Boganbefaling // Den hemmelige socialdemokrat

den-hemmelige-socialdemokrat

Da “Den Hemmelige Socialdemokrat” udkom i 2014 nægtede jeg at læse den. Jeg mente, at det var usolidarisk og grundlæggende dårlig stil at skrive en bog, som udstiller sit eget parti og sine partifæller.

Men da den fornyligt dukkede op på Mofibo kunne jeg ikke dy mig længere. Jeg var nødt til at høre den.

Det har jeg gjort, og jeg er faktisk positivt overrasket. Jeg havde forventet en ondsindet og bitter bog, men det fik jeg ikke. Bogen er ikke perfid eller personlig. Den virker næsten objektiv, og dens formål er at vise hvad der foregå bag tæppet i politik.

Mange af de strukturer, magtkampe og grupperinger som bogen beskriver, kan jeg tydeligt genkende fra ungdomspolitik. Det er interessant at høre det hele råd og usødet, fra én der sidder i midten af det hele.

Bogen er velskrevet, og det virker som om, at forfatteren forsøger at holde sig nogenlunde objektiv, hvilket jeg synes han lykkes relativt godt med. Sass Larsen og Corydon bliver gået lidt hårdt til, men ellers bliver partikameratterne omtalt ordentligt.

Hvem har skrevet den?

Lektor Klaus Kjøller fra Københavns Universitet som er ekspert i Politisk Kommunikation har slået fast, at det er Sass Larsen der har skrevet bogen.

Det er jeg ikke enig i. Jeg har igen fancy lektor eller ekspert-titel til at bakke min påstand op, men jeg tror simpelthen bare ikke på det.

I sin udvælgelsemetode har han blandt andet valgt at sortere folk fra, som har gået ud og sagt, at det ikke er dem. Jeg kan da godt se fordele ved at gå ud og tale dunder for, at det ikke er en selv der har skrevet den, hvis man nu har skrevet den. Så den metode er jeg ikke helt enig i.

Jeg tror, at det er en kvinde. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare, at jeg kan læse en kvinde i den. Blandt andet kalder forfatteren Helle Thorning smuk en del gange. Jeg ved ikke hvorfor, men det tror jeg bare ikke, om en socialdemokratisk mand havde gjort i det omfang – og om de havde brugt lige det ord.

 

Er du interesseret i politik og politiske magtkampe, så kan jeg varmt anbefale dig at læse den. Den kan købes på Saxo som E-bog for 139,95, som lydbog for 89,95 og som bog for 249,95. Alle priser er uden abonnement. Bogen kan også findes på Mofibo.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Det mest intetsigende spørgsmål

how

“Hvordan går det?”

Spørgsmålet man stiller, når man møder sin gamle lærer tilfældigt i Føtex eller hilser på sin tante til en familiefødselsdag. Men det er, og har altid været, verdens mest intetsigende spørgsmål.

Det er sådan et spørgsmål man stiller af ren høflighed, og man forventer kun ét svar: “godt, hvad med dig?”. Det er altså reelt set ikke et spørgsmål. Det er en høflig gestus, som er fast indkorporeret i vores kultur.

Men hvor ofte har man ikke sagt “godt, hvad med dig”, selvom man faktisk overhoved ikke har det særligt godt?

For til familiefødselsdagen, hvor ens tante, som man kun ser hvert halve år, spørger én hvordan det går, så begynder man ikke at forklare, at man dumpede sin sidste eksamen, er uvenner med sin veninde og døjer med en næsten kronisk hovedpine. Nej man siger bare “det går godt, hvad med dig?”

For man spørger ikke for at få et ærligt svar. Man spørger i farten, før man går videre til den næste man skal hilse på, hvor man igen stiller det samme spørgsmål, og får det samme svar.

For et par uger siden, havde jeg en kort periode, hvor jeg faktisk ikke havde det særligt godt. Det er svært at forklare, hvad der var galt, jeg var bare i dårligt humør. Alligevel hørte jeg mig selv gang på gang sige “godt, hvad med dig?”. Men det var jo løgn. Jeg svarede bare det, som folk forventede at høre.

Jeg ved sådan set ikke, hvad mit formål med det her indlæg er. For jeg kommer jo ikke selv til at stoppe med at stille det latterlige spørgsmål. Men måske vi bare skulle til at være lidt mere ærlige? Og måske vi skulle stoppe med at forvente, at folk svarede “godt”, og at det var okay at sige “ikke særligt godt”.

Og måske skulle det være okay at sige, at man ikke havde det særligt godt, uden at det krævede en længere udredning?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Derfor blogger jeg ikke så meget mere

blogger

Den opmærksomme læser vil formentlig have opdaget, at mængden af indhold her på bloggen er stagneret kraftigt over den seneste måned. Det undrer I Jer formentlig over, og det skylder jeg selvfølgelig en forklaring på.

I de to år jeg har haft bloggen her, har jeg bestræbet mig på at udgive hver eneste dag. Det har jeg fordi, at jeg selv godt kan lide at læse blogs, hvor der hele tiden kommer nyt indhold, og hvor man ikke skal vente længe på en opdatering.

Jeg har selvfølgelig også gjort det for læsertallene, da man bare får flere læsere, hvis man udgiver meget.

Men for en måned siden havde jeg et møde med søde Christina fra Bloggersdelight. Hun gav mig en masse gode tips, og et af dem var: “skriv når du har lyst”.

Det gav mig virkelig fornyet energi og ikke mindst ro. I de sidste to år har jeg presset mig selv til at producere nyt indhold hver eneste dag. Det har både stresset mig, da det altså kræver tid at producere nye indlæg hver eneste dag. Men det har også reduceret kvaliteten af det jeg udgiver. For jeg kan simpelthen ikke opfinde den dybe tallerken hver eneste dag.

Jeg er ikke fuldtidsblogger. Jeg har både et fuldtidsarbejde og en masse politisk arbejde. Og så er mit liv simpelthen heller ikke spændende nok til, at jeg føler, at jeg kan skrive lidt om vind og vejr hver eneste dag.

Efter mødet med Christina besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville lade mig stresse af dalende læsertal og at jeg kun ville sætte mig ved tasterne, når jeg havde et budskab. Når jeg følte, at jeg kunne skrive noget, som var værd at læse.

Mine læsertal nu, er bestemt ikke, hvad de var for et år siden. Men til gengæld elsker jeg at blogge mere, end måske nogensinde før. Og jeg kan også i langt højere grad stå på mål, for alt det indhold jeg udgiver. Det er en helt fantastisk følelse!

Så kære læsere. Der vil komme perioder, hvor der langt fra kommer indlæg hver eneste dag. Men bare rolig, jeg har ikke glemt Jer!

Denne nye strategi, er ikke kun for mig selv. Den er også for Jer. For jeg vil ikke lade Jer læse en masse lort, som jeg kun har skrevet, fordi jeg har banket mig selv i hovedet til, at der skal komme nyt indhold hver eneste dag.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Humanistisk konfirmeret

1

I går var jeg til min niece, Smillas, konfirmation. Ja, det er måske lidt underligt at være 20 år og have en konfirmeret niece… Det skyldes, at mine to storesøstre, Rikke og Nynne, er 25 og 23 år ældre end mig. Det, at jeg er efternøler, forklarer nok også, hvorfor manden på billedet ovenfor kunne ligne min bedstefar. Men det er faktisk min far 😛

Smillas konfirmation blev holdt i hendes fars forældres sommerhus i Tisvilde. Jeg tog derop i fredags og hjalp med at lave mad. Der er mange vegetarer og veganere i familien, og Smilla er heller ikke så glad for kød. Så hun ville gerne have en vegetarisk menu, og det kræver ufatteligt meget snitning og hakning. Så min store bededag gik med at hakke grøntsager. Det var rigtig hyggeligt, og skønt at komme lidt ud af byen til en afveksling.

Lørdag vågnede jeg til et næsten tomt hus. Resten af familien var nemlig taget ind til ceremonien, som skulle foregå i København. Da de kun havde et begrænset antal pladser, blev jeg hjemme og gjorde de sidste ting klar. Men det var ikke en almindelig ceremoni. For Smilla blev nemlig ikke kristeligt, men humanistisk konfirmeret.

smilla

Det er et koncept, som jeg er ualmindeligt meget fan af. Jeg blev selv nonfirmeret i ottende klasse, da jeg ikke var og ikke er kristen, men gerne ville fejre overgangsritualet, som en konfirmation jo er. Dengang kendte jeg ikke til konceptet humanistisk konfirmation. Men hold op hvor ville jeg gerne have haft sådan én, hvis jeg havde.

De humanistiske konfirmationer bliver afholdt af Humanistisk Samfund. Humanistisk Samfund er en forening, der på et humanistisk værdigrundlag arbejder for, at mennesker frit skal kunne vælge et livssyn og et liv fri for religion og religiøs indblanding. Derfor tilbyder de mulighed for at markere livets store overgange på en højtidelig måde på grundlag af et livssyn og en etik, der sætter mennesker i centrum.

Min kusine Josephine blev også humanistisk konfirmeret, og hendes far (min onkel) blev begravet ved Humanistisk Samfund. Nu er også min niece, Smilla, blevet konfirmeret ved dem.

Ved en humanistisk konfirmation er man på to weekendkurser, hvor man lærer om kritisk tænkning, identitet, seksualitet mm. Formålet er at styrke de unges evne til selvstændig tænkning og etisk handling. Det lyder enormt sjovt og gavnligt, og jeg kommer helt sikkert til at give mine børn det alternativ til en kristelig konfirmation. I kan læse meget mere om det HER.

Jeg skrev også et indlæg i Politiken for nogle uger siden om, at man indirekte nudger børn til at vælge den kristelige konfirmation. Det kan I læse lige HER.

Det var en enormt hyggelig dag. Det var skønt at tale med en masse familiemedlemmer, og alle min søster og hendes families venner. Det virkede bestemt også som om, at Smilla havde en helt fantastisk dag!

For at give Smilla noget andet end penge, lavede jeg en pakke med lidt forskelligt fra Mads og jeg. Mads var desværre ikke med, da han afleverer speciale på mandag, og derfor har haft travlt med i løbet af weekenden.

gave

Gaven indeholdte blandt andet (AFFILIATE LINKS): Argain Oil Wightless Healing Oil, Matas Oil Styling Cream, Eylure Pro Lash Extra Full, Eylure Naturals 033 Lashes,  Rimmel 60sec Nail Polish, 3 x Rimmel Oh My Gloss Oil Tint, Defined All Day Eyebrow Kit by Victoria Garber, Mix&Match Ring X Big fra Dansk Smykkekunst mm.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hvorfor er det ikke okay at sige nej?

moi

I går jeg til torsdagsbar på CBS med mine gymnasieveninder. Vi havde været ude at spise og drikke drinks, og bagefter tog vi til CBS for billige øl og god musik, der er lav nok til, at man stadig kan tale sammen.

Vi sad ni piger rundt om et bord og talte om gamle dage, og legede en leg. En leg der er sjov, fordi vi kender hinanden rigtig godt. Et “Who is most likely to”/ “Back to back”-inspireret spil, som jeg ikke gider spilde jeres tid med at forklare, for det er ikke relevant for historien.

Der kommer en flink fyr over, og spørger, om han og hans to venner ikke må være med. Der er lidt stilhed, og derefter kommer der blandede tilsagn fra gruppen. Nogen siger “ikke lige nu” og andre mumler “jo, det må I da godt”. Jeg sidder og tænker, at jeg faktisk virkelig ikke gider spille noget som helst sammen med de fyre. Jeg vil bare gerne grine og hygge mig med nogle skønne piger, som jeg ser rigtig sjældent. Og jeg kan se på de andre, at hvis drengene fik lov at spille med, var det af ren høflighed.

Så jeg tager teten. Det er også mig, der sidder tættest på drengen, og siger “Nej, desværre. Det er et spil, der kræver, at man kender hinanden godt, og vi vil helst spille selv” på en sød måde! Men nej bliver ikke taget som et svar, og han bliver ved med at ”plage” og ender med at få lov af nogle af de andre.

Drengene spiller med, og det er også fint. Men jeg havde da hellere været foruden dem. Det ender med, at vi hænger på dem hele aftenen. Når vi var oppe og danse, kom en af dem hen og dansede med os. Da vi prøvede at rykke bord, rykkede de efter. Vi gav dem tydelige signaler om, at vi faktisk ikke var interesseret i deres selskab. Men det fattede de tydeligvis ikke en skid af.

Jeg er træt af, at det 1. er socialt acceptabelt i nattelivet at pådutte andre mennesker ens selskab. 2. at det ikke er socialt acceptabelt at sige: “ved du hvad, det har været hyggeligt – men jeg gider ikke tale mere med dig lige nu”.

Det er KUN når der er alkohol med i ligningen, at det er okay at følge efter folk, der ikke ønsker ens selskab. Du oplever aldrig på en restaurant, på stranden eller i et shoppingcenter, at ikke-retarderede mennesker kræver retten til at hænge ud med dig, uanset om du ønsker det eller ej.

Og så kan man sagtens sige: “Jamen, Freja. Hvorfor sad I så på en torsdagsbar, hvis I ikke gad at tale med andre mennesker?”. Det kan jeg sagtens forklare dig: jeg tager heller ikke på restaurant, fordi jeg gerne vil tale med andre mennesker. Jeg tager ud for at få noget at drikke, og komme lidt ud. Man kan sagtens nyde stemningen omkring sig, uden at behøve at tale med alle omkring sig.

Og det får mig videre til det andet irritationspunkt: hvorfor må man ikke sige nej? Jeg overvejede mange gange i løbet af den aften at sige til drengene: “Ved I hvad, det har været hyggeligt. Men nu vil vi faktisk gerne være lidt os selv. Så I kan tage det her bord, og så sætter vi os derover. Hav en god aften”. For de fattede jo tydeligvis ikke et vink med en vognstang.

Man kan jo sagtens sige “skrid” på en pæn måde. Men hvis jeg havde sagt det til drengene, så havde jeg virket som en kæmpe kælling. Og eftersom de ikke havde fattet det den første gang, havde de formentlig heller ikke fattet det der.

Men det burde jo være helt okay, at sige nej til andres selskab. Det er okay på en restaurant. Det er okay på stranden. Det er okay i shoppingcenteret. Hvorfor er det ikke okay i byen?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

15 tegn på, at det er ved at blive sommer

sommer

1. Din Instagram er kvalmende lyserød, fordi alle dine venner har taget de obligatoriske billeder på Bispebjerg Kirkegård.

2. Vin har skiftet navn til vino.

3. Du er blevet pisse forkølet fordi du lidt for tidligt trak i din forårsjakke, selvom der stadig var minusgrader.

4. Lige pludselig er alle blevet ufatteligt glade for Aperol. Nok mest fordi det giver massere af likes.

5. Det er stadig pisse koldt.

6. Du er røv-eksamensramt.

7. Du vader til konfirmationer og brylupper hver eneste weekend.

8. Alle bloggere lægger billeder ud i sommerkjoler og shorts, selvom det stadig er røvkoldt, og alle normale mennesker stadig går i vinterjakke.

9. Du arrangerer en lækker grillaften, og forestiller dig en lang varm aften på altanen med rosé og bare arme. Men den dag er det selvfølgelig dårligt vejr, og I ender med pandestegte bøffer og rødvin indendøre.

10. Du fanger dig selv i at betale en formue for asparges, stenbidderrogn og danske kartofler.

11. Det går op for dig, at du stadig ikke er ”bikiniklar” og planlægger at løbe hver morgen. Det holder to dage, og så begynder du at dele billeder alla: ”Sådan bliver ud strandklar: 1. tag en bikini på 2. gå på stranden”.

12. Du er allerede træt af thigh gaps og bikini bridges, selvom folk endnu ikke er begyndt at lægge bikinibilleder ud.

13. Du forestiller dig en masse lange aftener i bare arme, og dage i bikini på stranden. Men inderst inde ved du jo godt, at størstedelen af din sommer kommer til at foregå indendøre med kakao og hvad der nu end er i tv.

14. Lol, du har sgu da ikke flowtv. Den kommer at gå med hvad er nu lige ser nice ud på Netflix.

15. Du er begyndt at tælle ned til sommerferie, selvom der stadig er to måneder til.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

De sociale medier viser ikke hele sandheden

image1-3

De af Jer, der følger mig på Instagram, har formentlig allerede set dette billede og videoen i slutningen af indlægget. Det er mit sølle forsøg på at vise, at de ting man ser på de sociale medier, sjældent repræsenterer mere end en brøkdel af sandheden.

Det er nemt at tage billeder af sig selv på en god dag. Der hvor håret sidder lige som det skal, og make-uppen er on fleek. Man kan finde det helt rigtige lys, og lægge ansigtet i de rette folder og så lægge et lækkert filter over bagefter.

Billeder kan tages ovenfra, så man ser tyndere ud – og så kan man selvfølgelig suge maven så meget ind, at man er lige ved at besvime.

Man kan få sin veninde til at tage 100 forskellige billeder, så der minimum er ét, hvor man både ser tynd, lækker og pisse smart ud.

Men sandheden er bare, at du formentlig ikke ville kunne kende mange af de Instagram-babes du følger, hvis du så dem i virkeligheden. For virkeligheden er sjældent så lyserød, som den ser ud på de sociale medier.

Læs også: Lad ikke sociale medier snyde dig

Vi vil alle gerne vise os selv fra vores bedste side – selvfølgelig vil vi gerne det. Det ville være unaturligt at forsøge at vise sig selv fra sin dårligste side.

Men det er bare pisse vigtigt, at man er opmærksom på det faktum, at de sociale medier ikke er sandheden. For man kan da næsten ikke andet, end at få hammer dårlig selvværd, når man scroller igennem sit Instagram-feed.

For nej – du ser ikke lige så godt ud, som de mennesker du ser på Instagram. Men det gør de formentlig heller ikke selv.

Jeg synes, at bloggere, Instagram-kendisser og andre influencers har et ansvar for at vise den hele sandhed. Selvfølgelig skal man lægge alle de smækre-lækre billeder ud, man har lyst til. Så længe man engang i mellem også viser et mere sandfærdigt billede.

Så scroll løs! Men husk nu, at det du ser kun repræsenterer en brøkdel af sandheden.

Læs også: Alt det du ikke ser på Instagram

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Nørrebro Street Tour

3

I går var jeg så heldig at være inviteret til en guidet tour på Nørrebro. Bag intiativet står Fritidsakadamiet (FRAK). Konceptet går ud på, at nogle unge Nørrebro-borgere af anden etnisk baggrund end dansk, giver en guidet tur på Nørrebro. Stoppene er nogle af de områder, som de selv hænger ud, og som betyder noget for dem.

Vi blev vist rundt af disse tre seje piger. Stoppene var blandt andet deres lokale kiosk, med den søde kioskejer, der altid kalder dem ”familie”, deres gård, hvor de hænger ud og Blågårdskolen, hvor to af dem gik, og som stadig er et godt hæng-ud-sted.

Formålet med turen er at give de unge et godt fritidsjob med mening, samt at nedbryde nogle af de fordomme, som de unge hører om Nørrebro. De unge oplever ofte, at folk har forudfattede meninger om dem. Ikke kun på grund af deres etniske baggrund, men også fordi de kommer fra den ofte lidt udskældte bydel Nørrebro. Men for dem er Nørrebro et dejligt, trygt sted, hvor de er vokset op og hvor alle kender hinanden.

4

I deres gård har de fået et lokale, hvor de unge kan holde møder. Hver mandag har de møde i pigeklubben, og så har de ungdomsmøder med forskellige dagsordner hver torsdag. Lige nu er de i gang med at planlægge deres deltagen på Folkemødet, hvor de har fået tildelt 35.000 kroner fra Mellemfolkeligt Samvirke til at sætte fokus på racisme og fordomme om Nørrebro. Det skal jeg helt klart hen og høre!

2

Efter turen fik noget sindsygt lækker mad, og en dialog om det gode fritidsjob, Nørrebro og fællesskab. Folk havde forskellige baggrunde, og det var super spændende at høre deres take på det hele.

Det var en virkelig god og hyggelig oplevelse! Hvis du også vil på en Nørrebro Tour, som privat, med din skoleklasse eller som et firmaarrangement, så kan du læse mere eller booke en tur lige HER. Jeg kan MEGET varmt anbefale det!

Jeg snappede ret meget fra turen. Så hvis I ikke allerede har set det, kan I gå ind på min Snapchat (frejafokdal) og se min story fra turen 🙂

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg tilrettelægger min træning efter mit liv, ikke omvendt

blog

Som I formentlig ved, betyder træning en del for mig. Det betyder noget for mit velvære og min selvforståelse. Derfor er træning også noget, som jeg prioriterer i min hverdag. Men det må ikke fylde for meget, for så bliver jeg demotiveret. Derfor planlægger jeg min træning efter mit liv, og ikke mit liv efter min træning.

Jeg går efter at træne crossfit tre gange om ugen. Det formår jeg de fleste uger, men ikke alle. Denne uge ender jeg højst sandsynligt kun med at træne en MÅSKE to gange.

Det skyldes, at jeg har spændende møder og arrangementer hver eftermiddag i denne uge, der starter så tidligt, at jeg er nødt til at møde tidligt på arbejde – og derfor har svært ved at nå træning inden, uden at det går udover min søvn. Men slutter så sent, at jeg er for træt til at træne bagefter.

I weekenden har jeg arrangementer med alkohol både fredag og lørdag, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af at træne med tømmermænd. Ja, jeg kunne sagtens bare lade være med at drikke – men det har jeg ikke lyst til.

Jeg træner, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg går meget op i, at træning skal være et frirum, ikke en sur pligt. Men det begynder at blive en sur pligt, hvis man presser træningen ned over hovedet på sig selv – så det gider jeg ikke at gøre.

Læs også: For første gang træner jeg ikke for udseendet og Når man bare ikke gider træning

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Kun idioter cykler uden cykelhjelm

cykelhjelm

I dag har jeg været nede og købe en cykelhjelm. Sådan en har jeg ikke ejet i mange år, og den sidste jeg havde var lyserød med blomster på. Jeg var nemlig ikke særlig gammel, da jeg fortalte mine forældre, at jeg nægtede at cykle med cykelhjelm. For man var altså bare ikke særligt sej, når man cyklede med cykelhjelm. Og så har jeg ikke cyklet med cykelhjelm lige siden.

For omkring fem år siden, faldt min mor på cykel. Hun var på vej ned af en bakke, og faldt over en trærod på cykelstien. Hun slap fra det med et par sting men fik at vide, at hun formentlig var blevet invalid, hvis hun ikke havde haft cykelhjelm på. Heller ikke efter den oplevelse begyndte jeg at cykle med cykelhjelm.

Jeg har vitterligt ingen logisk forklaring. Jeg tror egentlig bare det har handlet om, at jeg var bange for at folk synes jeg var kikset. Og så selvfølgelig også et spørgsmål om vane.

For en måneds tid siden begyndte jeg at tænke over det. Hvem er det helt præcis der vil synes, at jeg er kikset med en cykelhjelm? Jeg prøvede at komme i tanke om en person, hvor jeg ville synes, at det var pinligt, hvis de så mig med en cykelhjelm på. Og jeg kunne ikke komme på nogen.

Omvendt har jeg faktisk ofte oplevet, at jeg synes det er enormt pinligt at skulle forsvare ikke at cykle med cykelhjelm. For det er jo mildest talt fuldstændig idiotisk og uforsvarligt. Og helt ærligt. De mennesker der synes, at man er kikset fordi man hellere vil se lidt dum ud end at ende i en kørestol – er det virkelig nogen man gider at bekymre sig om? Nej.

De sejeste mennesker er sgu da dem der tager de fornuftige valg, og er pisse ligeglade med hvad andre tænker. Dem vil jeg i hvertfald 100 gange hellere associeres med, end dem der prioriterer end god hårdag over et uskadt kranie.

Så nu har jeg anskaffet mig en cykelhjelm. Jeg kan godt mærke, at man lige skal vænne sig til det. Jeg håber virkelig, at jeg kan finde ud af at holde fast i at køre med den! For at køre med cykelhjelm er jo vitterligt det eneste fornuftige.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Gæsteblogger // Parforholdets stadier

Jeg har en venindegruppe med nogle piger, som alle er politisk aktive. Vi kommer fra hele det politiske spektrum, men vi deler kærligheden for rødvin, politik og et åbent forum, hvor intet er for upassende og alt er til diskussion.

Mange af pigerne i vores gruppe er i forhold. Jeg har i dette indlæg valgt at stille tre af pigerne nogle spørgsmål om deres parforhold. Jeg har valgt de her tre piger, fordi deres parforhold er helt forskellige, selvom deres kærester har noget til fælles.

De tre forhold I møder i dette indlæg repræsenterer tre stadier af parforholdet. Der er det nye forhold, som endnu ikke er flyttet sammen og som stadig er hamrende nyforelskede. Så er der det gifte par. Dem der holder sammen mod hele verden, og som alle kalder ”Hr. og Fru. Danmark”. Og så er der de unge forældre. Det er parret, der blev gravide ved en fejltagelse, men hvis kærlighed var stor nok til at gribe muligheden.

Men selvom de tre par er på forskellige stadier, har de alle det til fælles, at manden i forhold enten er eller har været formand for et ungdomsparti. Alle tre mænd er relativt ”kendte” meningsdannere, og har levet en del af deres liv i den danske presse og i den politiske krog af de sociale medier.

I dette indlæg spørger jeg pigerne ind til, hvordan et forhold er på deres stadie, og hvordan det påvirker ens forhold når man har en ”politikerkæreste”.

stefan

Sigrid Friis Prochowsky og hendes kæreste Stefan Roy

Sigrid og Stefan er 22 år gamle. Faktisk er Stefan kun én dag ældre end Sigrid. Stefan er tidligere formand i Liberal Alliances Ungdom og Sigrid sidder i forretningsudvalget i Radikal Ungdom.

 

Hvor længe har i været sammen?

Vi har været kærester i lidt over et halvt år – og har kendt hinanden i et års tid.

Hvordan mødte I hinanden?

Vi mødtes gennem ungdomspolitik (surprise!). Vi deltog begge til et internationalt event i organisationen IFLRY, hvor RU og VU er repræsenteret fra Danmark, og hvor LAU som noget nyt søgte observatørstatus. Politisk engagerede fra hele verden var samlet – og jeg tror det er meget normalt, at når man taler en masse engelsk i løbet af dagen så er det rart en gang i mellem at kunne tale dansk. Derfor faldt det meget naturligt, at Stefan og jeg snakkede en masse sammen udenfor programmet. Der var en hel del sene aftener, hvor vi sad og røg cigaretter på en tagterrasse med udsigt over hele byen og diskuterede politik.

Da vi kom hjem derfra så vi ikke vildt meget til hinanden – men så alligevel: når man begge er aktive i ungdomspolitik, er der jo en del anledninger hvor man tilfældigvis ses. Fx til Folkemødet på Bornholm. Ligeså stille gik relationen fra at være meget politisk til at være mere personlig og henover sommeren blev det vist tydeligt, at jeg synes Stefan var mere end almindeligt sød. Han havde det heldigvis på samme måde 😉

Din kæreste er meget politisk aktiv og mange har en holdning til ham. Hvordan har du det med det?

Der er ingen tvivl om at rigtig mange mennesker – især på sociale medier – har en klar holdning til Stefan. Det skal man lige vænne sig til.  Diverse kommentarspor på nettet og en grov tone på sociale medier er en del af det, men det bliver man hurtigt hårdfør overfor, synes jeg. Men jeg tænker over, hvad mine venner eller min familie tænker, når de læser grove kommentarer om Stefan, fx i forbindelse med hans afgang som LAU-formand. Jeg er ret kølig overfor om fremmede mennesker på Facebook synes Stefan er en idiot, men det ville gøre ondt hvis nogle i min nære omgangskreds ytrede sig sådan.

Det kan faktisk også være ret mærkeligt den anden vej rundt – altså hvis folk er overdrevet “fans” af Stefan. Engang var der nogle random teenage-piger som kom over til mig og sagde “OMG hvor må det være vildt at være sammen med Stefan Roy. Hvordan kysser han egentlig?” Det synes jeg var virkelig underligt!

Mange kender dig som Stefans kæreste. Hvordan har du det med det?

Jeg synes stadig det er lidt spøjst, når folk påpeger det. Under skolevalget blev jeg fx kaldt “LAU’s first lady” efter en debat og selvom det var sagt med et glimt i øjet af nogle de andre ungdomspolitikere, så tænkte jeg altså “HEY, jeg repræsenterer faktisk Radikal Ungdom”. Jeg vil jo allerhelst ses som værende hende den megacool internationale type fra RU – ikke som Stefans “vedhæng”.

Og så kan man nemt blive lidt træt af, hvis nogen henvender sig til mig, men egentlig er mere interesseret i Stefan – fx når man ankommer til et eller andet arrangement, og det første folk siger er “Hvor har du gjort af Stefan i dag?”, “Har Stefan gang i nogle spændende projekter” eller “Hvad laver Stefan for tiden” i stedet for bare at sige “Hej Sigrid, hvordan går det?”.

Beskriv jeres forhold med 3 ord

Tillidsfuldt – det tror jeg er en grundlæggende ting for de fleste gode forhold. For mig handler tilliden især om at kunne dele både de sjoveste og de sværeste stunder – med en grundlæggende følelse af, at man ikke dømmer hinanden, heller ikke når ting er op ad bakke. Og at man tror på, at den anden altid har de bedste intentioner, også når man er frustreret over et eller andet. Og så selvfølgelig, at forholdet ikke er præget af jalousi eller usikkerheder – vi er begge meget ekstroverte mennesker, så det er vigtigt at der er plads til hinandens store venne- og venindekredse.

Nysgerrigt – fordi jeg synes vi begge er oprigtigt interesserede i at udvide vores horisont og prøve nye ting af. Det er ikke altid det er supersuccesfuldt – fx tog jeg engang Stefan til noget lidt eksperimentielt “teater” og det var mildt sagt en meget, meget mærkelig oplevelse og stykket gav slet ingen mening. For nyligt inviterede han mig så ind og se en italiensk kunstfilm/dokumentar om Saudi-Arabien. Filmen var stortset uden handling og replikker, og Stefan faldt TYDELIGT i søvn kort inde i filmen. Men så griner vi af det bagefter.

Kærligt – fordi Stefan er helt vildt god til de dér små hverdagshandlinger, der kan gøre mig fuldstændig i blød knæene. Mit førstehåndsindtryk af Stefan var nok lidt at han var sådan en lidt provokerende, tilbagelænet type, der havde nok i sig selv og sit #LAUshow 😛 Men hvor tog jeg bare helt utroligt meget fejl. Han er så omsorgsfuld og god til at give mig små kys, kram og klem hver gang vi passerer hinanden i et rum. Det er svært helt at pege ud, hvad det er, han gør – men han sørger for at jeg er aldrig i tvivl om, at han holder af mig.

Hvad elsker du mest ved ham?

Når han får julelys i øjnene, fordi han taler om noget der virkelig optager ham – og der sker tit! Han har en fantastisk evne til at blive begejstret over projekter – det kan være politiske idéer eller noget helt andet. Han kan virke blive engageret og opslugt og det synes jeg er vildt fedt. Det er skønt at kunne mærke dén gejst hos ham, og den kommer hurtigt til at smitte 🙂  Han er også god til at blive begejstret på andres vegne – og det betyder meget for mig at hvis jeg deler noget som jeg selv er rigtig glad for, så kan jeg se at han helt oprigtigt deler min glæde og entusiasme.

Hvad ville han ændre ved dig?

Det er et svært spørgsmål! Jeg tror godt at Stefan kunne tænke sig at jeg var lidt mindre “regelrytter”
Altså at jeg ville gå over for rødt lys engang i mellem, ryge cigaretter på S-togsstationen selvom det er forbudt og at jeg generelt bare var lidt mere “loose”. At jeg ikke gik helt så meget op i at farvekoordinere min kalender, men måske i stedet var lidt mere spontan – det er han nok bedre til end jeg 😉

Jeg stillede ham faktisk det her spørgsmål, for at høre hvad hans eget svar ville være. Han sagde “at du arbejdede mindre, så vi kunne se hinanden mere”. Det er sådan cirka det sødeste svar man kan give på sådan et svært spørgsmål, synes jeg

Hvordan påvirker det jeres forhold, at i ikke bor sammen?

Jeg altid føler mig heldig og sætter pris på det, når vi ses. Jeg elsker når Stefan kommer og spiser aftensmad og overnatter, jeg er vild med at vågne op ved siden af ham om morgenen. Den slags ville man nok ikke tænke over på samme måde, hvis man boede sammen og så hinanden hele tiden. Tvært i mod ville man måske mere forvente sådan nogle ting af hinanden.
I hverdagene ses vi faktisk rigtig meget – jeg bor i Indre By og Stefan har boet i Dragør de sidste par måneden. Vi er for det meste hos mig fordi det er nemt og praktisk – han har en del småting stående her, så jeg håber at han måske også føler sig en lille smule hjemme, når han er hos mig. Men jeg er egentlig helt fint tilfreds med, at vi ikke bor sammen – endnu.

Din kæreste og dig er meget politisk uenige, hvordan påvirker det jeres forhold?

Vores politiske uenigheder har været et grundvilkår i parforholdet fra starten – det var sådan, vi lærte hinanden at kende. Vi tager det med et smil og joker meget vores ideologiske ståsteder og hvordan de kommer til udtryk i hverdagen. Vi kan også sagtens have store snakke om politik – det er klart, når vi begge går så meget op i det, og er vant til at diskutere og stille spørgsmålstegn ved alting. Men vi er aldrig blevet uvenner over det – vi diskuterer politik for at udfordre hinandens standpunkter og argumentation. Jeg har ingen forventning om at “omvende” eller “overbevise” Stefan om at jeg har ret, og han tager fejl. I sidste ende synes jeg kun det er fedt, at vi begge er så opslugte af de samme spørgsmål og har så mange idéer om hvordan vi kan indrette samfundet – også selvom vi aldrig er enige om konklusionen.

Hvad er fordelene og ulemperne ved at være i et relativt nyt forhold?

Det bedste ved et relativt nyt forhold er følelsen af man slet ikke kan få nok af hinandens selskab. Hver gang vi er i samme rum – uanset om det bare os alene derhjemme eller om vi er ude til fest eller et stort arrangement, så er jeg bare glad for at bruge tid sammen med ham. Jeg synes indkøb bliver sjove, når han er med – jeg synes gåturen til S-togsstationen er en fest, når vi følges – i virkeligheden synes jeg bare alting bliver lidt ekstra skønt i hans selskab.

Det sværeste ved et relativt nyt forhold må være at aflæse og fortolke hinandens signaler og tanker. Ofte kan jeg simpelthen ikke gennemskue om Stefan synes at det jeg snakker om er røvkedeligt, om han føler at jeg tager alt for meget styring på nogle ting – eller om jeg tager for lidt initiativ på andre områder. Vi har utroligt få konflikter og uoverensstemmelser – og det er jo virkelig dejligt. Men nogle gange tænker jeg, om han i virkeligheden synes jeg gør et eller andet pisseirriterende, men at han bare ikke udtrykker det – eller at jeg bare ikke opfanger det.

Sigrid har tidligere været gæsteblogger. Det indlæg kan læses HER.

chris-og-krista

Krista Bjerknæs Fallesen og hendes kæreste Chris Bjerknæs Fallesen

Krista og Chris er henholdsvis 24 og 27 år. Chris er formand for Dansk Folkepartis Ungdom og Krista har tidligere siddet i deres hovedbestyrelse. For fire år siden blev de gift.

 

Hvor længe har I været sammen?

Vi har været kærester siden august 2011, så det må snart være 6 år og så blev vi gift et år senere i august 2012, d. 30, som i øvrigt er din fødselsdag. Vi har fornyligt været til et ‘partjek’, som jeg synes var vildt godt og som vi fik sindsygt meget ud af, for at sikre, at den travlhed vi lever under ikke går ud over vores forhold nu da han er blevet formand og jeg studerer i Aalborg, så er der fuld tryk på og det skal jo ikke gå ud over os som par.

Hvordan mødte I hinanden?

Vi mødte hinanden i Dansk Folkepartis Ungdom, Chris havde været aktiv i nogle år. Jeg selv havde lige meldt mig ind og det var det første arrangement jeg deltog i. Han ankom til stedet, hvor vi var i gang med noget debattræning udenfor. Det var varmt, solen skinnede og vi faldt bare i snak med det samme. Ja, vi klikkede bare og har faktisk været sammen siden den sommer i 2011. Nogen ville måske kalde det kærlighed ved første blik, sådan har jeg det i hvert fald.

Din kæreste er meget politisk aktiv, og mange har en holdning til ham. Hvordan har du det med det?

Altså, jeg har det så fint med at mange har en holdning til ham også at han er meget aktiv, det støtter jeg ham selvfølgelig i. Jeg er meget ligeglad med, hvad folk tænker, helt ærligt, det er deres eget problem. Mest af alt fordi de fleste går glip af at lære ham at kende og det er da ærgerligt, men det er jo deres tab.

Mange kender dig som Chris’ kæreste. Hvordan har du det med det?

Jamen det har jeg det sådan lidt ”både og” med. Jeg er selvfølgelig stolt over at han er min mand, men på den anden side, så synes jeg også, at jeg er et selvstændigt individ, som har opnået en masse helt af mig selv. Derfor vil man selvfølgelig også gerne anerkendes som enkelt individ og menneske, men altså hey, det kommer jeg mig nok lige over. Jeg er som sagt stolt over at han er min mand.

Beskriv jeres forhold med tre ord

Stærkt, fordi vi kan holde og har holdt til meget. Vi er der for hinanden gennem tykt og tyndt.

Støttende, fordi vi støtter hinanden i alt og giver plads til hinanden og ikke har behov for at sidde på skødet af hinanden.

Kærlighedsfyldt, fordi vi elsker hinanden ubetinget.

Hvad elsker du mest ved ham?

Uha, det er et virkelig svært spørgsmål, både fordi man synes der er så meget, men når man så skal beskrive det, så er det vildt svært at sætte ord på fordi det egentlig bare er kærlighed. Jeg har lyst til at sige, at han er ham og at han er som han er, men det er også bare så banalt, selvom det jo selvfølgelig er det bedste ved ham. Jeg kunne også sige hans personlighed, men det er også bare så upræcist og faktisk næsten helt upersonligt. Hans smil tror jeg, for det kan redde min dag og så elsker jeg ham fordi han er et helt igennem dejligt menneske. Han støtter mig og giver mig plads til at jeg kan tage til Aalborg og gøre hvad jeg vil uden at få dårlig samvittighed.

Hvad ville han helst ændre ved dig?

Haha, det må du spørge ham om. Det ved jeg ikke, måske at han synes jeg er dårlig til at komme til tiden. Han er selv meget punktlig og foretrækker at være der 10 minutter før, hvor jeg er meget kvinde og god til at komme ud af døren i sidste øjeblik. Det synes han er virkelig træls.

Hvordan reagerer folk på, at I er blevet gift så tidligt?

I starten troede folk at vi enten var meget religiøse eller at jeg var gravid. Da ingen af delene var tilfældet havde folk ret svært ved at forstå det. Jeg var jo kun 19 og vi havde kun været kærester i et år, det var en gåde for folk. I dag løfter det ikke helt så mange øjenbryn, nok fordi de fleste ved det. Men når jeg møder helt nye mennesker kan de stadig godt kigge lidt sjovt på en. Jeg har nok bare lært at leve med det og så hjælper det når der er nogen der bare er sådan – sejt nok.

Har det ændret jeres forhold, at I er blevet gift?

Næ, det tror jeg egentlig ikke og så måske lidt alligevel. Jeg tror at det har givet os begge en helt vild ro. Altså, jeg tror at mange unge og specielt unge i vores generation med fart på, har så travlt med at komme ud i verden og livet. De vil alle opleve noget og ikke binde sig til hverken en lejlighed, uddannelse og da slet ikke et andet menneske, alt bliver skiftet ud i lynets hast – telefon, tøj og tapet. Den her selvrealisering og forbrugerkultur har bare gjort at så snart vores iPhone er blevet langsom eller forholdet knager lidt, så ryger det ud til højre, for der må da kunne findes noget nyt og bedre. Dét, at vi er blevet gift tror jeg har gjort, at vi begge har givet os 100% og kæmpet også når det var svært.

Hvorfor er det fedt blive gift tidligt?

Jamen som jeg beskriver ovenover, fordi man giver sig 100%. Men man skal altså kun gøre det, hvis man som os bare slet ikke vil undvære hinanden.

Chris har tidligere været gæsteblogger. Det indlæg kan læses HER.

familie

Ditte Scharling og hendes kæreste Alex Vanopslagh

Ditte og Alex er begge 25 år. Alex er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, og er i dag kandidat til borgerrepræsentationen for Liberal Alliance. Ditte er aktiv i Liberal Alliances Ungdom. I efteråret fødte Ditte deres skønne søn, Milton.

 

Hvor længe har I været sammen?

Det er faktisk lige akkurat to år siden, at Alex kyssede mig for første gang, hvor jeg vist var en smule afvisende overfor ham, selvom jeg synes, han var sød. Og i øvrigt havde flirtet heftigt med ham hele aftenen. En uge efter mødte jeg hans familie.

Hvordan mødte I hinanden?

Alex var jo faktisk min formand i Liberal Alliances Ungdom. Så det var sådan lidt off limits for mig, synes jeg — og nok især for Alex også. I starten kunne vi følges ad til et arrangement, men så gik Alex ind ad døren før mig og så kunne jeg komme to minutter efter. Indtil valgaftenen i 2015, hvor jeg ville poste et billede af os på facebook og Alex fik sagt noget á la at hvis jeg gjorde det, så var det ligesom ‘out there’ — og det kom det så, og så var vi vist kærester. Sådan rigtigt.

Din kæreste er meget politisk aktiv, og mange har en holdning til ham. Hvordan har du det med det? 

Jeg havde selv et indtryk af, hvordan han var, inden vi startede med at se hinanden. Kedelig, politisk type, der ikke rigtig havde set så meget andet af verden end gymnasiet og sit studie på statskunskab. Men det har han heldigvis. Han er heldigvis så meget mere end alt dét. Så det gør mig ikke så meget, at mange mennesker, der ikke kender ham, har en holdning til ham. De kender ham jo ikke, som jeg gør. Men det kan da godt være lidt underligt — især når man møder dem, der bliver helt starstruck. Det kan jeg selvfølgelig slet ikke sætte mig ind det (og heldigvis da også for det).

Mange kender dig som Alex’ kæreste. Hvordan har du det med det?

Dét er til gengæld pisse irriterende. Jeg har især tænkt meget over, om folk tror, at jeg synes, som jeg gør, bare fordi Alex synes sådan. Men jeg er altså et selvstændigt menneske med mine egne holdninger. Og der er da helt klart også nogle tidspunkter, hvor jeg har svært ved at blive set som andet. Fx blev jeg spurgt, om jeg ville være med i DM i debat, og eftersom jeg – let’s face it – kun ville blive set på som Alex’ kæreste, der i øvrigt aldrig ville kunne nå så langt som ham (eftersom han altid er gået i finalen og vandt i 2016) så takkede jeg altså pænt nej. Og så møder jeg altså også nogle fordomme, som fx om jeg nu er ‘klog nok’ til at være sammen med ham eller om han ikke altid ‘vinder’ vores diskussioner…

Beskriv jeres forhold med tre ord

Ærlighed – fordi jeg aldrig nogensinde har været så ærlig overfor nogen, som jeg har med Alex.

Partnerskab – fordi jeg kan være ærlig! Fordi han griber mig, når jeg har brug for det, siger de ting, jeg har brug for at høre (også selvom det ikke altid er det, jeg har lyst til at høre) og han har altid min ryg.

Jeg kunne ikke finde på det sidste ord, så jeg spurgte Alex. Han sagde “humor” – det ved jeg nu ikke helt, men så sagde han, at jeg også kunne skrive “grinern” og så fik han til mig til at grine. Det gør han ofte. Så det bliver det sidste ord. Ha!

Hvad elsker du mest ved din kæreste?

Han er et af de klogeste mennesker, jeg har mødt. Ja, han har læst mange bøger, kan være nørdet og akademisk, men det jeg elsker allermest ved ham er, at han er ‘klog nok’ til at forså mig. Han forstår min krøllede hjerne, han vil altid lytte til, hvad jeg har at sige og jeg har aldrig nogensinde følt mig forkert i hans selskab.

Hvad ville din kæreste helst ændre ved dig?

At jeg blev lidt mere kærlig på putte-måden. Tror jeg. Han er egentlig aldrig rigtig ude efter mig.

Du blev gravid relativt kort tid efter, dig og din kæreste mødte hinanden og mens I stadig ikke boede sammen. Hvordan reagerede folk på det?

Det store spørgsmål er nok mere, hvordan vi selv reagerede på det. Vi fortalte det jo først til andre end vores familie, efter vi selv fandt os til rette med det og blev glade for det. Så hvis der har været nogle negative kommentarer, så er det ikke noget, jeg har taget mig af. De mennesker, der betyder noget har kun været glade, positive og støttende. Også Alex’ mor… som var hende, hvis holdning jeg frygtede allermest. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for hun har altid været helt fantastisk. Men det er vist ikke bare lige sådan at gøre en kvinde til farmor for første gang, når det ikke er planlagt. Heldigvis gjorde hun alle mine tanker til skamme, og hun er endnu mere fantastisk nu, end hun var før.

Hvordan har det ændret jeres forhold, at I har fået et barn?

Det er jo svært at svare på, eftersom jeg fandt ud af, at jeg var gravid, da vi ikke engang havde kendt hinanden i et år. Et halvt år forinden var jeg flyttet til København og vi har jo aldrig rigtig haft en hverdag sammen. Så vores forhold gik fra at være spontant i alle henseender til at være akkurat det modsatte. Men vores forhold er kun blevet bedre… og hvorfor skulle det ikke også det? Vi er sammen om det mest dyrebare i vores liv. Lige så pisse hårdt det kan være, mindst lige så fantastisk er det.

Hvorfor er det fedt at få børn tidligt?

Jeg kan ikke sidde her og lave en salgstale om at få børn tidligt i et forhold. For jeg tror det er sundt ‘bare’ at være kærester lidt længere, end Alex og jeg var det. Men hvis jeg skal give et reelt svar? På grund af barnet man får ud af det. Ingen af os ville jo lave noget om, hvis vi kunne.

Ditte har tidligere været gæsteblogger. Det indlæg kan læses HER.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Det må fremtidens Freja tage sig af

had

Når jeg står godt vissen klokken 03.00 til en fest og overvejer, hvorvidt jeg skal hoppe på vandvognen og gå i seng eller snuppe et shot og feste videre, ender det af og til med sidstnævnte. Også selvom jeg godt ved, at jeg skal op klokken 08.00 og have møde hele dagen efter.

Og jeg ved jo godt, at det er en dårlig beslutning. Men jeg ender altid med at tænke ”det må fremtidens Freja tage sig af”. Det er generelt en sætning, som jeg tænker lidt for ofte.

For fremtidens Freja, er jo ikke den samme person som nutidens Freja. Jeg kan huske, at jeg engang læste noget forskning der sagde, at når mennesker ser på sig selv i fortiden eller fremtiden, så tænker de på sig selv som en anden person. Jeg har forsøgt at lede efter det, men jeg kan ikke finde det – så I må ikke hænge mig op på det!

Men kender I ikke det der med, at man sidder og tænker ”skal jeg træne i dag? Ej, det er jeg for træt til. Jeg gør det på onsdag i stedet”, som om, at onsdagens Freja bare generelt er et langt friskere og mere overskuds-agtigt menneske end nutidens Freja.

Og det ender jo ofte med, at nutidens Freja er ret træt af datidens Freja. For datidens Freja sætter ofte nutidens Freja i nogle ret træls situationer. Nutidens Freja gider ikke bære rundt på de tømmermænd, som datidens Freja var dum nok til at forudsagde. Hun gider heller ikke rydde det tøj op, som datidens Freja kastede hulter til bulter da hun kom hjem, fordi hun var for træt til at samle det op. Og onsdagens Freja er faktisk også ret irriteret på datidens Freja for, at hun ikke bare gik op og trænede. For så træt kunne hun da heller ikke have været. I hvertfald slet ikke så træt som nutidens Freja.

Og sådan gik det til, at nutidens og datidens Freja fik et ret anspændt forhold. Men så er det heldigt, at de bare kan kaste problemet videre til fremtidens Freja. Sikke et trekants-drama.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal