Når man glemmer alt om sociale medier

I går var jeg i byen med to af mine venner fra ungdomspolitik, Emil og Poul. Vi mødtes først hjemme hos mig, hvor vi spiste mexicanske pandekager og drak nogle gin and tonics. Senere tog vi på Musen og Elefanten, og sent på aftenen havnede vi på Toga – de to eneste steder jeg gider at tage hen. Helt tilfældigt mødte jeg Mads på Toga, og vi tog sammen hjemad ved firetiden.

En rigtig god aften med massere af øl og virkelig godt selskab. Udover drengenes fantastiske selskab, mødte vi, som man ofte gør på de barer, en masse andre hyggelige mennesker fra ungdomspolitik at tale med.

I går var en af de aftener, hvor jeg fuldstændig glemte alt hvad der hedder sociale medier. Jeg svarede ikke på nogen beskeder, jeg tjekkede intet på Facebook eller Instagram og jeg snappede ikke en eneste gang.

Jeg prøver virkelig at være en god blogger. Sådan én, som altid snapper hvad de laver, så folk kan følge med. Men det kan jeg overhoved ikke finde ud af. Jeg får heller ikke taget billeder, som jeg dagen efter kan bruge i et blogindlæg. Jeg får heller ikke taget nogle fancy instabilleder – måske det også er fordi, at jeg aldrig kommer særligt fancy steder.

Jeg er jo en skændsel af en blogger. Men for at være helt ærlig, så er jeg fandme glad for evnen til at kunne lægge de sociale medier lidt væk. Jeg er, ligesom mange andre, nærmest afhængig af min telefon og mine sociale medier. Der går jo sjældent en vågen time uden at jeg har tjekket mindst ét socialt medie. Men når jeg er i rigtig godt selskab og der ryger nogle øl indenbords, så forsvinder min telefon væk i jakkelommens dyb og bliver ofte ikke taget frem før jeg skal hjem.

Dét synes jeg virkelig er et tegn på, at man har haft det sjovt. Jeg plejer altid at sige, at de sjoveste byture er dem man ikke sender snaps fra. Hvis mine venner har sendt en masse snaps fra en bytur så tænker jeg altid, at den nok ikke har været særligt sjov. Det er selvfølgelig lidt groft trukket op. Jeg har også byture som er sjove, hvor jeg alligevel husker at snappe. Men I forstår hvad jeg mener.

Jeg tror virkelig det er sundt engang imellem at pakke de sociale medier væk. Om det er for en aften i byen, en stille søndag på sofaen eller i løbet af en arbejdsdag. Man bliver utroligt hurtigt distraheret af sociale medier, og i sin higen på hele tiden at være social ender man med aldrig at være social. For der er da ikke noget værre end at drikke en øl med én, som har mere travlt med at scrolle igennem sit Instagram-feed end med at tale med den person der sidder overfor dem.

Så pak telefonen væk og hyg dig!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Voksne skilsmissebørn har også udfordringer

familie

Et billede fra den dag jeg flyttede fra mit barndomshjem

Det føles lidt underligt at betegne mig selv som en ”voksen” i overskriften. For er jeg overhoved voksen? Og hvornår er man egentlig det? Well… Den må vi tage i et helt andet indlæg. For det her indlæg skal handle om skilsmissebørn. Eller nærmere ”skilsmissevoksne” – sådan én er jeg nemlig.

Mine forældre blev skilt da jeg var 17. Eller de gik fra hinanden da jeg var 17, og blev vidst først skilt da jeg var 18. Jeg er virkelig glad for at de blev skilt så sent. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor træls det må være at være barn midt i en skilsmisse. At skulle være en del af en eller anden deleordning og se sin kernefamilie gå op i flammer samtidig med, at man selv er sprængfyldt af hormoner, forvirring og manglende selvtillid.

Læs også: Det lykkelige skilsmissebarn

Men det skete ikke for mig. Det var ganske udramatisk, og faktisk ret positivt. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer ved at være voksen og have skilte forældre.

Det der er hårdest for mig – og måske egentlig også det eneste, er at jeg savner mit barndomshjem helt vildt. Jeg er så mega mega misundelig på de mange unge mennesker, der kan tage ”hjem”.

Når Mads skal hjem til sine forældre siger han altid, at han ”skal hjem”. For mig er vores hjem på Frederiksberg mit hjem – mit eneste hjem. Der er mit hjem, der er min mors og hendes kærestes hjem og så er der min fars og hans kærestes hjem. Deres hjem vil aldrig nogensinde blive mit hjem. Jeg kan komme på besøg, men jeg kan ikke ”tage hjem”.

Jeg er så misundelig på dem der kan tage på ferie hos deres forældre og være barn et par dage. Bo på deres barndomsværelse og bare tilbringe et par dage i det hjem, hvor de voksede op. Det vil jeg aldrig kunne. For mit barndomshjem er solgt og mine forældre er skilt.

Det virker som det vildeste first world problem, og det er det som sådan også. Men det kan faktisk godt gøre mig lidt ked af det. Nogle gange forestiller jeg mig, hvordan det ville være, hvis mine forældre stadig var sammen. Hvis vi stadig havde det hus i Skovshoved, og jeg kunne besøge dem i weekender og på helligdage.

Men man er også nødt til at være realistisk. Alt kan se så lyserødt ud inde i ens hoved, men sådan er virkeligheden jo ikke. Mine forældres skilsmisse var god for os alle tre. Selvom der er udfordringer, så er det jo godt i det store billede. Og sådan tror jeg egentlig, at det er med mange skilsmisser.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Din vægt siger intet om din sundhed

3

På billederne i dette indlæg vejede jeg 70 kg. Det er det højeste jeg nogensinde har vejet. Men det var også den periode, hvor jeg var i mit livs bedste form.

Jeg styrketrænede cirka fem gange om ugen, og jeg har aldrig været så markeret i mit liv. Når jeg ser på billeder fra den periode tænker jeg ”shit en babe”.

Måske tre måneder efter dette billede blev taget tog jeg en pause fra træning. Jeg blev ved med at spise som jeg altid har gjort men tabte fem kilo og vejede pludselig 65. Dog med en noget mere slasket krop.

Læs også: Træning – Derfor stoppede jeg (og jaja, jeg er startet igen)

Min krop var både pænere og sundere da jeg vejede 70 kilo, end da jeg vejede 65. Men alligevel synes jeg altid, at jeg har en tendens til at sætte mål for mig selv om, at jeg skal tabe kilo. Måske det er fordi, at kilo er en enhed, som er så nem at måle.

Men det er også en måleenhed, der ikke giver mening. Særligt ikke når man dyrker en sport som crossfit som i høj grad er opbygning af muskler. Muskler vejer mere end fedt, så når du forbrænder fedt og opbygger muskler vil du automatisk komme til at veje mere.

Derfor giver det heller ikke mening at måle sin BMI. Du kan veje 80 kilo og være overvægtig, men du kan også veje 80 kilo og være et stort muskelbund. Det er BMI en alt for simpel udregningsmetode til at kunne tage højde for.

Derfor ejer jeg ikke en vægt, og har ikke vejet mig i over et halvt år. Det gør mig enormt demotiveret at stå på en vægt, og vægttab er ikke i sig selv et mål. Jeg vil gerne være stærk, markeret og relativt ”slank”. Men om jeg vejer 60,65 eller 70 kilo er egentlig ikke relevant.

Din vægt siger ikke nødvendigvis noget om din sundhed – det gør sammensætningen af muskler og fedt i din krop. Og det kan en almindelig badevægt ikke fortælle dig noget om.

1

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

15 tegn på, at du er fra Gentofte

gentofte

Endelig er dagen kommet, hvor jeg kan bruge mine 18 års field research i Gentofte til noget fornuftigt. I dag kommer jeg nemlig med listen: 15 tegn på, at du er fra Gentofte! Stærkt inspireret af mig selv, min omgangskreds da jeg boede i Gentofte og så selvfølgelig med ekstra krymmel. Dog vil jeg vovet påstå, at denne liste klart er den af alle mine lister, som ligger tættest på sandheden. Skræmmende, ikke?

1. Du bor i en stor forældrekøbslejlighed for næsten ingen penge, men bliver skide sur når folk kalder dig curlingbarn for DET er du fandme ikke.

2. Du sidder stadig og spiller smart på Remee eller Casper Christensens natklubber fredag efter fredag, selvom du er i starten af 20’erne og egentlig godt ved, at du burde være kommet videre i livet.

3. Du fik en bil af dine forældre da du fyldte 18, men fik ikke taget et kørekort. Det kunne du sgu ikke lige overskue.

4. Du læser enten jura eller HA.something på CBS. Primært fordi dine forældre synes, at det er en god uddannelse.

5. Du har mindst 2.000 følgere på Instagram, og forsøger ihærdigt at få dine fire årlige rejser til Maldiverne til at række hele året.

6. Du kan næsten ikke forestille dig noget værre end at flytte til Jylland. Så skulle det lige være, hvis din elskede Saks Potts pels pludselig blev prol/ den nye canada goose.

7. Din største drøm er at blive model eller DJ på en fancy natklub.

8. Du tror, at det der med at tage på dyre, lækre rejser hver skoleferie er noget alle danskere gør.

9. I gymnasiet gik du væsentligt mere op i at komme i festudvalget end at klare dig godt i skolen.

10. Du har den samme frisure som city bois, selvom alle andre end dig kan se, at du er alt for gammel til skaterlooket.

11. Du synes helt klart, at vi skal hjælpe flygtninge! Så længe du ikke skal kigge på dem. Eller de skal bo i samme kommune som dig. Eller du skal betale for det.

12. Som teenager bildte du dine forældre ind, at de andre ikke ville lege med dig, hvis ikke du havde en Stella Mccartney taske, et Lala Berlin tørklæde og et Balenciaga armbånd.

13. Efter gymnasiet skaffede farmand dig et job på et advokatkontor.

14. Din mor er hjemmegående, men I har alligevel en au pair.

15. Du valsede rundt i høje sko på en natklub mens du stadig kørte på børnebillet i bussen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tip: Palæoshots

img_8915

Forleden opdagede jeg, at man kunne få disse super lækre palæoshots for kun 10 kroner i 7 eleven.

Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men jeg bruger sgu rimeligt mange penge i 7 eleven. Når jeg er på farten planlægger jeg ikke mad – så køber jeg bare noget på vejen, og det er ofte i 7 eleven.

Når jeg køber morgenmad fra 7 eleven køber jeg for det meste en græskarbolle med ost (pisse lækker bolle, meget bedre end de andre) og så en stor latté. Men nu er jeg også begyndt at købe et af deres lækre ingefærshots. De har tidligere haft nogen, som kostede 20 kroner så vidt jeg husker, men det gider jeg sgu ikke give for sådan et. Men 10 kroner synes jeg er fair nok.

Engang var jeg rigtig god til selv at få lavet en stor portion ingefærshots (find opskrift HER), men det er efterhånden noget tid siden. Jeg synes det er en god opkvikker at starte dagen på. Særligt er det lækkert når jeg har tømmermænd, hvor jeg ofte har en dårlig smag i munden.

Jeg har prøvet disse tre forskellige. Ingefærshottet er klart min favorit, det smager virkelig godt. Fireball kan jeg virkelig også anbefale. Kul er også fin, men jeg tror der er en mental stopklods oven i hovedet på mig. Jeg synes det er lidt nasty, at det er sort… Jeg ved ikke hvorfor. De har også en med chili. Den smagte Mads og reagerede ret kraftigt på det – og han er altså ikke sart. Så det havde jeg ikke lyst til at prøve. Der er ingefær i dem alle sammen, og andre ting, som er godt for dig 😉

Men køb sådan én næste gang du er i 7 eleven, det kan jeg varmt anbefale.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Få indsigt i de danske specialenheder

Jeg har længe været lidt fascineret af militæret. Særligt deres ekstremt dygtige specialstyrker. Jeg overvejede kortvarigt at tage værnepligten efter gymnasiet – bare for at prøve det.

Selv har jeg slet ikke mentaliteten til at kunne tage i krig. Jeg ville bryde helt sammen, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men netop derfor er jeg så enormt fascineret af dem der kan.

Jeg finder særligt jægerkorpset og frømandskorpset enormt fascinerende, da de er nogle af de dygtigste specialstyrker i Danmark.

Derfor blev jeg rigtig glad da jeg fandt ud af, at DR og TV2 har lavet dokumentarer om henholdsvis frømandskorpset og jægerkorpset. Jeg har set dem begge, og kan meget varmt anbefale dem! De giver en virkelig god indsigt i, hvad det vil sige at være elitesoldat.

froemand

Frømandskorpset på DR

I DR’s dokumentar ”Frømandskorpset”får man over fem afsnit indsigt i processen om at blive frømand, samt hvad det vil sige at arbejde som frømand.

Man følger en række frømænd fra de er aspiranter til elevuddannelsen, til de er uddannede frømænd. Sideløbende følger man frømandskorpsets træningssessioner samt rigtige missioner.

Alle afsnittene kan ses på Youtube. Du kan se første afsnit HER.

korpset

Korpset på TV2

Lige nu kører der et program ved navn ”Korpset” på TV2. Indtil nu er der udkommet to afsnit.

Det adskiller sig lidt fra DR’s program, da det ikke er en dokumentar men mere et slags realityprogram. Her følger man nemlig ikke det rigtige jægerkorps, men en falk optagelsesprøve.

Over otte dage bliver 30 mænd kørt igennem en falsk optagelsesprøve tilrettelagt af fire tidligere jægersoldater, som skal minde om den rigtige optagelsesprøve.

Det er et virkelig godt og naturligvis underholdende program. Det giver ikke den samme reelle indsigt, som DR’s dokumentar. Men den er virkelig spændende!

Programmet bliver sendt onsdag kl. 20.00 på TV2 og kan selvfølgelig ses på TV2 Play.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Eksamensskrivning og bytur

Hej skønne læsere.

Klokken er lige nu 09.50 og mit hoved er en anelse tungt. Hver gang jeg tager i byen gør jeg mig altid overvejelsen: er den her bytur tømmermændene værd? For jeg har altså ikke længere de samme tømmermænd, som da jeg var 15. Nu står den på kvalme, hovedpine og eventuelt opkast. Men lige nu har jeg det egentlig ganske okay – og byturen var tømmermændene værd.

Jeg lovede mig selv, at jeg i Januar ville tage det her bloggerhalløj meget seriøst. Alligevel finder jeg mig selv siddende søndag morgen, uden at have produceret noget som helst til Jer siden torsdag. Så røg det nytårsfortsæt i hvertfald.

Det skyldes egentlig primært, at jeg er ved at skrive eksamensopgave. I en gruppe bestående af tre personer skriver jeg årsopgave i Kommunikation og Research og formidling, hvor vi udvikler en kommunikations- og Social media-strategi for Det Konservative Folkeparti. Udover, at vi selvfølgelig bruger en del tid på at arbejde på opgaven så fylder den også bare meget i mit hoved når vi ikke skriver.

(Hvis I har lyst må I meget gerne besvare dette spørgeskema som jeg skal bruge til min opgave)

I fredags skrev vi hele dagen hjemme hos Pernille fra min gruppe, hvorefter jeg tog hjem, faldt i søvn, stod op, tog ud og spiste med Mads, kom hjem, så x-factor, stenede en eller anden film og faldt i søvn.

Lørdag arbejdede vi hele dagen på opgaven herhjemme. Da de gik klokken halv syv tog jeg ned og hentede noget mad, gjorde mig klar og tog ind på Christiansborg for at mødes med Alexander, Thomas og Sigrid. De arbejder der alle tre, og borgen er et hyggeligt og centralt sted at drikke en g&t inden byen.

(Læs også: Om min uddannelse – kommunikation på DMJX)

Derefter tog vi på Musen og Elefanten, hvor der var virkelig mange mennesker. Vi drak nogle øl og hyggede os. Senere tog vi på Toga, og bevægede os hjemad ved lidt over tre-tiden. Vi gik ned mod Rådhuspladsen, hvor jeg skulle til højre og de til venstre. Vi endte med at stå og snakke der i bidende kulde i en halv time. Man kunne spørge sig selv, hvorfor i al verden vi ikke bare var blevet en halv time længere på Toga, hvor vi stadig havde øl i flaskerne og varme i kroppen. Men det ville skæbnen ikke. Så da jeg kom hjem ved firetiden var jeg fuldstændig forfrossen.

Og nu ligger jeg her og skriver det her indlæg. Og venter på, at Mads kommer hjem så vi kan tage i outlet i cityringen. Jeg glæder mig til at se det, for jeg har aldrig været der og anede ikke, at det lå der. Men jeg kunne måske godt finde dage, hvor jeg var mere veloplagt til at tage på shopping. Men sådan er det.

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god weekend <3

indlaeg

For flere fuldesnaps og andre gak og løjer – følg min snapchat @frejafokdal.

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hestereglen

bat

Hvis det er din hest, så kommer den tilbage.

Sådan lyder ”hestereglen” i Hella Joofs bog ”Papmachéreglen”, som jeg er i gang med at læse. Kapitlet om hestereglen bruger hun primært på at forklare det i en skilsmissekontekst. Men det er med livsregler, som det er med religiøse tekster: hver person tolker dem forskelligt.

Hestereglen kan man bruge i utroligt mange kroge af livet.

Først og fremmest kan man bruge den med venskaber. Jeg tror, at alle kender det at have en ven, som man virkelig holder af og har det sjovt med. Man bliver ved med at kontakte dem og prøver febrilsk at holde fast i venskabet, men man møder ikke meget respons fra den andens side.

Så kan man sagtens bilde sig selv ind, at vedkommende har travlt eller er optaget af noget andet – og det er måske også sandt nok. Men på et tidspunkt er man nødt til at holde op med sine desperate forsøg på at bibeholde et venskab, som den anden part måske ikke ønsker. Og det er her, at hestereglen kommer på banen. Hvis det er meningen, at I to skal være venner – så kommer vedkommende tilbage. Og kommer vedkommende ikke tilbage – ja så skal I nok bare ikke være venner. Og så var det ikke din hest.

Og så er der det med flirts. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set mine veninder (og ja, jeg har da også prøvet det selv) have små-følelser for en de dater. De skriver til dem hele tiden, og når han ikke svarer, så bilder de sig selv ind, at det er fordi han har travlt eller hans mobil er gået tør for strøm. Når han så dropper dem bilder de sig selv ind, at det er fordi, at han ikke er parat til et forhold eller ikke kan håndtere stærke kvinder.

Men nej. Han var bare ikke din hest, eller som sagt i en eller anden teenage film: ”he is just not that into you”.

Hvis han var din hest, så havde han svaret på dine beskeder. Hvis han var din hest, så var han med nervøse skridt bevæget sig ind i et forhold, også selvom han ikke følte dig klar. Så lad ham løbe frit, og hvis han en dag finder ud af, at det bare skal være Jer to – så vender han tilbage. Ellers er han nok en andens hest.

Med andre ord: lad vær med at holde desperat fast i nogen, som måske faktisk ikke gider dig.

Og ja, det er mig på den hest. (Læs også: Det vidste I ikke om mig // Hestepige)

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ting jeg ikke forstår

img_7658

Den der trend med at have en top udover en t-shirt. Det er meget muligt, at det bare er mig der ikke er fash nok. Men jeg synes det ligner noget, som man giver sit barn på i børnehave, fordi de gerne vil have kjole på, selvom det er vinter.

Folk der bruger bordskåner. Altså hvorfor køber man ikke bare et bord der kan tåle, at man stiller ting på det? Det er sgu da det et bord er beregnet til?

De der dimser man bruger til at gøre sine læber større med. De hæver jo bare op, og så sænker de sig igen kort tid efter? Altså hvad er pointen?

De billeder på Instagram, hvor der står: ”dobbel tap your side”. Så er der et billede med to sider, det kan eksempelvis være to forskellige former for is, og så skal du trykke på den side med den is, som du bedst kan lide. Det giver jo ingen mening, der er jo ingen der kan se hvilken is der har fået flest likes? Det er jo bare det vildeste likehunter trick, som folk falder pladask for…

Hvem den tard, der har opfundet indkøbsposer er. Det er jo decideret smertefuldt at bære på en tung indkøbspose? Det er jo vanvittig upraktisk!

Hvorfor folk altid køber mornaysauce i stedet for selv at lave bechamelsovs? Det er virkelig nemt og billigt, og så smager det bedre og mindre fedt. 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Sådan håndterer jeg søvnbesvær

soevn

Endnu en nat har jeg ligget søvnløs. Det gjorde jeg også i går, og det har jeg gjort alt for mange gange indenfor den seneste måned, og det seneste halve år.

I nat var speciel. For normalt ligger jeg søvnløs fordi jeg har mange tanker i hovedet, og nogle gange fordi jeg er mørkeræd. Men i nat var anderledes.

(Min mørkeræd fortjener næsten et indlæg for sig, for den er tabubelagt. Den er der kune nogle gange og så er den træls. For man føler sig som et lille barn.)

I nat havde jeg for en gangs skyld fået Mads overtalt til at have lidt lys tændt i spisestuen, så soveværelset ikke var helt mørkt. Mit hoved var tomt for tanker, og jeg var træt og parat til at gå i seng. Jeg lå konstant i det stadie, hvor man føler, at man er lige ved at falde i søvn – det skete bare ikke, og det føltes som ren tortur.

Klokken halv fire gav jeg op. Jeg lagde mig ind i stuen og så alle mulige ligegyldige programmer i TV, og klokken seks lagde jeg mig ind for at forsøge at få en lille times søvn inden jeg skulle op.

Jeg har mine måder, hvorpå jeg håndterer mit søvnbesvær. Jeg tror, at det er meget individuelt fra person til person, hvad der hjælper. Men her får I nogle af mine metoder. Jeg har stadig kæmpe problemer og tager derfor imod ALLE råd med kyshånd!!!

1. Læs inden du falder i søvn. Jeg synes det er behageligt søvndyssende at læse inden jeg går i seng. Normalt ville jeg se serier, men det fraråder alle søvneksperter. Så hvis jeg er bange for, om jeg vil falde i søvn, så læser jeg inden jeg går i seng.

2. Prøv ikke at være nervøs. Det er nemmere sagt end gjort. Men søvnbesvær er jo psykisk, og hvis man er bange for ikke at falde i søvn – så falder man formentlig ikke i søvn. Derfor prøver jeg at kaste de nervøse tanker væk, selvom det er svært.

3. Hør podcast. Hvis jeg har mange tanker i hovedet, som jeg ikke kan skubbe væk, så hører jeg podcast. Helst podcasts, som du ikke som sådan ”følger med i” og som det derfor er OK at du falder i søvn til. Her over julen har jeg brugt Mads og Monopolets julekalender. Så har jeg smidt dem i ørene, tænkt på noget andet og som regel fået en anelse søvn.

4. Tag det roligt. Det er også meget nemmere sagt end gjort, men man skal forsøge ikke at gå i panik. Det kan være svært, hvis man stadig ligger søvnløs efter flere timer, og skal op på arbejde lige om lidt. Men man er nødt til at prøve at få det bedste ud af det.

5. Giv op. Hvis du virkelig ikke kan falde i søvn, så giv op – ligesom jeg gjorde i går. Så se noget fjernsyn, læs en bog eller stalk folk på Instagram. Det kan faktisk være meget hyggeligt, og på den måde får du det bedste ud af din situaiton. Det er ikke særligt hyggeligt at ligge og vende og dreje sig en hel nat. Så hyg dig hellere.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Styrk forsvaret

I det forgangne år er der blevet stillet en del pacifistiske resolutioner i Radikal Ungdoms hovedbestyrelse. En resolution er et stykke politik som man diskuterer, og derefter stemmer om, hvorvidt skal være organisationens politik.

Der er blevet stillet resolutioner, som vil forbyde atomvåben, resolutioner som vil melde Danmark ud af NATO og diskussioner om nedrustning af det danske militær. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Jeg tror, at de fleste mennesker kan blive enige om, at en verden uden krig ville være en bedre verden. En verden, hvor man ikke havde brug for et forsvar, ikke havde brug for atomvåben og en verden hvor man ikke havde brug for militære alliancer. Men den verden eksisterer desværre ikke.

Hvad ville der ske, hvis FN forbød atomvåben? Ville alle bare destruere deres atomvåben, og så fandtes atomvåben ikke mere? Nej, det tror jeg desværre ikke. Jeg tror, at de ”gode” lande ville destruere deres atomvåben, og slyngelstater ville beholde deres. Det ville skabe en utroligt farlig magtbalance i verden, hvor lande som eksempelvis Nord Korea havde en farlig magt over vesten. Og det ønsker jeg virkelig ikke. Så kan man sagtens have visioner for en bedre verden, men jeg tror bare ikke på, at et forbud mod atomvåben skaber en bedre verden, desværre.

Hvad ville der ske hvis Danmark meldte sig ud af NATO? Vi ville stå mutters alene, uden en militær alliance – medmindre vi indgår en ny, selvfølgelig. Selvom truslerne på nuværende tidspunkt er få, så kan man aldrig forudse hvilke internationale gnidninger der vil opstå i fremtiden. Derfor tror jeg, at det er en meget dårlig idé for et lille land som Danmark at stå mutters alene.

Og netop fordi NATO er så vigtigt for Danmark, bør vi opruste vores militær. Da Danmark meldte sig ind i NATO forpligtigede vi os, på lige fod med alle andre, til at bruge 2% af vores BNP på militær. Det danske forsvar svarer til 1,2% af vores BNP. Helt principelt mener jeg, at man skal overholde sine aftaler. Hvis vi forventer, at NATO forsvarer os, såfremt vi bliver angrebet – så skal vi da også betale vores andel af gildet?

Heldigvis faldt de pacifistiske resolutioner, undtagen den om atomvåben, anden gang den blev stillet. Men jeg synes sgu, at det er fedt at være i en organisation, hvor den slags bliver diskuteret. Hvor det politiske spektrum er så bredt, at der er plads til den slags diskussioner. Hvor der er plads til uenighed.

Selvfølgelig er det vigtigt at være idealistisk og visionær. Men det skal altså også kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Mit uheldige nytår

nye

Enhver blogger med respekt for sig selv skriver et indlæg om sin nytårsaften, og jeg er selvfølgelig ingen undtagelse.

Mads og jeg havde egentlig planlagt at holde en stille nytår herhjemme. Men cirka en måned før nytår blev vi inviteret over til en af Mads’ venner og hans kæreste, hvilket vi takkede ja til.

Vi endte med at være seks. To par og to af drengenes venner fra gymnasiet. Faktisk holdt vi også nytår med dem alle fire sidste år hvor de, sammen med en del andre, var inviteret til middag hjemme hos os.

Vi spiste enormt lækker mad. Vi havde en ret med hver, og der var sørget for lækker vin, drinks, champagne og det hele. Der var ikke sparet på noget! Mads og jeg havde forret med, og var lidt spontant kommet til at købe kødet (som ses på billedet) i Danmarks fucking dyreste slagter. Så vi endte med at betale 500 kroner for kød til seks personer… Fuldstændig åndsvagt, men sådan er det.

Vi snakkede, dansede og drak til omkring klokken halv fire, hvor Mads og jeg bevægede os hjem ad. Heldigvis bor de kun cirka en halv kilometer fra os, så vi ikke skulle ud i det store taxa-show.

Men jeg havde mildest talt en ret uheldig aften… Efter klokken slog tolv gik vi ned på gaden for at se fyrværkeri. På vejen ned faldt jeg lige tre-fire trin ned af trappen, durch på numsen. På magisk vis formåede jeg at holde mit champagneglas helt stille, så det led ingen grusom skæbne. Mads grinede bare af mit fald. What a gentleman… not.

Kort efter faldet begyndte et blåt mærke på min højre balle at vokse. Og vokse. Og vokse. Og nu fylder det stort set hele min balle. Det ser simpelthen så sindsygt ud, at jeg har haft lyst til at vise det til alle. Men det er sgu lidt upassende at smide bukserne foran alle og enhver. Jeg sendte lige en snap til mine veninder om natten, inden det var begyndte at vokse. Og så har jeg prøvet at finde ud af, hvordan jeg kunne tage et billede som kunne deles på bloggen, som ikke var upasssende. I hvertfald ikke for upassende, og det blev så til det her:

1

På en eller anden måde ser det faktisk mindre ud på billedet. Men det fylder bogstaveligt talt stort set hele min balle. Mads får et chok hver eneste gang han ser det, på trods af, at han efterhånden har set det en del gange. Det gør ondt. Det gør ondt at ligge på siden, det gør ondt at have min taske hængene ned ad siden og det gør ondt at sidde ned. Men helt ærligt, så jeg er selv uden om det, fordi jeg er så pisse klodset.

Men det var ikke det eneste uheldige, der skete for mig den aften. I forbindelse med, at jeg vil lave en video om dyr vs. billig brysttape, havde jeg nemlig købt noget billigt, billigt brysttape, som jeg ville teste nytårsaften. Der fik jeg vidst bekræftiget, at man får, hvad man betaler for.

Da vi var nede og se fyrværkeri begyndte det at nive. Fuld og glad som jeg var, rev jeg det bare af og smed det ud. Det gad jeg sgu ikke bekymre mig mere over.

Da jeg kom hjem og fik BH’en af, var der fem små ”bylder”, der hvor brysttapen havde siddet. Små bobler med hvid væske i, som mildest talt var pisse ulækre. Huden omkring var rød og irriteret, og det så bare decideret forfærdeligt ud. Dum, som jeg er, (og muligvis også fordi, at jeg havde fået lidt indenbords) begyndte jeg at presse boblerne, så væsken løb ud. Det ved jeg ikke om var den bedste løsning, men gjort er gjort.

Dagen efter så det sådan her ud. Virkelig skrækkeligt. Det gør stadig lidt ondt, men er heldigvis blevet en del bedre.

nye1

Men alt i alt var det nu en god nytårsaften! Jeg håber også, at I havde en god aften og er kommet godt ind i det nye år <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal