Vi jomfrushamer mere end vi slutshamer

Vi lever i et samfund, hvor man ikke må have en holdning til, om det er ulækkert at have haft tyve forskellige sexpartnere, eller knalde med hver anden person man møder på Tinder. For så er man slutshamer, og så modarbejder man den seksuelle frigørelse.

I bund og grund er jeg ligeglad med, hvor mange alle andre har været sammen med. For det har som sådan ikke ufatteligt meget med mig at gøre.

Men der, hvor filmen knækker for mig er, at det ikke er OK at synes det er lidt klamt at have haft tyve forskellige sexpartnere, når det er helt OK at synes det er underligt, når folk ikke har haft nogen.

Er man jomfru i en lidt høj alder, eller er man ikke ”med på den værste”, kan man hurtigt blive dømt ud som kedelig eller snerpet.

Jeg har veninder som først mistede deres mødom som 18-19-20-årige. Jeg har også veninder som stadig er jomfru. Alle taler om, hvornår de mon ”mister den”, og generelt tror jeg mange synes, at det er underligt.

For nogle år siden gjorde jeg også. I dag har jeg enormt meget respekt for folk, som venter til det rette tidspunkt og til den rette person, og som ikke lader sig presse af andres forventninger.

Det kan jeg huske, at jeg selv gjorde. I alle kredse jeg var i, legede vi en masse jeg-har-aldrig og andre druklege, som afslørede hvilke seksuelle eskapader man har gjort sig. Det er en skide sjov leg, og jeg kan stadig rigtig godt lide den. Men den er også med til at presse én til at miste sin mødom så hurtigt som muligt samt have et bramfrit forhold til sex, så man ikke er dén der sidder, og ikke har prøvet noget som helst.

Nej, man bør ikke slutshame. Folk skal have lov til at udleve det sexliv, som de ønsker. Nogen ønsker ikke at have sex før de er ældre, nogen har måske kun få sexpartnere gennem livet. Hvis man ikke må shame dem som har et bramfrit sexliv, så må man heller ikke shame dem, som ikke har.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Ugen der gik på snappen #1

Jeg afprøver et nyt koncept! Ugen der gik på snappen. Her får I et lille uddrag, af de ting der sker er sket på min snap – frejafokdal, i denne uge.

Mandag nåede jeg ikke at spise morgenmad derhjemme, så jeg købte noget på vejen derhen. Ekspedienten spurgte mig, om jeg havde løbet marathon i går. Jeg ved ikke om det er noget han spørger alle om, men ellers kunne det måske godt være grundet min økologiske skyr og min fuldkornsjuice. Skærmbillede 2016-05-29 kl. 10.17.01

Fredag, hvor jeg skulle på arbejde, havde jeg glemt at tage frokost med. Så jeg købte en sandwich i Emmerys, som er det eneste der ligger tæt på mit arbejde, udover en shawarmavogn. Jeg betalte 55,- for en lille bitte sandwich, og følt mig godt og grundigt taget i røven.Skærmbillede 2016-05-29 kl. 10.16.26

Fredag aften var Mads og jeg ude og spise, hvorefter vi drak en drink på Ruby. Det var super lækkert. Meeen, vi er jo ved at blive gamle, og måtte selvfølgelig tidligt hjem.

Skærmbillede 2016-05-29 kl. 10.15.23

Lørdag fik jeg godt og grundigt tager revanche fra fredag. Der var jeg til min venindes 30 års fødselsdag. Hvilket blandt andet resulterede i dette billede på min vens snap – og mange andre. Altid dejligt at se sig selv dagen efter….

5

I dag, søndag, har jeg kodyle tømmermænd. Jeg har været ude og kaste op, og har lige bestilt BÅDE pizza OG pomfritter…. Det værste ved tømmermænd er, når andre skal prædike om, hvor selvforskyldt, usundt og dumt det er. bla bla bla.

Skærmbillede 2016-05-29 kl. 10.13.54

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Sabbatår eller ej?

student

Jeg er 22 år når jeg er færdiguddannet. 22 år når jeg skal ud på arbejdsmarkedet.

Det er jeg fordi, at jeg er kørt direkte igennem uddannelsessystemet. Jeg er enhver politikers våde drøm.

Jeg havde dog et halvt års sabbatår, fordi den uddannelse jeg søgte ind på havde vinterstart. Men det var meget mod min vilje.

