst ikke vil indrømme det.

9.  Selvom du har blogget længe, kan du ikke helt vænne dig til, at folk du ikke har set i lang tid altid ved præcis hvad du går og laver.

10. Du er guds gave til PR-bureauerne og djævlens gave til journalisstanden.

11. Du hader clickbait. Altså udover når det er dig selv der laver det, så er det altså ret sjovt.

12. Du har en monstera-plante (den med hullerne) og et marmor-bord. Bordet er mest bare til at tage billeder på, og har egentlig ikke nogen funktion.

13. Du synes selv, at fuldtidsblogger altså er et rigtig hårdt arbejde. Det er du cirka den eneste der synes.

14. Når du skal ud og spise, vælger du ikke den restaurant med det bedste mad. Du vælger den restaurant med det mest instaværdige mad.

15. Du synes overhoved ikke den her liste er sjov, og sådan er du altså overhoved ikke.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Boganbefaling // Papmachéreglen

img_9404

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke læser særligt meget. Jeg mister meget hurtigt koncentrationen, og så vinder telefonen, fjernsynet og computeren min opmærksomhed. Derfor er det sjældent, at man finder bøger på min ønskeliste. Alligevel har Hella Joofs bog Papmachéreglen stået på min ønskeliste både til min 20-årsfødselsdag og til jul. Til jul var jeg så heldig at få den. Faktisk var min mors kæreste så sød at stå i kø i en boghandel, så jeg fik en signeret udgave af bogen!!!

Jeg begyndte allerede at læse den første juledag. Jeg lå klinet til skænken i min mors og hendes kærestes køkken, og lå og klukkede for mig selv i flere timer. Af og til lagde jeg lige bogen fra mig, for at fortælle et eller andet sjovt jeg havde læst, til min mor og hendes kæreste.

Bogen er inddelt i 25 kapitler, som hver skildrer en livsregel. Det er blandt andet glimmerreglen, bage-reglen, hestereglen (som jeg har skrevet et helt indlæg om her) og naturligvis Papmachéreglen. Den er skrevet i et fantastisk humoristisk, selvironisk og levende sprog. Reglerne er genkendelige og relaterbare, uanset om man er studerende, husmor eller pensionist.

I løbet af bogen kommer Hella med eksempler, sange, digte, udsnit af samtaler og opskrifter.

Bogen er let læst, jeg slugte den selv på et par dage. Altså mig, som ellers hader at læse – det siger ikke så lidt. Den får dig lynhurtigt i godt humør, og gør dig på magisk vis til Hella-groupie.

Den er 202 sider lang, koster lidt over 200 kroner og kan købes lige HER.

img_9413

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Kan man lære at være forelsket?

gvfb

Jeg er blevet syg, og har derfor været sygemeldt fra arbejde i dag. Så min dag er gået med at arbejde fra sengen og binge watche en helveds masse gift ved første blik.

Det fik mig til at tænke på, om det egentlig fungerer? Verden over har i alt 120 par kastet sig ud i eksperimentet, og 27 par er blevet sammen. Det er cirka en femtedel, så nogle gange må det jo virke.

Programmet fungerer jo således, at en ”ekspertgruppe” bestående af eksempelvis præster, sexologer, antropologer, psykologer etc. sammensætter nogle par. De sammensætter dem eksempelvis efter alder, værdier, uddannelse, interesser mm. Så bliver man gift, bruger en masse tid sammen, og så skulle kærligheden gerne blomstre.

Jeg tror aldrig, at sådan en ekspertgruppe havde sat Mads og jeg sammen. Vi har nogle meget forskellige værdier, og er meget, meget politisk uenige. Eksempelvis er flygtningepolitik enormt vigtigt for mig, og jeg synes, at man skal hjælpe så mange som overhoved muligt. Mads synes slet ikke, at Danmark skal modtage flygtninge

Jeg er i gang med en humanistisk uddannelse, Mads er generelt lidt skeptisk overfor humanistiske uddannelser. Mads går på CBS, og jeg synes egentlig, at mange CBS’ere er lidt for smarte.

Vi kommer fra meget forskellige familier, og har meget forskellige baggrunde. Mads er interesseret i økonomi, data og amerikansk politik. Jeg er interesseret i medier, kommunikation og dansk politik.

Med andre ord, vi er helt vildt forskellige. Alligevel faldt vi pladask for hinanden, selvom det ikke nødvendigvis lå i kortene.

Jeg tror ikke altid, at man forelsker sig i den, som nødvendigvis passer aller bedst til en. Jeg tror heller ikke, at man kan forudse, hvem man vil falde for.

Jeg er også lidt skeptisk overfor det der med, om man kan lære at være forelsket. Altså om man kan indgå en kærlig relation, uden nogen følelser, og så bare håbe på, at de kommer.

Parrene i Gift ved første blik kastes jo ind i en hverdag som par. De skal være sammen 24 timer i døgnet på en bryllupsrejse, de skal bo sammen og have en hverdag sammen og de skal møde hinandens familie og venner.

Jeg tror, at man som par får en hverdag til at fungere sammen, med alle de små irritationer og konflikter der er, fordi man er forelskede. Fordi man nærer en kærlighed til hinanden. Jeg tror virkelig, at det er enormt svært at leve sammen som par, hvis man ikke er forelsket i hinanden.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Men jeg tror heller ikke på, at man kan blive forelsket i hvem som helst. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lære at blive forelsket. Jeg tror godt, at man kan lære at elske. Sådan forestiller jeg mig, at arrangerede ægteskaber har fungeret i gamle dage. Du bliver ikke nødvendigvis forelsket i ham eller hende du bliver gift med. Men over årene lærer du at elske den anden person.

Men mennesket er anderledes i dag, og mennesket forventer meget mere af parforholdet, end man gjorde engang. Vi forventer jo nærmest, at forholdet er perfekt, og det bliver det simpelthen bare ikke, hvis man ikke er forelskede.

Og netop dét, tror jeg er problemet med Gift ved første blik. Deres præmis er jo, at man starter et forhold op uden forelskelse. At man kan lære at elske hinanden – uden nødvendigvis at være forelskede. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan få et godt parforhold på baggrund af, i den tid vi lever i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Jeg skal aldrig samle sokker igen!

DETTE INDLÆG INDEHOLDER AFFILIATELINKS

fullsizeoutput_1

Hvis der er én ting jeg hader, så er det at matche sokker. Mine sokker bliver altid på mystisk vis væk i vaskemaskinen, og jeg ender altid med at stå med fem forskellige sokker, der slet ikke passer sammen. Det er virkelig et irritationsmoment i min hverdag, men nu skal det være slut.

Da jeg var i London med min mor købte jeg 28 par sokker i Primark. Primark er lidt H&M på dope. De har ALT og det er pisse hamrende billigt. Kvaliteten er faktisk ok, i forhold til, hvor billigt det er. Der kunne man få 7 par sokker for 1,70 pund, hvilket svarer til cirka 15 kroner. Det er altså lidt over 2 kroner pr. par, hvilket jo er helt vildt!

Så nu har jeg 28 ens par sokker, og smider alle mine sokker ud. Så er der ikke noget med at stå og matche sokker igen. Nu er de alle ens, og så handler det bare om at sætte dem to og to sammen. Jeg er vild med det…

Er du også træt af at skulle matche sokker? Det kan jeg fandme godt forstå! Jeg har fundet nogle billige sokker på nettet, som du kan købe. Det er selvfølgelig langt fra så billigt som i Primark! Så hvis du tilfældigvis kommer forbi en storby, hvor de har Primark, så vil jeg anbefale dig at tage derhen!

sokker

1// HER 2// HER

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Guide til praktiksøgning #2 – Det gode CV

praktiksoegning

Læs også: Guide til praktiksøgning #1 – Startfasen

Det er blevet tid til anden del af min praktiksøgningsguide: Det gode CV.

Det er vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg udelukkende er baseret på mine egne holdninger til, hvad et godt CV er. Der er ikke én formel for et perfekt CV og du vil finde mange forskellige råd rundt omkring. I dette indlæg skriver jeg om, hvad jeg mener, at et godt CV er.

I slutningen af indlægget viser jeg det CV jeg selv brugte, da jeg søgte praktik, som inspiration.

gif

Det vigtigste ved et CV er, at du fremstår så godt som overhoved muligt. Det er en god ting at have i baghovedet, når du vurderer, hvilke ting der skal med i dit CV.

Jeg synes, at man…

… Skal dele sit CV op i kategorier. Jeg delte mit op i ”Relevant erhvervserfaring”, ”Frivilligt og politisk arbejde”, ”Uddannelse” og ”Kurser”. Jeg synes ikke, at man skal skrive sin folkeskole på. Folk ved ligesom godt, at du har gået i folkeskole. Skriv det kun på, hvis du har gået på en eller anden speciel skole.

… Skal passe på med at fylde for meget på. Et langt CV er ikke nødvendigvis et godt CV. Hvis du har alt muligt gøgl på, kan det hurtigt virke som om, at du bare prøver at fylde noget på. Jeg har eksempelvis samlet mange af mine poster i Radikal Ungdom under ét afsnit. Det kan hurtigt blive for meget, hvis man skriver at man både har siddet i uddannelsesudvalget, været lokalformand og yada yada yada. Jeg skrev heller ikke på, at jeg var elevrådsformand i folkeren. Hvis du rent faktisk har noget at skrive på dit CV, så skriv ikke en masse fyld på, der tager fokus fra det relevante.

… Skal skrive noget kort om hver ting på CV’et. Skriv hvad du lavede, og hvad det lærte dig, som er relevant for den stilling du søger.

… Skal huske på, at den der læser dit CV også læser en milliard andre. Gør det kort og præcist. Ingen gider at læse et kilometer langt CV.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL, SOM DU SIKKERT HAR:

Skal mine ungdomsjobs med?

De fleste har haft nogle jobs da de gik i folkeskole eller gymnasiet, som eksempelvis at stå i en bager eller arbejde i et supermarked. Jeg overvejede meget, hvorvidt sådan nogle jobs skulle med på mit CV. På den ene side viser de jo, at man har prøvet forskellige ting og ikke er bange for at tage fat. Jeg kom dog frem til, at det ikke er særlig relevant for en PR-stilling, at jeg har solgt bamser på Bakken. Derfor valgte jeg ikke at tage dem med. Jeg synes personligt ikke, at man skal skrive jobs på, som ikke på en eller anden måde er relevant for det job man søger.

Skal jeg skrive sprogfærdigheder og min erfaring med diverse programmer på?

Det er vigtigt at huske på, at CV’et handler om at fremstille dig så positivt som muligt, og adskille dig fra andre ansøgere. Hvis du, som alle andre danskere, taler dansk og engelsk, moderat fransk eller tysk og forstår svensk og norsk, så lad vær med at skrive det på. Det ved folk jo godt. Men hvis du taler flydende hebraisk, så skriv det på. Det adskiller dig fra andre!

Det samme gælder erfaring med forskellige programmer. Hvis du har basis kendskab til office-pakken og kan lege lidt i paint, så lad vær med at skrive det på. Det kan alle! Men hvis du til gengæld er en haj til photoshop eller kan alle formler i excel, så skriv det på! Selvfølgelig kun, hvis det er relevant for stillingen

Skal jeg sætte det op i InDesign el.?

Mange på min uddannelse valgte at sætte deres ansøgning og CV op i InDesign. Det synes jeg er en rigtig god idé, fordi man på den måde også viser, at man kan noget grafisk – show it don’t tell it. Men jeg er en hat til InDesign, så det ville være totalt falsk markedsføring, hvis jeg sendte et mega fancy CV. Derfor valgte jeg ikke at gøre det. Men der er aldrig noget galt i at lave et grafisk flot CV!

 

Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål! Jeg er selvfølgelig ingen ekspert, og dette er udelukkende mine egne holdninger og refleksioner. Til sidst kommer som lovet mit eget CV, som jeg brugte da jeg søgte praktik.

skaermbillede-2017-03-15-kl-17-29-37skaermbillede-2017-03-15-kl-17-29-29

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

’’Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig’’

ph-par-2

Billede lånt af Ekstra Bladet

”Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig”

…Sådan sagde Philip til Caroline i Paradise Hotel i går. Det endte ud i dårlig stemning, stort skænderi og at Caroline tudbrølede.

Mads og jeg diskuterede det lidt. Han syntes, at Caroline overreagerede helt vildt, og det vil jeg til dels også give ham ret i. Det er måske lidt voldsomt at begynde at græde og råbe, men på den anden side er det sgu også svært at kontrollere sine følelser, særligt når man har fået lidt indenbords.

Og ved I hvad? Jeg kan sgu godt forstå, at hun blev ked af det. Jeg ville godt nok også blive ked af det, hvis nogen sagde det til mig.

Philip syntes ikke, at han havde sagt noget forkert. For han mente jo bare, at han så hende som en veninde, og derfor fortrød han, at han havde været sammen med hende.

Jeg forstår godt, hvad han mener. Men man siger ganske enkelt bare ikke til andre, at man fortryder at have haft sex med dem.

Det kræver noget af én at blotte sig overfor et menneske, som man gør, når man har sex. Man sætter sig selv i en sårbar position, også selvom der ikke er følelser indblandet, og man er nøgen i mere end en forstand.

At nogen så fortryder den akt man havde sammen, uanset hvad den indebar af følelser, er ganske enkelt hamrende ubehageligt. Og især når han så siger det mens der er andre mennesker til stede, og man begge har fået lidt at drikke.

For efterhånden mange år siden, var jeg sammen med en fyr, som i dag er en af mine rigtig gode venner. Vi kunne ikke finde på at være sammen igen, og det er et fuldstændig afsluttet kapitel. Men jeg fortryder da ikke, at jeg var sammen med ham – og jeg ville da blive vildt ked af det, hvis han sagde, at han fortrød, at han havde været sammen med mig. Vi har det selvfølgelig overhoved ikke akavet sammen, og jeg tror ikke, at vores forhold havde været anderledes, hvis vi ikke havde været sammen.

Der er selvfølgelig mange ting, man ikke ser på TV, men umiddelbart ser det ikke ud til, at Philip og Carolines forhold er blevet underligt eller akavet, efter de var sammen. Så forstår jeg simpelthen ikke, hvad der at fortryde?

Generelt er det også åndsvagt at bruge sin tid på at gå og fortryde ting, som man alligevel ikke kan lave om. Så hvis deres forhold er blevet akavet, hvorfor så ikke få talt om tingene og få det afmystificeret, i stedet for at gå og spilde sin tid på at fortryde?

Selvfølgelig kan det godt være akavet, men det er man altså selv 100% herre over. Hvis du gerne vil have, at det skal være akavet, så bliver det også mega akavet. Men hvis du er åben og ærlig, får talt om tingene og kommer videre – så er der jo ikke noget problem, og så er der ingen grund til at gå og fortryde.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Warner Bros Studio Tour London

hp1I gårdagens indlæg om min weekend i London lovede jeg Jer et indlæg om min tur til Harry Potter-studierne, og jeg holder selvfølgelig hvad jeg lover.

Til Jer der ikke ved det har Warner Bros, som har produceret Harry Potter-filmene, åbnet de studier, som filmene er lavet i. Det betyder, at fans fra hele verden kan komme og besøge studierne. Det var jeg i søndags, og hold nu kæft en oplevelse.

Studierne ligger cirka en times kørsel fra London. Hvis man har set bagom-materiale fra Harry Potter, kan man formentlig genkende studierne. Nu er de så indrettet som et slags museum.

Man køber en billet til cirka 700 kroner HER, som gælder i en halv time. Inden for den halve time skal du påbegynde din tur, og der starter en tur hver 10. minut.

Man starter med at komme ind i en biografsal, hvor der er en præsentation med Emma Watson, Rupert Grint og Daniel Radcliff, som er de tre skuespillere, der spiller Hermione, Ron og Harry. Efter de har præsenteret studierne løftes skærmen op, og bag dem ser man den dør, som de står foran i videoen – døren til spisesalen på Hogwarts.

hp7

Man starter turen med at gå rundt i spisesalen, som er overraskende lille. Men sådan er det jo ofte med filmstudier. Derefter bliver man slippet fri på egen hånd, hvor man kan gå gennem to store bygninger fyldt med rekvisitter, kostumer mm. Der er mange skærme rundt omkring, hvor der eksempelvis bliver forklaret hvordan de har lavet special effects, trænet dyrene el.

hp8 hp9 hp6 hp5 Det er enormt nostalgisk at gå rundt og se alle de ting man kender fra filmene. Alting så meget mere slidt og meget småt ud i virkeligheden. Men man får virkelig øjnene op for, hvor sindsygt meget arbejde der ligger bag så store filmproduktioner, og hvor mange mennesker der skal til.

Man går også igennem diagonalstræde, og ser alle de flotte butiksfacader.

hp4

Som det sidste på turen går man rundt om en helt fantastisk og meget realistisk model af Hogwarts. Lyset skifter hele tiden, så man ser det både om natten og om dagen. Der er interaktive skærme rundt omkring, hvor man blandt andet kan se, hvordan de har brugt modellen i filmene.

hp3 hp2

Det var virkelig en stor oplevelse, og jeg kan meget varmt anbefale det, hvis man er glad for Harry Potter. Det er selvfølgelig en smule dyrt og man bruger noget tid på at komme frem og tilbage, men det er det hele værd i min optik. Turen tager cirka 3 timer, men jeg vil nok anbefale, at man er der lidt længere så man kan nå det hele og ikke stresser for meget.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Mor/dattertur til London

london7

Hej venner! Jeg beklager, at der har været stille på bloggen over weekenden. Men det skyldes, som jeg også nævnte i torsdags, at jeg har været i London med min mor!

Jeg var nemlig så heldig at være blevet inviteret på en weekendtur af min mor. Formålet med turen var selvfølgelig at hygge os, se London og have lidt kvalitetstid sammen. Men det var også at se Harry Potter-studierne, som ligger lidt udenfor London. Dem vil jeg komme ind på i et andet indlæg!

london6

london3

Vi boede i det flotte Bayswater-område, som er kendetegnet ved de mange hvide huse, på The Westbourne Hyde Park hotel. Min mor er den ultimative rejseplanlægger, så hun havde naturligvis tænkt på alt. Hotellet lå tæt på Paddington Station. Fra Paddington Station går Heathrow Expressen, som på cirka et kvarter kører én til Heathrow Lufthavn. Det betyder, at man lynhurtigt kan komme fra London ud til lufthavnen. Det er helt genialt når man er i byen så kort tid, som vi var.  Vi ankom nemlig fredag aften, og tog afsted igen søndag aften. Så der handler det bare om, at få så meget ud af tiden, som overhoved muligt.

london14Hotellet var rigtig fint. Det er ikke ENORMT dyrt (minimum lidt over 800,- pr. nat for et værelse), ligger tæt på Hyde Park og Marble Arch, og værelserne er flotte!

london15 london12 london1

Vi fik spist en masse lækker mad og holdt en masse hyggelige kaffepauser – og så fik vi selvfølgelig også besøgt et par pubs!

Jeg har samlet et par spisesteder, som vi besøgte, som jeg varmt anbefale til dig, der skal til London.

london2

Pret a manger 

Begge dage spiste vi morgenmad på Pret a manger. Det var virkelig lækkert, og bestemt ikke særligt dyrt, sammenlignet med, hvad det havde kostet i Danmark. De havde en masse forskellige juice, yoghurter, salater, sandwich, morgenbrød, kaffe mm. Forestil dig Starbucks eller Baresso, bare MEGET billigere og bedre! De ligger overalt i byen, du kan ikke undgå at se dem.

pizza

Jeg fik ikke selv taget et billede, så dette er lånt fra deres hjemmeside

Made in Italy

Made in Italy er en kæde, ligesom Pret a manger. Vi besøgte en af deres restauranter, og det var enormt lækkert! Man kan blandt andet få en stor lang pizza, der bliver placeret på et stativ midt på bordet til deling. Vi fik en super lækker antipasti til deling. Det var helt enormt lækre råvarer! Vi fik en salat hver til hovedret, som var ret skuffende. Men det var nok bare ikke deres speciale. Vinen var også helt enormt lækker til meget fair priser.

london9

Sofra

Sofra er en overraskende lækker restaurant på St. Christopher Place, som ligger på en lille sidegade til Oxford Street. Pladsen er enormt hyggelig, og fyldt med gode caféer og restauranter, som man kan holde et lille hvil på efter shoppingen. Sofra er en tyrkisk/ mellemøstlig-something restaurant, og den er virkelig lækker – og ikke mindst billig. Jeg kan meget varmt anbefale deres mezze platte og deres kyllingebryst, hvilket var de to retter jeg fik.

london13 london5Lørdag eftermiddag tog vi en tourbus rundt i London. Jeg har altid været totalt fan af guidede tourbusser. Jeg synes det er en helt fantastisk måde at se byen på, uden at få kørt sig selv helt træt. Vi havde en rigtig sjov guide, og vejret var dejligt. Selvom jeg efterhånden har været i London en del gange bliver jeg altid lige imponeret over, hvor flot byen er!

london11Og så fik vi naturligvis shoppet! Prisniveauet var virkelig imponerende lavt, så vi begyndte da at ærgre os en del over, at vi kun havde håndbagage med 😛 Jeg købte blandt andet en taske, som jeg er noget så forelsket i. Den skal jeg nok vise Jer ved lejlighed 😀 Jeg købte også en masse sportstøj og en masse basic-ting, blandt andet fra Primark, hvor man jo fandme kan få alt for ingen penge!

london17

Og så hyggede vi os bare helt vildt meget! Jeg elsker virkelig at være sammen med min mor, og savner hende allerede nu hvor jeg er kommet hjem, selvom det selvfølgelig er dejligt at være hjemme hos Mads igen. Jeg har det enormt godt med min mor, og fortæller hende alt. Det resulterer i, at jeg altid taler som et vandfald når vi ses 😛

Stay tuned! For snart kommer indlægget om vores tur til Harry Potter-studierne!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er overvægtig, åbenbart

img_9337

Forleden gav min mor mig en vægt. Sådan én af dem, der kan måle kropsfedt, muskelmasse og vand i kroppen. Selvfølgelig med en lille hentydning til, at jeg har taget lidt på – som man jo gør, når man flytter hjemmefra.

I dag stillede jeg mig på vægten for første gang, og jeg fik mig noget af et chok. Jeg havde selvfølgelig forudset, at jeg har taget på. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var så meget. Jeg er nemlig taget fucking 7 kilo på. Sidst jeg vejede mig, hvilket nok er omkring et år siden, vejede jeg 68 kilo. Nu vejer jeg faktisk 75 kilo, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle komme til at veje.

Jeg troede, at min muskelmasse var høj. Jeg er stærk og har store tydelige muskler, men nej, det lå faktisk kun lige præcis i ”normal”, med røven hængende mod lav, og min kropsfedt var bare høj. Det eneste jeg kunne klappe mig selv på skuldrene over, var min mængde af væske, som var som den skulle. Men hvad fanden betyder det også, og who cares. Min BMI, som er et måleredskab jeg ellers hader, kaldte mig overvægtig. Dog på grænsen til normal.

Læs også: Mig og mine store ben

Og så begyndte jeg at græde. Nok mest af chokket over, at jeg havde taget så meget på, men mest fordi mit selvbillede fuldstændig krakelerede.

Jeg har altid set mig selv som en almindeligstørrelse, trænet og stærk pige. Men vægtens tal sagde noget andet, og det gjorde mig sgu ked af det.

Jeg havde aldrig stolet på vægten, hvis det bare var en almindelig vægt. For et tal, siger ingenting om ens sundhed. Men det gør kropsfedt og muskelmasse til gengæld, og at de ikke er ”som de skal være”, det kan jeg ikke løbe fra. Det skal dog siges, at jeg lige nu er på min menstruations første dag, så jeg går stadig med håbet på, at jeg måske er bare et enkelt kilo mindre i næste uge.

Det latterlige er, at når jeg ser mig selv i spejlet, så er jeg tilfreds. Jo, jeg kunne da godt blive lidt smallere hist og her, men overordnet er jeg glad. Generelt synes jeg også, at de flotteste piger er dem med fyldige lår, brede hofter og stor numse og bryster.

Læs også: Din vægt siger intet om din sundhed

Jeg har altid været fortaler for, at vægt ikke betyder noget, og at det er det man ser i spejlet og hvorvidt man er tilfreds, der er vigtigt. Men som det jo ofte er, så er det svært at efterleve sine egne gode råd. For jeg  kan alligevel ikke slippe ordet ”overvægtig”. Det prædikat kan jeg simpelthen ikke have på mig, også selvom jeg virkelig ikke selv synes, at jeg er overvægtig.

Egentlig synes jeg også, at der er noget lidt galt med verden, hvis man ser sådan én som mig som ”overvægtig”. Jeg er stærk og i god form, og jeg kan lukke mine bukser uden der svømmer en delle over #succes.

Jeg er så heldig at have nogle meget søde veninder, som jeg skrev til i morges, da jeg var lidt ked af det. En af dem mindede mig om Hella Joofs meget kloge ord: ”Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.”. Og hvor er det rigtigt. Så nu vil jeg fortsat være glad for min krop, også selvom der måske er kommet lidt mere af den. Og så vil jeg prøve at finde ud af, hvordan jeg kan omlægge min livsstil på en fornuftig måde, så jeg ikke pludselig ligner en, der har spist hende der engang var mig.

Læs også: Om at være en stor pige

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal