Shop mens pundet er lav

asos

AFFILIATE: 1// 130 kr HER  2// 522 kr HER  3// 304 kr HER  4// 239 kr HER  5// 457 kr HER  6// 304 kr HER    7// 196 kr HER  8// 136 kr HER

Som de fleste af jer forhåbentligt ved, valgte Storbritannien forleden at melde sig ud af EU. Det er jeg personligt rigtig ked af, da jeg tror på, at vi bedst løser udfordringer i fællesskab.

Men! Der er i hvertfald kommet én god ting ud af brexit. Under og efter afstemningen faldt den engelsk pund nemlig ganske drastisk, da tilliden til deres valuta faldt. Asos er en engelsk side, hvis danske priser derfor er påvirket af den engelske valutas kurs. Det er derfor, at deres priser ofte er ret skæve (eksempelvis 130,22,-).

Derfor vil i udover Asos’ generelt lave priser, og det faktum at en del af deres ting er på tilbud, formentlig opleve endnu billigere priser end normalt! So go crazy! Jeg har fundet 8 fine ting frem, som både er billige og fine.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Har Mobilepay gjort os nærige?

IMG_7839

For et par uger siden var jeg til et møde i Radikal Ungdom. Mødet var langt, og vi var trætte. Så jeg gik over for at købe en sodavand, for at få mit blodsukker op. En af mine gode venner spurgte mig, om jeg ikke ville købe en sodavand med til ham.

Det gjorde jeg selvfølgelig, og da jeg kom tilbage spurgte han prompte, hvor meget han skulle overføre på mobilepay. Det er jo pisse høfligt, og det havde jeg stensikkert også spurgt om – for det gør man jo! Men det burde man måske lade vær med?

Mobilepay har gjort det enormt nemt at overføre penge lynhurtigt. Men måske det også har gjort os en smule nærige? Vi er blevet så lighedsfikserede, og ALT skal gå præcist op. Men det er altså blevet for meget. Min gode ven skal ikke overføre 17,- for en sodavand – han kan give en sodavand en anden gang!

Jeg er af den overbevisning, at hvis ingen af parterne i et venskab er nærige, så skal det hele nok gå op i en højere enhed. Der er selvfølgelig typerne, som man bliver ved og ved med at give til – og aldrig får noget igen. Dér er det helt okay at bede om en mobilepay! Jeg synes også det er helt okay, hvis det er lidt højere beløb (hvilket jo er relativt efter ens økonomi), eller en man ikke ser så ofte.

I sidste weekend var jeg på Folkemøde. De fleste af øllene var gratis, men om aftenen købte vi tit nogle øl. Vi skiftedes meget til at give, og gik ikke så meget op i, hvem der lige gav. På vej hjem i bussen gik det op for mig, at den samme havde givet virkelig mange gange, så jeg smed lige nogle penge hans vej. Dét synes jeg egentlig er federe, end at vi hver gang vi køber en øl, skal sidde og mobilepaye hver i sær. Tag den i slutningen aftenen/ turen – whatever, og gør op med jer selv om det hele går mere eller mindre op.

Min pointe er ikke, at man bare skal kaste om sig med penge. Det er de færreste af os der har råd til det. Jeg synes bare vi skal fokusere lidt mindre på, at alting skal gå lige op. Det hele skal nok gå op i sidste ende.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Må bloggere ikke kritisere hinanden?

Skærmbillede 2016-06-22 kl. 16.06.02Jeg ved ikke lige hvad der sker for timerne på de kommentarer der. Kommentarerne er selvfølgelig fra efter indlægget blev slået op…

I går lavede Anna Due et blogindlæg, som udadtil så ud til, at hun var blevet gravid. Jeg var naturligvis nysgerrig, og klikkede ind. Men så var indlægget faktisk bare en ”prank”, hvor hun skrev at hun ”var begyndt at sælge positive graviditetstests”….. I min optik er det overhoved ikke sjovt, bare en måde at få folk til at klikke ind, så hun kan få nogle bannerpenge.

Jeg kommenterede det, da jeg er røvtræt af clickbait. Det var Anna Due ikke glad for og skrev at i og med, at jeg også er blogger, så skal jeg bare passe mig selv…

Hvorfor i al verden skal jeg det? Netop fordi, at jeg også er blogger, skal ja da netop ikke passe mig selv. Anna Due og andre bloggeres clickbait går da ud over mig. Hun ligger ofte i toppen af Bloggersdelights toplister, fordi hun konstant skriver overskrifter, som ikke hænger sammen med indholdet. Toplister som jeg og alle mulige andre kunne have ligget på i stedet.

Andre bloggeres handlinger, smitter naturligvis også af på mig. Hvis en blogger laver clickbait, lyver, laver falsk reklame for et produkt el., så får bloggere generelt et dårligt ry, og det går også udover mig.

Så jeg er sgu i min gode ret til at blande mig.

Der er generelt en berøringsangst i blogverden for at give hinanden kritik. Jeg er helt enig i, at man skal tale pænt til og om hinanden. Men hvad i al verden er der galt med at stille sig kritisk overfor andre menneskers arbejde?

Theresa og jeg snakkede om det. For det er en tendens vi begge to ikke forstår. Vi snakkede om, at det nok er fordi, at vi begge er vant til ungdomspolitik. I ungdomspolitik er man ikke bleg for at HØVLE hinanden ned, hvis man synes at nogen har lavet en dårlig kampagne, et for tyndt læserbrev el.

Og så er der i øvrigt altid god stemning bagefter. I Ungdomspolitik kan vi høvle hinandens ting ned på nettet, og så drikke en øl og hygge os næste gang vi ses – no hard feelings. I bloggerverden virker det som om, at man bitcher over den mindste smule kritik.

Af og til kan tonen godt være lidt for hård i ungdomspolitik, men jeg synes også, at det er sundt, at man kan give hinanden kritik. Jeg tror, at det ville være bedst for alle, hvis man også i bloggerverden turde stille sig en anelse kritisk overfor hinandens arbejde. I hvertfald hvis andres arbejde er med til at ødelægge branchens ry.

Jeg synes det er  vigtigt, at man kan være hinandens vagthunde. Hvis jeg har skrevet et debatindlæg eller et facebookopslag, som er u-faktuelt eller hvor jeg skyder andre mennesker holdninger i skoene, så er jeg glad for, at nogen siger til mig, at det er for dårligt – så kan jeg blive bedre.

Nok var ”clickbait much” ikke lige min skarpeste kommentar, det medgiver jeg gerne. Men jeg er så træt af, at jeg ikke kan kommentere om jeg synes det andre bloggere gør er i orden – uden det er mig der er noget galt med. Det er simpelthen en verden og en uskreven regel jeg ikke forstår.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Tror Liberal Alliance at folk er dumme?

Medlemmer af Liberal Alliance har det med at sige sætningen ”Det er ikke gratis, det er betalt af andre mennesker” om ting betalt af det offentlige. Eksempelvis når man taler om, at vi har et gratis sundhedsvæsen og et gratis uddannelsessystem.

Jeg tror, at en enhver idiot er helt med på, at pengene til offentlige ydelser og andre offentlige goder ikke kommer ud af det blå. Men Liberal Alliance tror åbenbart, at borgerne er dumme. De plejer ellers at tale for deres politik med argumentet om, at de tror på individet. Men åbenbart ikke.

Liberal Alliance i Aalborg har nemlig foreslået, at ordet gratis i al kommunikation hos kommunen erstattes med formuleringen ’udgiften betales af kommunen’. Sikke noget bureaukratisk og ligegyldigt pis.

Det virker som om, at Liberal Alliance ikke har forstået ordet gratis. Når noget er gratis er det jo netop betalt af andre mennesker! Hvis du får en gratis is hos Paradis-is, så er det fordi virksomheden har betalt den for dig. Hvis du får en gratis øl til en fest, er det fordi værten har betalt den for dig. Hvis du får gratis frokost på arbejdet, er det fordi dit arbejde har betalt det for dig. Det er sådan det fungerer.

Jeg synes, at Liberal Alliance i Aalborg skulle til at have lidt højere tanker om befolkningen. Så dumme er de heller ikke.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Folkemøde 2016! – og hvad der skete efter…

Hejsa skønne læsere! Jeg beklager meget, at jeg har været så fraværende og ENDNU ikke har fået lavet mit folkemødeindlæg… Hvorfor får i svaret på i slutningen af indlægget.

Her kan I se billeder og læse lidt om hver enkelt dag på Folkemødet 2016! Læs også mit indlæg fra sidste år.torsdagTorsdag ankom RU’s delegation, bestående af 17 seje RU’ere, med bus til Folkemødet cirka kl. 14.00, så vidt jeg husker. Vejrprognoserne havde lovet overskyet, men solen stod højt på himlen, og stemningen var god og forventningsfuld. Den første øl blev naturligvis drukket på færgen, og jeg kan ikke udelukke, at jeg allerede var lidt fuld, før vi overhoved ankom til Bornholm.

Torsdagen gik med lige at få set det hele igen. Gå en ordentlig tur rundt i Allinge, og besøge nogle forskellige boder. Vi var kun til en enkelt debat torsdag, som var en ungdomspartilederrunde arrangeret af DUF. Bagefter tog Jeppe, Brandrup og jeg over og så Rytteriet. Før Rytteriet gik på hørte vi blandt andet Pernille Rosendahl og en eller anden DR-korrespondent (som ses på billedet) som åbenbart sang virkelig godt. Vi havde gode pladser og det var skide sjovt. Om aftenen var jeg lidt rundt omkring til forskellige fester. Mest på Toga, og så gik jeg relativt tidligt i seng.

fredag

Fredag var den berygtede regnvejrsdag. Prognoserne havde lovet helt op mod 110 mm regn fredag (hvilket er dobbelt så meget, som der normalt kommer hele Juni). Men det var faktisk slet ikke så slemt. Jeg havde mit almindelige tøj på, og så en paraply. Jeg fik slet ikke brugt alt det regntøj, jeg havde pakket.

Fredag var vi til en del arrangementer. Jeg var til tre debatter, så afholdte vi selv et arrangement i Radikale Venstres telt, jeg var til DM i debat (hvor vi heldigvis havde fundet et sted at stå i læ), så var vi til Morten Østergaards fødselsdagsreception og til sidst holdte Radikal Ungdom en fest i Radikale Venstres telt. Generelt en ret begivenhedsrig dag.

Om aftenen var jeg til fest hos Rud Pedersen og på Liberal Alliances båd. Rud Pedersen er et lobbyistfirma, som hvert år afholder en ”VIP”-fest, som bare overhoved ikke er særligt VIP, fordi hvem som helst kan komme derind. Der er så mange der har billetter med minimum plus one, at det er ret nemt at skaffe sig adgang. Og så er folk også bare lidt kiksede omkring den fest. Folk føler sig lidt ”seje” fordi de er der… Men det er bare ikke sejt. Jeg gik derfra fordi jeg kedede mig. Men ellers rigtig god aften!lørdag

Lørdagen startede med brunch og kultursnak hos Roskilde Festival. Det var ret lækkert – men jeg hørte overhoved ikke efter hvad de sagde, fordi jeg havde jævnt meget tømmermænd. Igen arrangerede vi et arrangement i Radikale Venstres telt, og bagefter var vi til en ungdomspartilederdebat med Rufus Grifford om højrenationalisme.

Om aftenen var vi til ”Melodigrandprix” hos Dansk Industri, hvor hvert ungdomsparti havde skrevet en sang om det amerikanske valg. Vi, DFU og KU havde fået California Dreaming som melodi. Den er ret kompliceret at skrive på, og KU og DFU faldt FULDSTÆNDIG igennem, da deres sange simpelthen ikke kunne synges på den melodi… Det var altså ret sjovt. Men vores var pisse god – det må jeg godt sige, når det ikke er mig der har skrevet den. Vi vandt kæmpe stort, og fik over halvdelen af publikums stemmer. Vi var totalt i ekstase over endelig at have vundet et eller andet – det sker så sjældent. Jeg har heller aldrig set Ida Auken så glad!

Det meste af aftenen tilbragte jeg til fest på Liberal Alliances båd. Senere sad vi nogle stykker og drak øl foran hovedscenen, indtil fire af mine venner og jeg stavrede hjem klokken halv fem om morgenen. Det tog os næsten tre kvarter at komme 500 meter op i seng. Men vi var satme også stive. Jeg tror faktisk, at den gåtur var noget af det sjoveste på hele Folkemødet. søndag

Søndag er altid en spøjs dag. Der sker ikke vanvittigt meget, alle har tømmermænd og er på vej hjem og man ved, at nu er det ligesom slut. Jeg vågnede op med noget af et blåt mærke på mit skinneben, efter et enormt uelegant fald på Liberal Alliances båd dagen forinden. Men jeg syntes det var så pinligt, at jeg faldt, at jeg bare rejste mig op og gik videre, så ingen lagde mærke til det. Jeg dansede endda efter det fald. Men jeg havde godt luret, at det nok ikke ville være heeelt kønt, når jeg på et tidspunkt skulle have bukserne af, og se såret.

Søndag gik egentlig bare med tømmermænd, en is på havnen, afslapning og så en båd hjem til fastlandet. Hold nu op det var en fantastisk tur, men det var godt nok rart at komme hjem i min egen seng igen.postSom I nok har kunne se, har bloggen stået en smule stille efter jeg kom hjem. Det har virkelig også kunne ses på læsertallene, kan jeg afsløre… Det skyldes simpelthen, at jeg blev vanvittigt syg efter jeg kom hjem. Mandag lå jeg med 40 i feber, tirsdag med 39. Jeg har nærmest ikke spist siden søndag, og da jeg forsøgte mig i går, kastede jeg det alt sammen op bagefter. Min mors søde kæreste kom med ugeblad og slik – virkelig sødt! Og min mor har også været SÅ sød til at komme med vand og panodiler, når jeg simpelthen ikke selv har kunne rejse mig.

Mit blå mærke er også blevet helt gult… I dag har jeg det en smule bedre. Jeg har lige været til lægen og få taget mit infektionstal. Jeg var faktisk deroppe af en helt anden årsag, men tænkte, at jeg lige så godt kunne nævne at jeg har været syg, når nu jeg var der. Så jeg fik en recept på noget penicillin med, og nu håber jeg bare, at jeg snart bliver rask.

 

Det har været en helt fantastisk tur. Jeg var så glad for, at jeg tog afsted med RU. Vi var SÅ god en gruppe afsted. En god blanding af gamle røvhuller og nye medlemmer – generelt virkelig skønne folk. En sand fornøjelse.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Gæsteblogger // Medmenneskelig eller landsforræder?

Kære alle.

Mit navn er Ina, og jeg har fået lov til at gæsteblogge hos Freja i dag.

Til daglig arbejder jeg med international adoption og er initiativtager til Café Venligbo – Aarhus, som jeg også blogger om.

Jeg kender Freja gennem vores fælles politiske passion, og vi har begge lagt mange timer i Radikal Ungdom. I dag vil jeg dog ikke skrive om noget, der omhandler partipolitik.

I dag vil jeg skrive om det at være venligboer.

Jeg har besluttet mig for, at I får et indblik i min venligboerverden råt og usødet. Jeg kunne godt digte et glansbillede, om hvor givende det er at være venligboer. For det er det. Men det er også barskt.

Jeg har været venligboer i et år nu, og nu hvor sommeren banker på døren, giver det anledning til refleksion over hvad venligboerne egentlig er for en størrelse.

Hvad er venligboerne?

Jeg har gennem tiden oplevet mange stille det spørgsmål. For nogen forekommer venligboerne lidt abstrakt, og det er nok fordi, det er en form for frivillighed, vi ikke har set i Danmark længe. Ja måske nogensinde?

Det er derfor også en smule svært at give en klar definition på venligboerne. Men i København har man beskrevet det således: ” Som beskrevet af Mads Nygaard i vores nordjyske Facebookgruppe, er Venligboerne en gruppe af frivillige, som betragter hver eneste flygtning som en kilde til inspiration og forbrødring. Vi ønsker at bygge broer mellem mennesker og bruger venlighed som redskab hertil. I Hjørring er det sket gennem en bred vifte af arrangementer for 480 flygtninge fra 24 forskellige lande. Vi er ikke politiske og har én overskyggende ambition: At få det bedste frem i os alle sammen.”

Hvad er venligboerne for mig? Jo, venligboerne er et netværk af privatpersoner, der gerne vil bidrage til, at flygtninge og asylansøgere får ordentlige vilkår. Det kan være ved at samle tøj ind, donere sit gamle køkkengrej, lave aktiviteter på asylcentre, invitere andre venligboere hjem til kaffe eller engagere sig i en af de mange Café Venligbo (Jeg er initiativtager til cafeen i Aarhus.)

Jeg selv er kommet ret ofte på et asylcenter på Djursland, Lyngbygaard, som et er Røde Kors center. Måske husker I det fra medierne, der blev begået hærværk der flere gange, hvor man i første omgang ikke tog hændelserne ret alvorlige, indtil gerningsmanden brændte en Røde Kors bus af.

1

(Ina, anden til venstre)

Billedet her er fra første gang, der blev begået hærværk. Mig og kvinden til højre, Jette, besluttede at vi ikke ville lade os kue af sådan en idiot, så vi tog op med flag og blomster for at vise dem, at de faktisk var velkomne.

Da der blev begået hærværk kort tid efter igen, besluttede vi os for at lave en glædesring på asylcentret.

2

Der var noget helt særligt over den dag. Jeg glemmer den aldrig. Politiet anslår at mellem 1500 og 2000 mennesker dukkede op. Vi kunne faktisk nå rundt om centret mere end halvanden gang. Det er ret sejt!

Jeg har rigtig mange gode oplevelser fra min venligbotid. Ret ofte inkluderer de mad. Jeg har udviklet en kærlighed for arabisk mad. Og dans. Ofte kritiseres den mellemøstlige kultur, og ja – der er ting at arbejde på. Men der er også spændende ting ved den her kultur, som er anerledes end vores. Den er hjertevarm. Du finder ikke mere gæstfrie og høflige mennesker end de syrere og kurdere, jeg har mødt.

3

Her er blandt andet et billede fra Nowros festen i Brabrand. Nowros er kurderne og persernes nytår. Jeg står her i midten af en kædedans, som jeg kender godt fra den tyrkiske kultur. Det er ret nemt, men vanvittigt hårdt. Du behøver ikke at gå ned i Fitness World dagen efter!

Jeg føler mig så heldig, fordi jeg har rigtig mange dejlige minder fra Venligboerne. Jeg har opnået ting, jeg ikke vidste jeg kunne. Men jeg har også set ting, jeg troede var umulige i Danmark. Jeg har set både Røde Kors og det danske system svigte asylansøgere og flygtninge systematisk.

Jeg ved, at både kommunerne og Røde Kors bærer en kæmpe opgave, og de fleste forsøger at løse den opgave så godt som muligt. Deres indsats og faglige stolthed, anfægter jeg overhovedet ikke.

Men af 90 % af de ansatte, jeg har mødt rundt omkring i landet, og det strækker sig til samtlige asylcentre, bliver jeg mødt med modstand. Rigtig mange af dem siger, de vil menneskene det bedste, men deres handlinger viser det modsatte.

Jeg oplever at rigtig mange ansatte gerne vil gøre det godt. De siger, at de hilser aktiviteter og frivillige velkomne. Men der hvor jeg kom på Djursland, blev de ved med at presse os til at blive frivillige i Røde Kors. De kunne ikke acceptere, at vi var venligboere, og ikke ville indordne os deres 7 principper. De 7 principper betyder nemlig, at du ikke må have en personlig relation til asylansøgerne. Venligboerne handler jo netop om at skabe venlige relationer, og kunne bygge bro. Man kan ikke bygge broer, hvis man ikke må lytte til deres personlige historier.

Jeg oplever, at de ansattes gode intentioner forbliver intentioner. Jeg har oplevet, at de betragter venligboerne som en trussel, og jeg forstår ikke hvorfor. Vi er her ikke for at bekrige nogen. Hvorfor kan vi ikke være fælles om at gøre betingelserne så tålelige som mulige, når nu vores minister synes, det skal være så utåleligt som muligt? Jeg ville ønske, at vi sammen kunne sluge vores faglige og personlige stolthed, og at venligboerne fik den respekt, de fortjener.

Hvorfor være så aktiv i Venligboerne?

Fordi vores land er gået i opløsning. Set fra min næsetip. Jeg gik grædende hjem fra valgfest ved sidste Folketingsvalg. Med en følelse af rodløshed, som jeg aldrig har haft før. Og jeg er altså adopteret, der er rig mulighed for at føle mig rodløs! Den følgende uge kørte tankerne rundt i hovedet, og når jeg gik gennem strøget i Aarhus udpegede jeg i mit hoved hver femte, som havde stemt DF. Helt ærligt, det gjorde jeg. Og det er da sørgeligt!

Jeg er aktiv i Venligboerne, fordi jeg ikke kan lade være. Mit liv har fået en helt ny mening. Jeg har aldrig været en del af en ordning, som jo på mange punkter er ret anarkistisk og kaotisk. Jeg er ikke anarkist, men hold nu op livet er fuld af muligheder, når grænserne er flydende. Jeg ville aldrig have udrettet så meget, som jeg har, hvis jeg skulle forholde mig til vedtægter og systemer. Jeg gør det ikke for titlens skyld. Dem har jeg haft rigeligt af! Vi snakker tit i Venligboerne om, vi ikke skal organisere os, og jeg er fortaler for, at vi IKKE gør det. Det vil dræbe en masse frivillighed, og vi danskere skal bare lære at kaste os ud i noget nyt og ukendt.

Jeg er venligboer, fordi jeg tror på, at vi med et åbent sind kommer langt. Jeg skal ikke ud og ændre på hele verden, selvom jeg egentlig gerne vil. Men jeg vil gerne gøre en forskel. Og med venlighed og et lyttende øre er jeg kommet langt. Jeg er SÅ træt af Danmark. Træt af danskere med fascistiske og nazistiske holdninger. I min optik er ekstremister fra højrefløjen langt farligere end en muslim. Jeg er så træt af, at Venligboerne kaldes væmmeligboere. Hvor primitivt og småligt er det ikke lige!? Er vi virkelig nået dertil, hvor vi ikke kan ønske vores medmennesker det godt. Hvor mennesker med en anden hudfarve er 2. Rangs mand? I Danmark er humanisme blevet et bandeord, og kynisme er det nye sort.

Jeg ønsker mig et andet Danmark. Og derfor er jeg venligboer. Hvis det betyder, at jeg bliver betragtet som landsforræder i nogles øjne, så fred være med det.

Tak fordi I læste med. Det blev til et langt indlæg, men sådan går det nogle gange, når man har noget på hjerte!

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

Sådan bliver du ”ungdomspolitiker”

up

Forleden skrev en sød læser til mig og spurgte, om jeg ikke ville lave et indlæg om, hvordan man egentlig bliver ungdomspolitiker. Og det vil jeg selvfølgelig gerne!

Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om ordet ”ungdomspolitiker”. Det får mig til at tænke på sådan en rigtig kikset type i jakkesæt, som tager sig selv alt for seriøs. Så jeg vil hellere kalde det ”at være aktiv i ungdomspolitik”.

Nogle gange kan ungdomspolitik godt virke som en meget lukket klub. Alle kender hinanden, der er rigtig mange forkortelser og tingene er så internt og indspiste, at det er svært at føle sig inkluderet. Men det er faktisk slet ikke en lukket klub – tværtimod. Ethvert ungdomsparti vil altid gerne have nye medlemmer! I sær aktive medlemmer.

Det er såre simpelt at blive aktiv i ungdomspolitik. Det eneste du skal gøre er at melde dig ind i et ungdomsparti på deres hjemmeside. Så får du højest sandsynligt en velkomstmail. Enten fra sekretariatet eller fra din lokalformand, og så kan du skrive med dem om, hvordan du bliver aktiv. Mange ungdomspartier har også løbende introarrangementer man kan komme til, hvis man vil vide mere om organisationen.

At være ”aktiv” betyder egentlig bare, at du jævnligt kommer til møder. Enten i din lokalforening eller i landsorganisationen. Du behøver faktisk ikke rigtig gøre andet, end at være til spændende og hyggelige møder for at kunne kalde dig selv ”aktiv”. Et møde kan være et oplæg med en intern eller ekstern oplægsholder, en læserbrevsworkshop eller en diskussion af et politisk emne. Det svinger meget.

Senere kan man tage den type ansvar man nu ønsker. Måske stille op til en post? Enten i lokalforeningen eller i landsorganisationen. Eller arrangere nogle arrangementer/ møder? Have et ansvarsområde i en valgkamp? Skrive læserbreve? Udvikle foreningens politik? Arrangere fester? Lave mad til arrangementer? Der er enormt mange muligheder for at være aktiv. Så der er uden tvivl noget for alle.

Det kan godt være lidt svært i starten, ligesom at komme rigtigt ”ind” i organisationen. Jeg er måske heller ikke altid selv den mest omfavnende person. Det er ikke fordi, at jeg ikke gerne vil. Det er heller ikke fordi jeg ikke vil have at folk er der – tværtimod. De mennesker jeg arbejder sammen med i Radikal Ungdom, er nogle af mine gode venner, som jeg har kendt i mange år og som jeg bruger rigtig meget tid med. Så man har fået et internt sprog, som alle der kan ”sproget” kender, og så glemmer man, at der er nogen der ikke altid kender konteksten. Så kommer man til at namedroppe personer folk ikke kender, bruge forkortelser folk ikke ved hvad står for osv.

Jeg syntes selv det var svært at følge med i starten. Men det kommer man hurtigt over, og så er man lige så stor en del af foreningen, som alle andre.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

7 fordele ved regn på Folkemødet

Skærmbillede 2016-06-15 kl. 16.02.02

Som sagt, har jeg jo tænkt mig at være folkemødets mest optimistiske menneske. Derfor kommer jeg her med 7 fordele ved, at det regner på Folkemødet!

1. Vi behøver ikke at bruge teltpladsens dårlige badefaciliteter, vi går bare ud i regnen.

2. Hvis man har spildt øl ned ad sig selv bliver det hurtigt vasket væk.

3. Man behøver ikke gøre noget ud af, hvordan man ser ud. Alle ligner alligevel lort.

4. Man har en god undskyldning for bare at sidde i læ på Toga og drikke øl hele dagen.

5. Er man blevet lidt for fuld og har brug for noget vand? Så går man bare udenfor.

6. Bor man i hus er det en god anledning til at score en af dem der bor på teltpladsen ”jeg har en varm og tør seng” – den er solgt.

7. Det er en god undskyldning for, hvorfor man ikke kunne komme til nogen af de kedelige oplæg man ellers var tvunget til at komme til ”Sorry, jeg var spærret inde af regnen. Tilfældigvis et sted med en masse øl…. Så nu er jeg fuld, ups”.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Så kan regnen sgu bare komme anton!

Skærmbillede 2016-06-15 kl. 15.11.24Som så mange andre skal jeg på det berygtede folkemøde. Folkemødet er kort fortalt en festival for interesseorganisationer, politikere, ungdomspartier, fagforeninger etc. Man drikker rigtig mange gratis øl, hører nogle oplæg og er i godt selskab.

Jeg har været der fire gange, og har elsket det hver eneste gang! Jeg skal afsted i morgen til på søndag, og glæder mig selvfølgelig som et lille barn. MEN! Det kommer til at regne som ind i helvede. Vejrprognoserne siger forskellige ting. Én enkelt lover helt op til 110 mm regn. Men de fleste mellem 20 og 50. Det er stadig meget – især når man skal sove i telt!

Et kort øjeblik overvejede jeg at blive hjemme. Men jeg ved, at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke tog afsted. Så jeg har bare besluttet mig for, at jeg skal være verdens mest optimistiske menneske på den tur. Sådan gør man turen rarest, både for sig selv og for andre.

Så jeg tager godt med regntøj med. To regnjakker, to paraplyer, et par regnbukser og et par gummistøvler. Min teltmakker, Sigrid, tager et totalt spejdertelt med. Og så drikker vi så mange bajere, at vi næsten ikke kan mærke at det regner. Det skal nok blive rigtig godt!

I kan læse mere om min tur sidste år HER, jeg regner med at lave et lignende indlæg dette år. Der kommer selvfølgelig indlæg på bloggen, selvom jeg er afsted. Det vil dog være planlagte indlæg, som jeg har skrevet på forhånd (pisse smart).

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER
   

10 af mine gode egenskaber

IMG_7506

For en uges tid siden skrev jeg et indlæg med 10 af mine dårlige egenskaber. Jeg er nemlig af den overbevisning, at det er vigtigt at være bevidst om sine egne fejl, for at kunne gøre noget ved dem.

Men man skal også være bevidst om sine egne positive sider. Især hvis man har lavt selvværd, og føler, at man ikke er god nok. Det problem må jeg jo erkende, at jeg ikke så ofte har… Men hvis man har – så vil jeg stærkt anbefale at lave en sådan liste, for at blive mere bevidst om, hvad det egentlig er man er godt til – og hvorfor man er nice.

Her er mine 10 gode egenskaber.

1. Jeg har en stor oprigtig interesse for andre mennesker, hvad de går og laver og hvordan de har det. Det synes jeg er en enormt positiv egenskab, og som i øvrigt har gjort rigtig meget for mig socialt. Folk kan godt lide at tale med én, som oprigtigt er interesseret i det de fortæller dem.

2. Jeg har hovedet godt skruet på. Det har resulteret i, at jeg har kunne drikke mig igennem gymnasiet, og stadig få et godt snit. Så det er ret fedt.

3. Jeg er ret sjov – hvis jeg selv skal sige det, i hvertfald. Dog tror jeg ikke lige det er alle, som har den samme humor som mig.. Men sådan er det jo altid. Jeg er god til at sprede godt humør, og skabe en god fest.

4. Jeg er meget udadvendt, og skaber derfor nemt relationer. Jeg er ikke bange for at tale med folk jeg ikke kender, og kan næsten tale med alle.

5. Jeg er lynhurtig til alt. Jeg skriver hurtigt, tænker hurtigt, cykler hurtigt, arbejder hurtigt, lever hurtigt. Jeg er generelt virkelig effektiv, og hader når ting går for langsomt.

6. Jeg er meget fornuftig, og har en god rygrad. Jeg tager sjældent dårlige beslutninger, og er god til at se konsekvenserne af de valg jeg tager. Hvis jeg siger, at jeg kun skal drikke en øl og tidligt hjem – så drikker jeg kun en øl og tager tidligt hjem. Det betyder dog også, at jeg bliver vanvittig af folk der ikke har den samme rygrad.

7. Jeg har meget selvindsigt og selvironi. Jeg ved godt, hvad jeg er god til, og hvad jeg ikke er god til – og jeg er pisse god til at lave sjov med mig selv.

8. Jeg er meget loyal. Både i form af, at jeg altid er ærlig – og altid siger min mening, og så er jeg en rigtig god ven, som altid er der for mine venner.

9. Jeg er meget intiativrig. Jeg er god til at pleje bekendtskaber og er altid den der får arrangeret middage og fester.

10. Jeg er ret grænseløs. Jeg har ikke noget imod at gøre mig selv lidt til grin, for andres fornøjelses skyld – og jeg sætter gerne foden i, hvis jeg ikke er tilfreds.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Pas dit eget parforhold

IMG_6970

En småfuld weekendaften for cirka et år siden, snakkede jeg om parforhold med en bekendt. Vi var på daværende tidspunkt begge i et forhold.

Det var tydeligt, at han var meget forelsket i sin kæreste – hvilket jo er fantastisk. Det var jeg (og er stadig) selvfølgelig også.

Han havde meget travlt med at snakke om, hvor sikker han var på, at ham og hans kæreste skulle være sammen for altid. De skulle giftes og have børn. Det var der bare ingen tvivl om.

Jeg sagde helt ærligt, at jeg da ikke vidste om Mads og jeg skal giftes, have børn og blive gamle og rynkede sammen. Det håber jeg selvfølgelig, at vi skal. Men det aner jeg da ikke. Der kan nå at ske mange ting før mit biologiske ur for alvor begynder at tikke.

Jeg var 18 år da jeg mødte Mads, og han er min første rigtige kæreste. Statistikken er ligesom ikke på vores side, for det er altså de færreste, der bliver sammen med deres første kæreste.

Det lyder barskt. Selvfølgelig håber jeg da, at vi altid kommer til at være samen – og lige nu kan jeg da heller ikke forestille mig andet. Men jeg er bare realistisk.

Han kaldte mit forhold for en ligegyldig ungdomsforelskelse og kunne ligesom ikke tage mit parforhold seriøst, fordi jeg ikke gik rundt med illusionen om, at det bare uden nogen tvivl skulle være os for evigt og altid.

Det sjove er, at nu er ham og hans kæreste slået op, og Mads og jeg er ved at flytte sammen…

Jeg er da ked af, at deres forhold ikke gik. Men jeg kan alligevel ikke lade vær med, at synes det er lidt sjovt, at han havde så travlt med at håne mit forhold, og glorificere sit eget. Når det nu i sidste ende var mit der holdte, og hans der krakelerede.

Jeg tror virkelig man skal passe på at blande sig i andre menneskers parforhold. Min gode veninde Krista og jeg snakkede engang om, at der er en del parforhold vi ikke kan forstå. Hun sagde meget klogt til mig, at hun var begyndt at tænke på, at alle parforhold er forskellige, og at man som udfrakommende aldrig vil (eller for den sags skyld skal) forstå, hvad der sker mellem to mennesker. 

Det tror jeg virkelig, at hun har ret i. Jeg var så sygt provokeret over, hvor moraliserende han var over for mit parforhold den aften. Jeg var ligeglad med de forestillinger han havde om sit eget parforhold. Jeg var bare træt af, at han forsøgte at blande sig i mit.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER

Gæsteblogger // At være en hvid, privilegeret heteroseksuel mand.

I dag har jeg en lidt anderledes gæsteblogger. Nemlig konservative Victor Falconer. Vi er uenige om stort set alt, og har haft utallige Facebook-beefs. Men jeg beundrer hans talent for at være umådeligt provokerende 😛 Jeg skal lige pointere, at jeg selvfølgelig ikke er enig i hele indlægget, selvom jeg godt kan følge ham i noget af det han skriver.

vf

Victor Falconer

23 år, konservativ, tidligere garder i livgarden og professionel provokatør.

FACEBOOK // INSTAGRAM

I disse moderne tider har rødstrømperne og de mandlige venstreorienterede feminister fået sig en ny hovedfjende nummer et, nemlig den hvide, privilegerede og heteroseksuelle mand. Overalt får vi stakkels privilegerede mænd skudt i skoene, at al verdens elendighed skyldes os, og bannerførerne for dette korstog imod os er personificeret i blandt andet komiker og nærmest militante rødstrømpe Sanne Søndergaard og den mest selvhadende hvide mand af dem alle; Rasmus Brygger.

Pludselig er det blevet forbudt at komme med platte kønsrolle-vittigheder, for så er man modbydelig og sexistisk. Pludselig har den hvide heteroseksuelle mand opfundet bind og tamponer for at undertrykke kvinder, og sidst men ikke mindst, så er vi også nogle skiderikker fordi det er os der generelt klarer os bedst her i verden. Ja, listen er lang, og skulle jeg remse alle de ting op vi i tiden bliver beskyldt for, ville dette indlæg ende med at fylde hele min harddisk.

Jeg undres dog over hvor al den vrede pludselig kommer fra. Hvorfor det pludselig er blevet forbudt at lave kvindejokes, og hvorfor man egentlig bøjer af for den her kvalmende politiske korrekthed? For mig at se er det det værste uvejr siden Noahs Ark sejlede, som de her mennesker har sat i gang, for de er tilsyneladende de eneste, der reelt set har et problem med de her ting.

Meget vel, deres intentioner kan sikkert være gode, men de har den stik modsatte effekt. Når jeg ser Sanne Søndergaard skrappe op omkring hvor onde mænd er, og Rasmus Brygger forsøge sig som hidsig rødstrømpe, bliver jeg ofte irriteret og harm. For hvad skal det til for? Hvorfor skal man opfinde problemer der ikke er der? Og hvorfor skal man hele tiden klynke og tude over noget så morsomt ganske almindelig hverdagssexistisk humor? Jeg begriber det ikke.

Jeg har en opfordring til begge lejre. Til Rasmus Brygger og de andre tøsede selvhadende tøsedrene; gro jer noget hår på brystet og få nogle nosser, og til Sanne Søndergaard- og Anne-Grethe Bjarup Riis-typerne; hold nu mund og find noget fornuftigt at bestille. Få jer en hobby, det kunne eventuelt være noget ala rengøring og madlavning.

Følg mig på Bloglovin HER | Følg mig på Facebook HER | Følg mig på Instagram HER