Der sidder med garanti en masse unge mennesker lige nu og er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge at søge ind på en uddannelse direkte efter gymnasiet, eller tage et sabbatår eller to.

De er sikkert blevet rådet til en masse. Nogen siger, at man bør blive færdig så hurtigt som muligt. Nogen siger, at man skal ud i verden og finde sig selv. Mit råd er, at man skal gøre hvad man selv har lyst til.

Sabbatår var ikke noget for mig. Jeg har rejst meget i min barndom, også alene. Så det manglede jeg ikke rigtigt at prøve. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skulle lave i det sabbatår.

Nu endte jeg jo faktisk med et sabbatår, og for at være helt ærlig så aner jeg ikke hvor tiden forsvandt hen. Jeg arbejdede bare og hyggede mig, og vupti så var der gået et halvt år. Jeg oplevede ikke det store, og jeg udviklede mig ikke. Jeg følte egentlig bare, at mit liv var gået i stampe.

Jeg synes ikke, at man skal tage et sabbatår bare for at gøre det. Du har et helt liv foran dig til at rejse, der er ingen der siger, at det skal være lige nu.

Men føler du dig ikke parat til læse videre, eller ved du slet ikke hvad du skal læse? Så hold et sabbatår. Tag på højskole, få et spændende job eller tag ud og rejse. Men tag nu for guds skyld en af de rejser hvor du oplever noget, og ikke en af dem hvor du bare drikker dig fuld i to måneder og det eneste du har med dig hjem i rygsækken er klamydia.

Klamydia er selvfølgelig også en oplevelse… Men jeg tror, at I ved hvad jeg mener.

Personligt har jeg det sådan, at før man er uddannet er ens timeløn så lav, at det tager hulens lang tid at spare op til en rejse. Når jeg er færdiguddannet, har jeg en langt højere løn og det vil derfor være langt nemmere at spare op. Så vil jeg hellere tage på nogle lækre sommerferier når jeg er færdig, end at slide og slæbe et halvt år i Føtex, for at bo på hostels i to måneder.

Nogen ser sabbatår, som spild af tid. Det tror jeg faktisk ikke det er, hvis man bruger dem fornuftigt. Når jeg er færdiguddannet er jeg så ung, at det måske er svært for mig at få arbejde. Det er ligesom ikke normen, at man er færdiguddannet som 22-årig… Så jeg synes ikke der er noget galt i at få lidt erfaring, inden man starter på sit studie. Det kan man dog også vælge at gøre efter man er uddannet, hvor den erfaring man kan tilegne sig, nok er lidt mere relevant, end den man kan tilegne dig før man er uddannet.

Jeg synes det er helt fint at tage et sabbatår, jeg synes også at det er helt fint at lade vær. Man skal gøre, hvad man har lyst til.

Læs også mine gode råd til sabbatåret.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Frie bryster og et behageligt sæt

IMG_7779

SÆT – BOOHOO 230,- // SKO – RIVER ISLAND 490,- (SIMILAR)

Dette skønne sæt købte for et par måneder siden. Mest fordi jeg syntes, at bukserne så utrolig dejlige ud. Det er de også, skal jeg hilse og sige. Og så fordi det kun koster 230,-

Jeg har brugt bukserne en del med andre toppe, hvor de også fungerer rigtig godt. Sættet er fedt sammen, i sær da man snildt kan have toppen på uden BH, uden at nogen lægger mærke til det. Det er jeg jævnt meget fan af.

Sættet er perfekt til sommerdage, hvor man gerne vil have noget luftigt på – og måske ikke magter at tage BH på, haha. Jeg har ikke nogen BH på på billederne, og det synes jeg i hvertfald ikke, at man kan se.IMG_7797 IMG_7800

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Hævnporno

Skærmbillede 2016-05-26 kl. 18.47.30

Jeg har lige siddet og set en video på Youtube (den der er et billede af i toppen – se den i bunden af indlægget, den er lang!), med en ung pige, som fortæller om sine oplevelser med ”hævnporno”.

Jeg bliver simpelthen så ked af det… Det er helt tydeligt, hvor ekstremt meget det har påvirket hende, og hvor ufatteligt ked af det hun er. Og det kan man sgu godt forstå!

Da jeg gik i folkeskole, der var der nogle billeder i omløb af en pige der gik et par årgange over mig. Jeg fik dem ikke selv, men så dem på en andens telefon. Jeg kan huske, at jeg var helt overbevist om, at det var nogle billeder hun selv havde sendt ud. Jeg tænkte, at hun var klam. Det kan jeg lige så godt sige.

Folk de drillede hendes lillebror med det, og alle vidste hvem hun var. For hun var hende med nøgenbillederne.

I dag er jeg blevet klogere, og ved godt, at hun nok ikke selv har sendt dem. Det kan jeg i hvertfald ikke forestille mig. Jeg skammer mig over mig selv, og jeg skammer mig over alle de andre børn på skolen. Men vi vidste jo ikke bedre. Vi troede jo bare, at hun gerne ville have billederne ud. Dumt og naivt. Men sådan er børn jo.

Derfor er det netop så ekstremt vigtigt, at man snakker med børn om, at det på intet tidspunkt er okay at sende billeder rundt af andre. Samt at få dem til forstå, at det altså er enormt sjældent, at pigen selv har bedt om det, hvis de modtager den slags.

Men! Jeg bliver virkelig irriteret, når folk råder piger til ikke at sende deres kærester erotiske billeder. Fandme jo, om man må sende sin kæreste erotiske billeder, hvis det er det man har lyst til! Det er ikke billedet der er noget galt med. Problemer er det kæmpe røvhul, som sender det videre.

Hvor er tilliden mellem to mennesker blevet af, hvis man ikke kan være i besiddelse af en eller anden form for intime billeder af hinanden? Og hvorfor er det pigens eksponering af hendes krop for én person der skal problematiseres, og ikke det faktum, at der er en dreng der pisser på hendes tillid?

Jeg synes, at folk skal sende præcis det de vil til hinanden. Men man skal sateme så også være sikker på, at man kan stole på den person.

Mer fokus på hævnporno i folkeskolen. Mer tillid mellem mennesker. Færre mennesker der pisser på den tillid. TAK!

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Menstruation er et tabu

IMG_7484

Mit Facebookfeed er i disse dage fyldt med menstruation. Hvis det var et tabu, er det det vidst ikke længere, for alle taler om det.

Jeg forstår ikke et klap af det der ”freebleeder”-gøgl. Det er jo både klamt og upraktisk.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at menstruation kan være et tabu. Men ”freebleeding” samt at smække et brugt menstruationsbind på en avisforside, er bare ikke måden at af-taburisere det på.

Menstruation er et tabu, fordi det stadig er noget som er skamfuldt at snakke om. I hvertfald for nogen – i sær teenagere.

Unge piger tør ikke sige til deres lærere, hvis de har ondt. Måske skammer de sig endda over at sige til deres venner, at de har fået menstruation.

Da jeg var yngre der forsøgte jeg altid at åbne et bind så stille som jeg overhoved kunne, når jeg sad på toilettet. For det var pinligt, hvis dem udenfor kunne HØRE, at jeg havde menstruation. Det er jo helt tåbeligt, men sådan tror jeg bare, at der er rigtig mange der har det.

Som alle andre kvinder, gemmer jeg også altid mit bind eller min tampon under trøjen eller i en lille taske, hvis jeg skal ud og skifte. Nogengange synes jeg faktisk, at det kan være svært at skjule, at man lige fikser en tampon op ad tasken. Men man har bare heller ikke lyst til at gå og flashe til alle, at man skal ud og skifte tampon.

Men hvorfor egentlig? Det er jo en ganske naturlig ting.

Freebleeding er pisse klamt. Og jeg har heller ikke lyst til at se på folks brugte bind og tamponer.

Jeg tror måden man kan af-taburiserer det på er, at man begynder at tale om det. Personligt taler jeg gerne højt om, når jeg har menstruationssmerter, eller andre menstruationsrelaterede ting. Det er min måde at bidrage til af-taburiseringen.

For hvis kvinder ikke taler om deres menstruation, så giver man de unge piger et indtryk af, at menstruation er noget man bør skjule og tie omkring. Og hvorfor skulle man ikke tale om noget af det aller mest naturlige i hele verden?

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

De mest behagelige bukser nogensinde

IMG_7470

Dette er vitterligt de mest behagelige bukser jeg nogensinde har ejet! Uden overdrivelse.

Jeg købte dem for en uges tid siden, og jeg har nærmest levet i dem lige siden!

Det fede ved det er at man kan bruge dem til alt. Du kan løbe i dem, dyrke yoga i dem, bruge dem som hygge/ natbukser men du kan også sagtens bruge dem til hverdag, hvis du pifter dem op med nogle høje sko og en flot trøje.

Jeg vil virkelig også stærkt anbefale dem til folk der er gravide. Der er mega stor stretch i maven. så jeg vil vovet påstå, at man kan bruge dem gennem en hel graviditet.

Jeg er kæmpe stor fan, som I nok har regnet ud. Og så koster de altså kun 179,- kroner på Nelly.

Køb dem her.

IMG_7421IMG_7457

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Gæsteblogger // Livet med en psykisk sygdom

For en uges tid siden, blev jeg kontakt af Marie, som gerne ville skrive et gæsteindlæg, om det at være ung og lide af en psykisk sygdom. Det syntes jeg lød enormt spændende, og så kan Marie tilmed skrive! Så hun er dagens gæsteblogger, og jeg håber, at I alle vil læse med, samt besøge hendes blog hvor hun jævnligt skriver om livet med en psykisk sygdom.

marie

Marie Schleidt

BLOG // BLOGLOVIN

På papiret så det hele perfekt ud indtil i midten af 2.g. Jeg var en vaskeægte 12-tals pige, sad altid på forreste række, havde intet fravær, selv mine kemijournaler lød flot sprogligt, og så var jeg altid lige dét ekstra forberedt. Men bag den udadtil perfekte facade gemte sig en hel anden virkelighed.

I maj 2015 blev min perfekte facade for alvor slået i tusinder af stykker, da jeg på en regnvejrsdag blev diagnosticeret med en stressrelateret depression hos lægen. Nogle måneder forinden var jeg startet i et terapiforløb hos en psykolog, fordi jeg følte, at min særlige sensitivitet tit blev til en hæmsko for mig i stedet for at være min bedste ven. Men jeg havde aldrig troet, at det skulle munde ud i, at min psykolog med en stor alvor i sin stemme sendte mig til min læge, fordi hun mente, at jeg havde brug for medicin.

I løbet af det sidste år har jeg har været på flere forskellige slags antidepressive, jeg har taget sovepiller, jeg har været inde og ude af Københavns psykiatri, jeg har afsluttet forløbet med min daværende psykolog og nogle måneder senere startet hos min nuværende psykoterapeut, da det gik op for mig, at jeg endnu ikke var klar til at stå på egne ben. Og så har jeg været ved at droppe ud af gymnasiet utallige gange, grædt tonsvis af tårer og til tider mistet troen på, at alting ville blive godt igen. Om lidt over en måned afslutter jeg 3.g, og særligt mit tredje år på gymnasiet har været utroligt langt væk fra normalen. Sandheden er, at jeg knapt nok har sat mine ben på gymnasiet siden vinterferien, og lige nu har jeg næsten 100 modulers fravær, som står og blinker på forsiden på lectio. De sidste måneder har jeg hovedsageligt brugt på at være derhjemme og på at gå til terapi i håbet om, at det vil få mig igennem de næste måneder med eksamen.

Jeg er stadig ikke rask, og nogle dage kan jeg stadig føle mig totalt overmandet af depressionens mørke. Alligevel har jeg lært en masse om, hvad det vil sige at være ung og psykisk sårbar, som jeg rigtig gerne vil dele ud af i håbet om at hjælpe andre i samme situation.

Som ung og psykisk sårbar – hvad enten man kæmper med depression, angst eller lignende – er det let at komme til at føle sig alene. I min generation, som næsten er taget ud af flinkeskolen, med pæne og polerede Instagram-profiler, synes der at herske en berøringsangst over for de svære følelser. I løbet af de sidste år har jeg flere gange oplevet, hvordan min omgangskreds har taget afstand fra mig, fordi de ikke har vidst, hvordan de skulle håndtere min situation. De er for eksempel holdt op med at spørge ”hvordan har du det?” og ”hvorfor kom du ikke til festen i fredags?”, når de endelig ser mig. Det er hårdt som psykisk syg altid at skulle være den, som fjerner brodden, men finder man modet til at gøre det, vil man hurtigt opdage, at der går mange flere, end vi aner, som kæmper med sig selv i stilheden. Ud af det sidste år med depressionen som en tro følgesvend er der vokset en stærk og smuk relation til én af mine kære, som på mange måder deler samme historie som min, og den relation ville jeg aldrig have været forundt, hvis jeg ikke havde åbnet op for posen og fortalt om, hvordan jeg havde det.

På samme måde havde jeg aldrig lært alt det, jeg har lært den dag i dag, hvis jeg ikke havde fundet modet til at række hånden ud og spørge om hjælp. Det krævede utroligt meget mod for mig at gøre dette, fordi jeg i perioden op til, at jeg tog kontakt til en psykolog, og tiden op til, at jeg endelig formåede at sætte ord på mit allerinderste, følte mig utroligt forkert og ensom. Hvis én havde stået frem og fortalt om sine erfaringer med psykisk sårbarhed, havde det uden tvivl gjort processen lettere og mindre smertefuld, og derfor ved jeg nu, hvor vigtigt det er, at vi står ved os selv; både de mest elskede og de mest forhadte sider af os selv.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Hvor er jeg dog glad for, at jeg er blevet ældre

tempt

Gud hvor er jeg dog glad for, at jeg er blevet ældre.

Min hypotese er lidt, at jo ældre man bliver, jo mere hviler man i sig selv

Da jeg var teenager (hvilket jeg faktisk i princippet stadig er), var jeg virkelig usikker på mig selv, og tænkte enormt meget på, hvad alle andre tænkte om mig.

Det er der heldigvis blevet lavet om på.

5 grunde til, at det er pisse fedt at være blevet ældre

1. Cidere – Da jeg var yngre syntes jeg, at det var pinligt at drikke cidere. Man var bare lidt sejere, hvis man drak øl. Jeg kunne egentlig ikke rigtig lide øl, men drak det alligevel. For det var lidt ”barnligt” at drikker cider.

Nu er jeg pisse ligeglad. Hvis jeg har lyst til at købe en cult shaker, så køber jeg en cult shaker.

2. Blive set med sine forældre Da jeg var yngre, kunne jeg godt synes at det var lidt pinligt at møde folk jeg kendte, hvis jeg eksempelvis var ude og handle med mine forældre.

Nu er jeg mega ligeglad. Jeg elsker at være sammen med mine forældre, og det er da også helt naturligt at jeg er det. Jeg synes bare, at det er hyggeligt, hvis mine venner og bekendte møder mine forældre.

3. Sove med bamse – Jeg elsker at sove med bamse, haha. Men jeg gjorde det alligevel ikke da jeg var yngre. For det var pinligt, at der lå en bamse i min seng, hvis folk kom hjem til mig.

Nu sover jeg faktisk tit med en bamse. Jeg har sådan en aflang pingvinbamse, som jeg bruger som pude. Den er mega praktisk, og sygt behagelig. Så må folk da tænke hvad de vil.

4. At være en nørd – I folkeskolen er det bare ikke sejt at være ”en nørd”. Det er ikke sejt at være vidensbegærlig og at række hånden op konstant. Derfor prøvede jeg som yngre nogle gange at lægge lidt skjul på min nørdede side.

Heldigvis finder de fleste ud af i gymnasiet, at nørderne kommer til at være alle de andres chefer om tyve år. Så det kan betale sig at være en nørd.

5. Pinlige forældre – Mange børn synes, at deres forældre er pinlige. Det gjorde jeg faktisk ikke så meget, heldigvis.

Men det er altså noget man vokser fra, og det er godt nok lækkert. For hvorfor skulle forældre være pinlige?

 

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Det lykkelige skilsmissebarn

mor og far

Skilsmisser kan være destruerende for et barns liv. Det kan rive alt op med roden, og briste barnets illussion om det idyliske familieliv.

Nogle forældre er enormt dårlige til at håndtere en skilsmisse. Nægter at fejre fælles fødselsdage, taler dårligt om hinanden til barnet eller bruger barnet mod hinanden.

Men sådan var mine forældres skilsmisse ikke. Mine forældres skilsmisse var selvfølgelig hårdt. Men det var også enormt positivt både for dem og for mig, og i dag kan jeg slet ikke forestille mig, at de stadig skulle være sammen.

Jeg skriver det her indlæg, da jeg håber at det måske kan opmuntre nogle børn, hvis forældre skal til at skilles, eller nogle forældre, som har dårlig samvittighed over, at de sårer deres børn. Bare rolig. Hvis I håndterer jeres skilsmisse ordentligt, skal det hele nok blive godt igen.

I 2013, havde jeg været i USA over sommeren. Jeg var seksten år. Da jeg kom hjem, fortalte min mor mig, at de havde snakket om, at de måske ikke skulle blive boende sammen, når jeg på et tidspunkt skulle flytte hjemmefra. Det kom egentlig ikke som nogen overraskelse for mig. For mine forældre har aldrig været et ”kærligt” par. Men det var da alligevel lidt en mavepuster, for der brister ens illusion om det perfekte familieliv.

Men jeg sagde til min mor, at jeg syntes, at de bare skulle gå fra hinanden nu. Der var ingen grund til at vente, hvis de alligevel begge vidste, at det var det, der kom til at ske. Og de skulle altså ikke blive sammen for min skyld.

Få måneder senere flyttede min mor ud af huset.

Jeg blev boende i huset med min far, og min onkel flyttede ind. Der boede vi sammen i et år, indtil huset blev solgt. I den periode så jeg ikke min mor så meget, men min fars og mit bånd voksede helt vildt. Jeg blev virkelig en ”fars pige’‘, hvor jeg altid har været ”mors pige”. Jeg nød at komme hjem om eftermiddagen og plapre løs om stort og småt til min far. Vi havde det sjovere end vi nogensinde har haft før! Vi grinte mere, jokede mere – vi var glade!

Min mor levede livet i sin nye lejlighed i København, hvor jeg skulle flytte ind når huset var solgt. Det var selvfølgelig hårdt sådan at skulle ”flytte hjemmefra” som vi kaldte det. Der var mange praktiske ting, som hun var vant til, at min far klarede. Men hun fik hjælp af sine veninders mænd, og så gik det hele.

Før mine forældre gik fra hinanden, var det sjældent at de ”kom ud”. De var på arbejde hele dagen, og om aftenen sad min far og så fjernsyn, og min mor arbejdede på sit kontor eller læste i soveværelset. I weekenden slappede de af og så engang i mellem familie og venner. De levede det meget trivielle forstadsliv.

Da min mor flyttede ind til byen, begyndte hun at gå ud flere gange om ugen. Hun tog til jazzfestival, operafestival, ”SMK by night” – brugte byens tilbud! Tog ud med sine veninder både i hverdagen og i weekenden. Hun blev ung og frisk igen.

Da huset blev solgt et år efter, flyttede jeg ind til København hos min mor. Min far købte en lejlighed på Frederiksberg, hvor min onkel også flyttede ind. De hyggede sig, ham og min far. De cyklede i weekenden, og spiste aftensmad sammen.

Det var fedt for mig at flytte ind til København! Jeg havde været røvtræt af min fødeby. Jeg kunne ikke lide de mennesker der boede der, og jeg var bare træt af at hænge fast i en by, som jeg ikke længere havde et tilhørsforhold. Jeg havde ikke nogen venner derude, og også mit gymnasium lå i byen. Så jeg var glad!

Nu blev det så mit forhold til min mors tur til at vokse. Vi fik et langt stærkere bånd til hinaden. Jeg kunne snakke med hende om alt. Hun vidste altid hvilken fyr jeg datede for tiden 😛 Vi lavede mange ting sammen, og nød hinandens selskab.

Det er nu tre år siden, at mine forældre blev skilt. De har begge to fundet en ny kæreste, som de er helt vilde med, og snart skal flytte sammen med.

De er begge to glade, og har fået et nyt forhold, som er meget mere ømt, end det de havde med hinanden.

Mit forhold til dem hver især er blevet meget tættere. Jeg kan snakke med dem dybere, end jeg nogensinde har kunne før.

Jeg er evigt taknemmelig for, at mine forældre valgte at gå fra hinanden. Selvfølgelig ville jeg gerne have det idylliske familieliv. Men der er ingen tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning.

Vi er stadig en slags familie os tre, og det vil vi altid være, selvom de ikke er sammen længere.

 

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Alt gik galt for mig i går

IMG_4824

Alt gik vitterligt galt for mig i går…

På mit studie har vi pt. ”semesterprojekt”, hvis man kan kalde det det. Hver studiegruppe skal producere et magasin. Min gruppe skriver et ungetillæg til Hus Forbi.

Så i går skulle min studiekammerat og jeg ud og interviewe en kilde på Nørrebro.

Da jeg kørte ned af Øster Søgade, og skulle dreje ned ad Dronning Louises Bro, valgte jeg, som halvdelen af alle andre cyklister, lige at krydse over fortovet. Det er hurtigere, og der var ikke nogen mennesker. Lige rundt om hjørnet stod en politibetjent, som stoppede mig. Bøde på 700,- vær så artig.

Jeg blev bitter. Ikke over bøden, for den har jeg jo ligesom selv bedt om. Men jeg blev bitter over, at jeg følte mig lokket ind i en fælde. Ham politibetjenten stod der KUN fordi de ved, at der er ekstremt mange cyklister, der krydser over fortovet lige dér. Det er det eneste han står der for. Og undskyld mig, men det er godt nok ikke meget skade man gør, hvis man krydser over et fortov, hvor der ikke er nogen mennesker.

Havde han patruljeret rundt i byen, var kommet forbi og havde set mig krydse over fortovet, så havde jeg ikke set noget galt i bøden. Men jeg bliver så sur over, at man placerer politibetjente specifikt for at få nogle kroner i kassen af cyklister der springer over hvor gærdet er lavest, men faktisk ikke gør nogen skade.

Jeg kørte forbi ham tre gange i løbet af i går. Hver gang stod han og gav en ny bøde. På et tidspunkt stod der hele to betjente, som begge var ved at udskrive en bøde. Imens er der mennesker der får røvet deres bolig, folk der får stjålet deres pung eller bliver slået ned. Måske de skulle gøre noget ved det i stedet.

Det er ligesom fotovogne. Jeg synes det er HELT fint, at man har fotovogne på strækninger, hvor der eksempelvis er en skole eller et sted med farlige sving el. Men man har bare hørt  mange eksempler på fotovogne, som er placeret lige før en bakke, hvor man jo naturligt gasser op el. Fotovogne som er placeret udelukkende med det formål at skrabe penge i kassen. Jeg synes simpelthen det er så småligt!

Nok om det. Lige inden jeg fik bøden, hoppede mit gear på cyklen også af. Så efter vores interview, måtte jeg aflevere den til en cykelhandler på Nørrebro. 600,- lige dér. og da jeg fik den tilbage, kunne jeg bare mærke, at der var et eller andet galt. Lur mig om den ikke går i stykker igen om et par dage.

Som om det ikke var nok, så gik jeg ned på apoteket for at købe noget astmamedicin. Jeg har jo som sagt astma. Min medicin var steget fra ca. 350,- til 415,- …. Det er altså over 2.000 kroner om året det koster mig at have astma så! Der kommer så dog noget tilskud oveni når jeg når over en beløbsgrænse, så reelt set er det mindre. Men alligevel! Det er godt nok mange penge for en fucking astmaspray.

Så i går var ikke verdens bedste dag for mig… Det var i hvertfald en dyr dag! Men nu vil jeg ikke græde mere over spildt mælk 🙂

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Bloggen fylder 1 år!

IMG_4882

HVOR ER DET VILDT! Lige præcis i dag d. 19. Maj, fylder bloggen 1 år.

Det er præcis et år siden, at jeg skrev det aller første indlæg her på bloggen ”Skal du nu også være blogger dit narcissistiske, selvpromoverende fjols?”.

Tiden er godt nok gået stærkt. Jeg føler LIGE, at jeg har startet bloggen.

Det har været et skide sjovt år! Jeg elsker virkelig at drive bloggen her. Det optager selvfølgelig en del tid. Selvom det egentlig bare er en hobby, så kræver det jo en del hele tiden at producere nyt indhold.

Men man bliver jo motiveret når man kan se, at der kommer flere og flere læsere til, og at folk synes, at det er fedt at læse med.

Tusind tak til alle jer der læser med <3 Uden jer havde det selvfølgelig ikke været en brøkdel så fedt!

For noget tid siden lavede jeg en video, hvor jeg fejrede bloggens 1 års fødselsdag. Det gav faktisk overhoved ikke nogen mening, eftersom bloggen slet ikke var fyldt 1 år på det tidspunkt 😂 Men jeg tror bare, at jeg manglede en anledning. Så nu får I den lige én gang til, haha.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER