En elendig Instagram-husband

1

I mandags da vi var ude og drikke drinks for at fejre vores to års dag ville jeg tage et billede af drinksne. I det øjeblik kom der en mand gående forbi vores bord, og Mads sagde ”ej, lad nu vær”, nok fordi han synes, at det er lidt pinligt. Ham fyren var ret nice og stoppede op og sagde noget alla ”Bare rolig, det der er en hver mands pine”.

For når man er blogger så tager man mange billeder, og man siger måske også lidt oftere end andre ”kan du ikke lige tage et billede af mig?”.

At have gode billeder kræver, at man har nogen omkring sig, som kan og vil tage gode billeder af en. Det har jeg ikke, for jeg har primært Mads, og han er en elendig ”Instagram-husband”.

I forgårs da vi var i operaen spurgte jeg, om han ikke ville tage et billede af mig. Han skød løs og jeg tænkte ”YES, endelig gør han det bare uden at brokke sig”. Da jeg kiggede på min telefon var halvdelen uden hoved, og den anden halvdel zoomet ind på mit hoved…. Selvfølgelig kun for at irritere mig.

Jeg misunder godt nok lidt de piger, hvis kæreste tager billeder af dem helt uden at brokke sig 😛 Men han er nu god nok, for det ender altid med mindst ét ordentligt billede. Det tager bare lige fem gange så lang tid, fordi der lige skal zoomes lidt først.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

To års kærlighed

I går havde Mads og jeg to års dag. Jeg ville have skrevet et indlæg, hvor jeg reflekterede over det der med at have været sammen i to år, hvilket i mit hoved lyder af helt vildt meget. Men jeg fik totalt skriveblokade, og kom aldrig særligt langt. Så i stedet får I nogle billeder fra aftenen.

Vi startede med drinks og lækker mad på Mash i Bredgade.

43Hold nu kæft, hvor var det lækkert. Jeg har i mange år ikke været særlig glad for bøffer, men nu synes jeg virkelig, at det er lækkert. Vi valgte at drikke en øl til maden i stedet for vin, da vi egentlig havde mere lyst til øl. Det gjorde, at det faktisk ikke var sådan helt vildt dyrt. Vin får lynhurtigt prisen til at stikke helt af.  Vi endte med at betale cirka 500,- hver for drinks, mad og øl. Det synes jeg faktisk ikke er så slemt, i forhold til hvad man får!

Restauranten i Bredgade er også virkelig hyggelig, og betjeningen var rigtig god. I praktik på SU er finedining ikke det jeg gør mig allermest i, så jeg nød virkelig at få noget lækker mad!

Efter maden tog vi på Strømbar for en enkel drink.

12 5

Vi tog et smut forbi Strøm, fordi Strøm var det sted, hvor vi mødte hinanden i sin tid. Vi sad i præcis den samme bås, som vi sad i dengang for lidt over to år siden. Vi manglede bare det par, der dengang sad i båsen lige ved siden af og RÅ-snavede. Det var sgu lidt akavet at overvære, når man selv var på første date. And just to clear something out: nej, vi mødte ikke hinanden på Tinder 😛

Bagefter tog vi en Uber hjem og så snigpremiere på Badehotellet og Shit Happens. Ja, sådan er forholdet altså, når man har været sammen i to år. Og ved I hvad? Jeg synes, at det er fucking hyggeligt.

Generelt var det en virkelig dejlig aften. Og de skønne aftener slutter ikke, for i aften skal vi i operaen! Det glæder jeg mig rigtig meget til!

Husk, at følge mig på Instagram, hvis du vil se flere billeder fra hverdagen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Gæsteblogger // Bjørnejagt, forbudt kærlighed og sammenhold

fugl

Min søde veninde, Katrine, er stor filmentusiast og så arbejder hun for filmmagasinet Nosferatu. I den forbindelse var hun i sidste uge på den internationale filmfestival Berlinale, og det har hun været så sød at skrive et super fint indlæg om! Læs med 😀

fugl1

Katrine Fugl

24 år, medievidenskaber og skribent og radiovært for Filmmagasinet Nosferatu. Opvokset på Falster og medlem af Venstres Ungdom.

 

For syvogtresindstyvende gang er den internationale filmfestival Berlinale løbet af stablen og den tyske hovedstad har været fyldt til randen med skabere, købere og elskere der også ender i kø, snobberi og skrigende fans.  

“I never enjoyed making movies”. Ordene kommer fra en af filmhistoriens mest markante femme fatales: Marlene Dietrich. I dag er Marlene-Dietrich-Platz gjort til centrum for verdens største filmfestival. På den røde løber foran ‘Berlinale Palast’ er der med jævne mellemrum skrig og skrål fra fans der har mulighed for at tage imod deres favoritskuespillere når de ankommer til de store premierer i festivalens hjerte. Festivalen, der er spredt over hele Berlin, har hovedpulsåren på Potsdamer Platz hvor publikum, presse og branchefolk står i lange køer for at få billetter til programmets film. Festivalens klimaks er klart uddelingen af Guld- og Sølvbjørne, hvor en lille jury vælger blandt et lille felt af film. 6 jurymedlemmer og 1 præsident vælger hvilken af de 26 konkurrerende film, der rammer plet i bjørnejagten.

Kamp om pladser og priser

Som pressefidus i verdens midlertidige filmhovedstad starter morgenerne med at indfinde sig på Potsdamer Platz, hvor der i et aflukket, men absolut ikke fancy, område bliver udleveret et ark fyldt med stregkoder og filmtitler. For 65 Euro og en god grund kan man score sig en akkreditering, der giver dig adgang til lige de film du gerne vil se i hele perioden. Det lyder fedt – det er ret intenst da de fleste forestillinger er med ‘free seating’ aka. først til mølle, og man forsøger at nå 3-5 visninger på en dag. Med rundsave på albuerne er der rift om de gode pladser midt i salen og stort set alle forestillinger sælges fuldkommen ud. Både til store og små visninger er der ofte mulighed for en lille Q&A med instruktøren, holdet bag eller skuespillerne fra filmen. På den måde går Berlinalen i den grad op i en meget høj enhed når den slamer brancefolk, fans og presse.   

Fagre nye, og gamle verden

Selvom eksotiske lande som Kirgisistan, Senegal og Bhutan er at finde i dette års program bremser det ikke folkene bag til at møde op og fortælle stærke historier. Særligt filmen ‘Centaur’ af instruktør Aktan Arym Kubat fra Kirgisistan har gjort særligt indtryk på mig. Filmen handler om en mand i en lille landsby i Kirgisistan, der stjæler, eller rettere låner, heste for at få den rus det er at være i ét med denne hest når den i fuld galop stryger ud over landskabet. Dét i sig selv fungerer som en ydmyg kommentar til den manglende kontakt til og respekt for naturen, der hersker især i den vestlige verden. Udover denne universelle problematik får Arym Kubat også flettet en anden vældig aktuel problemstilling ind i filmen: Os og dem. Missionerende muslimer mod lokal tro og tradition. Det er elegant fortalt og det er netop dét Berlinalen kan. Plante en refleksion i publikum gennem filmkunst.

Politik på film?

De inkorporerede kommentarer er til atfå øje på både i de store og små billeder. I årets kortfilmsprogram så jeg den fire minutter korte video med titlen ‘Call of Cuteness’ af Brenda Lien, der giver et ganske andet syn på det elektroniske euforiserende stof kendt under termer som “LOL cats” “cat fails” og “funny cats”. Har katte ikke også grænser for hvordan de vil udstilles?

Anderledes vinklet er menneskers ret til egen krop og seksualitet, der også er varmt emne på årets festival hvor transkønnede og forbudt homoseksualitet danner drivende konfliker i en del af festivalens program. Med andre ord bliver Berlinalen nemt kunstens politiske talerør, og jo flere ømtålelige emner, der kan jages ind i siddet på folk desto bedre. Sidste års vinder af Guldbjørnen for bedste film “Fucoammare” af Gianfranco Rossi tvinger den kulturelle elite til at forholde sig til den migrantkrise Europa er midt i.

Og det var Danmark

Men hvad så med Danmark? Kan Danmark noget i det her regi hvis Trine Dyrholm ikke kan svinge forbi til en Sølvbjørn? Får Danmark perlerne fra festivalen at se? Først og fremmest er Danmark stadig en stærk nation i på film og har både nye og gamle film med i programmet, og når det går op for andre folk på festivalen at man er dansker bliver man mødt med stor respekt.

Jeg håber de danske filmdistributører også igen i år taget programmet så seriøst at både bjørnejægere og bjørne er at finde på lærreder i det kommende filmår. De når dog sjældent længere end arthouse biografen Gloria på Rådhuspladsen i København eller Det Danske Filminstituts Cinematek. Mens vi venter må vi nøjes med superhelte og husmor ‘erotik’ på de største lærreder i landet. Ville Marlene Dietrich korse sig over det faktum? Ja formentlig. Ville hun elske Berlinalens indholdsrige og eksperimenterende film, der er langt fra hendes tids Hollywood-klichéer?Ja formentlig.

De kolde facts

9/2 – 19/2 i Berlin, Tyskland

Ca 300.000 solgte billetter og 500.000 akkrediterede billetter (det giver fyldte sale)

Over 400 forskellige film fra hele verden

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

15 tegn på, at du er CBS’er

cbs

Foto: fra Facebooksiden ”CBS Memes”

I sidste uge kaldte jeg statskundskabere for virkelig irriterende mennesker. Og det er de også. Men hvis der er nogen, der er mere irriterende end statskundskabere, så er det fandme CBS’ere. Her kommer 15 tegn på, at du er CBS’er.

1. Du føler dig lidt sej når du bruger smarte corporate ord på engelsk, som ingen forstår. Alle andre synes du er et fjols.

2. Du opfører dig som alle teenagedrenge fra Hellerup. Går i Ralph-skjorte og spiller smart på københavnske natklubber.

3. Din yndlingsbeskæftigelse er at gøre grin med folk fra RUC.

4. Du går mere op i at have et lækkert studiejob og spille smart i byen, end du går op i dit studie.

5. Du drikker drinks på Ruby hver weekend, men lever af en sølle SU.

6. Du er fra Nordsjælland. Eller du er egentlig fra Herlev, men det er altså også NÆSTEN Nordsjælland.

7. Du scorede mindst tre piger på rusturen.

8. Du mener selv, at du er guds gave til kvinder i alt almindelighed.

9. Du er helt overbevist om, at du bliver meget rig og succesfuld LIGE om lidt.

10. Du har allerede lavet visitkort, som du har med dig overalt. Just in case.

11. Du har startet din egen virksomhed. Primært for at kunne skrive CEO på de føromtalte visitkort.

12. Du elsker mundtlige eksamener. For der kan du ”fake it till you make it”.

13. Efter gymnasiet vidste du ikke helt hvad du ville. Men du havde hørt at CBS’ere tjente mange penge, og det lød da ret fedt.

14. Du abonnerer på Børsen. Men du læser den ikke, den pynter bare på dine instabilleder.

15. Du stemmer Liberal Alliance.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Den sygeste stodder tjekker ind på Paradise

skaermbillede-2017-02-18-kl-13-42-47

Foto: Ekstrabladet

I morges faldt jeg over et interview med en af deltagerne fra årets sæson af Paradise Hotel. På tirsdag starter den nye sæson af Paradise Hotel, og i den anledning var der forleden forpremiere på de to første afsnit, hvor nuværende og tidligere deltagere var inviteret.

I den anledning blev den nye deltager, Mads (eller som han selv kalder sig – den sygeste stodder), interviewet. Interviewet kan ses lige her.

Når man har set det interview er man ikke i tvivl om, at det nok skal blive en yderst interessant sæson. Og ja, jeg ser Paradise Hotel og jeg står ved det.

Læs også: Paradise Hotel – mine tanker

Mads er nemlig selvudnævnt mandschauvinist – med stolthed. Helt udenfor kontekst får han i interviewet nævnt, at han har opfundet et nyt ord for kvinder, nemlig gokkesokker.

Helt konkret siger han: Jeg har fundet på et nyt ord. I stedet for at kalde kvinder for kvinder, så kalder vi dem for gokkesokker, for det er noget, man tørrer af i, og så smider man lortet væk, og så er det på tide med noget nyt.

Han fortæller også stolt om, at han har gjort forfærdelige ting mod kvinder og ikke har nogen respekt overfor kvinder. For kvinder skal bare være glade for, at de har opnået ligestilling og lade vær med at brokke sig.

Om han er hjernesvag eller bare er blevet såret af en pige, det skal jeg ikke kunne sige. Men uanset hvad, så er det jo fuldstændig bindegalt.

Jeg kan godt forstå, hvorfor man vælger at caste sådan en som ham. Det giver seere og det provokerer, hvilket giver programmet øget opmærksomhed.

Men for at være helt ærlig, så synes jeg virkelig der er noget galt i, hvis han får lov til at prædike sådan et kvindesyn i et underholdningsprogram. Nu aner jeg selvfølgelig ikke, hvor meget det får lov at fylde i programmet. Men selv fortæller han i interviewet, at en af de primære årsager til at han blev castet var, at han var meget ærlig omkring sit syn på kvinder til castingen.

Selvfølgelig skal man have lov til at mene hvad man vil. Men jeg synes, at man er nødt til at sætte en grænse et sted. Der er mange mindreårige der ser Paradise Hotel, og børn og unge er enormt letpåvirkelige.

Om man vil det eller ej, er der mange der ser op til deltagerne i Paradise Hotel. Og jeg ville godt nok være ked af, hvis folkeskoledrenge rendte rundt og kaldte deres klassekammerater for gokkesokker, fordi de har hørt, at det er OK.

Selvfølgelig skal Paradise Hotel ikke laves efter, at der er folk udenfor målgruppen der ser det. Det kan de jo i princippet ikke gøre noget ved. Men uanset hvad synes jeg der er noget forkert i at caste folk på baggrund af, at de har nogle provokerende holdninger.

Jeg glæder mig til at se sæsonen. Jeg håber godt nok ikke, at hans respektløshed overfor kvinder kommer til at fylde. Jeg håber, at hans udtalelser primært var grundet lidt for store mængder alkohol.

Men hvis han er lige så respektløs, som han påstår, at han er. Så håber jeg fandme ikke, at det er nogen kvinder, der gider at være sammen med ham. Så har man simpelthen for lave tanker om sig selv, hvis man gider finde sig i sådan en idiot.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er ikke afhængig af sociale medier (længere)

img_9058

Jeg tror, at mange har stillet sig selv spørgsmålet: ”er jeg afhængig af sociale medier?”. Det har jeg, og ved I hvad? Det synes jeg faktisk ikke, at jeg er.

Det har jeg været, uden tvivl. Særligt af Facebook! Hvis jeg havde lagt noget politisk op på Facebook så var det enormt vigtigt for mig, at jeg var der lynhurtigt til at svare på kommentarer. At jeg hele tiden var up to date på, om nogen havde skrevet et modargument.

Når jeg var til familiearrangementer eller andre sociale begivenheder, havde jeg hele tiden min telefon på mig. Særligt for at følge med i, hvad folk kommenterede på min Facebook, eller holde øje med andre kommentarspor, som jeg var indblandet i.

Det er jeg ikke mere. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men jeg går bare ikke så meget op i det mere. Selvfølgelig er jeg meget på sociale medier. Det er en stor hobby for mig, og jeg er virkelig interesseret i sociale medier. Men jeg gider ikke være hysterisk omkring det.

For det synes jeg virkelig, at der er mange der er. Jeg er virkelig træt af at sidde og spise aftensmad med en veninde, der lige skal svare på en besked, eller sidde til en fest og snakke med nogen, der lige skal tjekke sit Facebook-feed. Jeg synes det er fucking uhøfligt.

For mig har det hjulpet at se det hele lidt udefra. Jeg har været til flere bloggerting, hvor folk er mere optagede af at få taget det helt rigtige billede, end at snakke med folk. Og jeg har også været til politiske arrangementer, hvor folk er mere interesserede i at diskutere med folk på Facebook end i virkeligheden.

Det har virkelig været en øjenåbner for mig, for sådan har jeg ikke lyst til at være. Selvfølgelig vil jeg tage billeder når jeg er ude at spise eller til bloggerarrangementer, og selvfølgelig vil jeg diskutere på facebook. Men jeg gider ikke gøre det på bekostning af at få socialiseret med andre mennesker I VIRKELIGHEDEN.

Generelt tror jeg, at man er nødt til at minde sig selv om, at de sociale medier altså ikke er så skide vigtige, som man nogle gange går og tror. Det gør ikke noget, at dit flotte mad-billede ikke kommer op lige med det samme. Det gør heller ikke noget, at dem der kritiserer dig ikke får en fra højre lige med det samme.

Man må gerne elske sociale medier. Man må gerne bruge uendeligt med tid på dem. Men pas nu på, at du ikke bliver afhængig! Og pas på, at du ikke bliver asocial i din higen efter at være social.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Få lækre bryn med Kelley Baker

img_9108

Forleden fik jeg disse fire lækre brynprodukter til test, alle fra mærket kelley Baker, som for nylig er kommet til Danmark. Jeg er svær at tilfredsstille når det kommer til bryn, for jeg har faste produkter jeg plejer at bruge, og så er jeg sværd at få hevet væk igen.

Særligt er jeg normalt ret kritisk overfor pudderbaserede brynprodukter, da jeg ikke synes de ser lige så naturlige ud eller holder lige så godt, som cremebasrede brynprodukter.

img_9112 Men jeg var faktisk MEGET positivt overrasket over disse brynprodukter. Brow powderen er ret kompakt, nem at påføre og holder overraskende længe. Det ser også mere naturligt ud, end andre brow powdere.

Specielt er jeg ret vild med børsten. Den er ret meget hård, hvor den børste jeg brugte før var en smule blødere. Det fungerer enormt godt med en meget hård børste, også til cremebaserede brynprodukter. Så den kommer jeg stensikkert til at bruge meget.

img_9114

Jeg har endnu ikke prøvet sådan en highlighter-stift som de to her fra Kelley Baker. Den ene er helt klart for mørk til mig, men kan godt blendes ud. Hvis det skal have den rigtige highligther-effekt under brynet, skal man bruge en der er meget lys.

img_9107

Jeg kan meget varmt anbefale Jer at at prøve disse brynprodukter!

Browpoderen koster 259,- og fåes i tre forskellige farver. Selv har jeg farven dark brown.

Børsten koster 299,-.

Highligtheren koster 219,- og fåes i to forskellige farver. Farven ”light” passer til mig.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Guide til praktiksøgning #1 – Startfasen

praktiksoegnin1

Der er formentlig mange af Jer, der har planer om at tage på praktik. Måske allerede på næste semester, måske længere ude i fremtiden. Man får ikke en god praktikplads, uden en ordentlig praktiksøgningsproces.

Jeg var så heldig, at vi fik god vejledning på studiet og rig mulighed for at tale med de studerende på årgangen over os. Men jeg forestiller mig, at det ikke er sådan alle steder. Derfor kommer her min guide til en god praktiksøgningsproces.

Denne guide vil udkomme i fire afsnit:

1. Startfasen (som er det her), som handler om at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil og hvad man skal have med i sine overvejelser, når man vælger hvor man vil søge hen.

2. Det gode CV, som (sjovt nok) handler om, hvordan man (i min optik) skriver et godt CV.

3. Den gode ansøgning, som ligeledes (sjovt nok) handler om, hvordan man (efter min smag) skriver en god ansøgning.

4. Samtaler, valg og afslag, som handler lidt om jobsamtaler, hvad man gør hvis man får afslag og hvordan man vælger mellem flere praktikpladser.

Guiden vil primært være rettet mod kommunikationsstuderende, da det er det jeg har erfaring med. Men jeg håber, at andre professioner også kan bruge lidt her fra.

Det første du bør gøre er at finde ud af, hvor du gerne vil hen. Ikke nødvendig hvilken virksomhed eller organisation, men blot hvilken type virksomhed.

Vil du gerne arbejde i en NGO og gøre en forskel? Vil du gerne prøve kræfter af med politik i et politisk parti? Vil du gerne være corporate i en privat virksomhed? Eller vil du gerne prøve kræfter med lidt forskelligt i et bureau? Skal det være en stor eller en lille virksomhed? Hvilken branche skal det være indenfor? Gør dig nogle overvejelser om det. Du kan med fordel gå i gang med at tænke over dette et godt stykke tid før, at praktiksøgningsprocessen går i gang.

Når du har fundet ud af, hvilken type organisation/virksomhed du vil søge hen mod, kan du begynde at finde konkrete steder. Jeg besluttede mig eksempelvis for, at jeg gerne ville arbejde i et stort kommunikationsbureau. Det var en ret lille målgruppe, da der ikke findes særligt mange ”store” kommunikationsbureauer i Danmark. Så undersøgte jeg, hvad der var af muligheder. Både ved at søge på nettet, ved at se hvad der var af praktikopslag og ved at spørge folk jeg kendte.

Jeg havde en del ting med i mine overvejelser da jeg ledte efter konkrete virksomheder. Dem kan I se her:

1. Ser det godt ud på CV’et? Ja, det lyder måske lidt overfladisk, men det er pisse vigtigt. Hvor du har været på praktik kan være altafgørende for, om du får et (godt) job, når du er færdiguddannet.

2. Giver de deres praktikanter ansvar? Det er ikke sjovt at arbejde i en virksomhed, hvor du bare bliver sat til at hente kaffe. Find et sted, hvor de giver dig lov til at lave noget spændende og udfordrende.

3. Virker det som en fed arbejdsplads? Kig på deres hjemmeside og sociale medier, og se om det ligner et sted, hvor medarbejderne har det fedt. Man kan eventuelt gå ind på Instagram og søge på arbejdspladsen under ”sted”. Så kan du se, hvad medarbejderne har lagt op. Det giver et ret godt indblik i stemningen i virksomheden.

4. Kan jeg lære det, som jeg gerne vil lære? Det er en god idé at notere sig nogle ting, som man gerne vil lære i sin praktikperiode. Vil du eksempelvis gerne blive bedre til sociale medier? Så find en virksomhed, som har stort fokus på det digitale og en stilling, hvor du kommer til at sidde med sociale medier.

Derefter udvalgte jeg tre virksomheder, som jeg ville søge hos. Inden jeg søgte spurgte jeg to af stederne en tidligere praktikant om, hvordan det var at være i praktik det pågældende sted. Det er ofte en god idé, så man får en fornemmelse af, hvordan det er at være i virksomheden.

Lad nu vær med at kun at søge et sted, det er simpelthen for risky. Min anbefaling er mindst at søge tre forskellige steder.

Stay tuned! For I næste afsnit kigger vi på det gode CV!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Få 150,- at handle vin for!

SPONSORERET AF THEIS VINE img_1135

Findes der noget bedre end et koldt glas hvidvin? Det tror jeg næppe. Som så mange andre er jeg vild med vin. Ikke på ”nu skal jeg fortælle dig alt om druer”-måden, blot at jeg elsker at nyde et glas (*host* en flaske *host) vin.

Jeg er vokset op med vin (det lyder mere alkoholisk end jeg mener det). Mine forældre har altid været enormt vin interesserede og havde hele kælderen fyldt med vin. De har en vinklub og lavede vinsmagning med hinanden derhjemme. Alligevel har jeg overhoved ikke forstand på vin, men kærligheden har jeg dog arvet.

Mads har meget forstand på vin! Det er dejligt at have en i huset, som ved hvad der er godt og ikke bare famler i blinde. Stod det til mig, købte jeg kun sauvignon blanc. For med sauvignon blanc går man aldrig galt i byen. Men når vi skal have en flaske vin, så får Mads lov at bestemme.

Nu har du mulighed for at få 150 kroner GRATIS til at handle vin for hos Theis vine. Theis vine er en vinbutik, der sælger vine både i deres butik i Charlottenlund og på deres hjemmeside. Hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev får du 150 kroner at shoppe for på deres hjemmeside! Tilmeld dig nyhedsbrevet HER.

img_1602

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

15 tegn på, at du er statskundskaber


Statskundskabere er virkelig irriterende mennesker. Det ved jeg fordi cirka 90% af mine venner er statskundskabere. I dag er det dem der får en røffel, og det har de sgu fortjent. Så her kommer 15 tegn på, at du er statskundskaber.

1. Du er radikal.

2. Du bruger mere tid på at være politisk aktiv, end på dit studie.

3. Du hader økonomifagene på studie næsten lige så meget, som du hader økonomistuderende.

4.  Du har en gruppechat på Facebook med din studiegruppe, der hedder “samfundets elite” – det startede egentlig ud som en joke, men der er ingen der vil ændre navnet nu. For I er stadig af den overbevisning, at det er hvad I er, selvom alle andre ved, at I ender som mellemledere i en udkantskommune.

5. Du føler dig lidt som Foucault, når du tager en rullekrave på. I virkeligheden ligner du bare en sociologistuderende, der er faret vild. 

6. Du ser dig selv, som vor tids svar på Jesus – misforstået og forhadt, men samfundets frelser.

7. Du fryder dig over, at jura er flyttet ud på KUA.

8. Du namedropper altid sociologer. Det er lige meget om du ved, hvem de er og hvad samtalen handler om. En god sociolog højner altid niveauet.

9. Du får rejsning af Academic Books’ udvalg af overstregningstuscher.

10. Når folk påpeger dit (kunstigt) overakademiserede sprog, bliver du lidt stolt inden i. Det er stadig ikke gået op for dig, hvor irriterende du egentlig er.

11. Du anser statskundskab som et studie, hvor man lærer lidt af det hele. Alle andre ser det som et studie, hvor man lærer lidt af ingenting.

12. Du drømmer om at redde verden… Ej det var bare en joke. Magt, du drømmer om magt!

13. Hvis du arbejder et fancy sted skal medarbejderkortet flashes i fredagsbaren. Så er der ingen grund til at fortælle, at du faktisk bare er piccoline.

14. Du kan blive helt liderlig ved tanken om et praktikophold i Bruxelles.

15. Du render ind i en eksistentiel krise på studiet, i det øjeblik det går op for dig, at du har reel risiko for at ende som mellemleder i Faaborg-Midtfyn kommune, når du engang bliver færdiguddannet. Ikke lige det du havde regnet med!

 

Stort tak til alle Radikal Ungdoms selvironiske (eller statskundskabshadende) medlemmer, der har været en gigantisk hjælp i udformning af denne liste <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Du er ikke et dårligt menneske og jeg er ikke naiv

img_8481

Hvis der er én ting der forpester den offentlige debat, så er det når vi skyder andres argumenter ned med, at de enten er umenneskelige eller naive.

I stedet for at spørge ind til, hvordan man vil huse og integrere yderlige flygtninge så skyder man visionen ned ved at kalde den dum og naiv og påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Og i stedet for at sætte sig ind i, hvorfor andre ikke mener, at Danmark skal modtage flygtninge, så kalder man det inhumant og trækker racismekortet.

Hold op hvor gør det mig uendeligt træt. Jeg er så træt af at blive kaldt dum, naiv og virkelighedsfjern, og jeg er så træt af at høre mine politiske modstandere få insinueret, at de er dårlige mennesker, fordi de har en anden holdning end mig.

Mange mener, at debatten om debatten er ligegyldig. Men tonen i debatten har indflydelse på, hvilke mennesker der gider at deltage i den. Og jeg tror, at vi skræmmer mange med en vigtig stemme væk, hvis vi går efter manden og ikke efter bolden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Fuldtidarbejde slår hårdt

img_6490

Så er min første uge på praktik gået, og sikke en skøn uge.  Alle er enormt søde og der er massere at lave – så det er skønt.

Jeg har altid forestilet mig, at det må være vildt lækkert at arbejde fuldtid. Det der med kun at skulle koncentrere sig om én ting og ikke have en milliard bolde i luften, som man har som studerende. Altså når man både har skole, arbejde og for mit vedkommende RU (som jeg selvfølgelig stadig har).

Lækkert er måske en tilsnigelse, for det er virkelig hårdt. Det er lækkert at man er sammen med de samme mennesker hver dag, og får mulighed for at fordybe sig i nogle ting. Det er også lækkert, at man er der hver dag, og dermed virkelig har føling med, hvad der sker i virksomheden. Fremfor når man er studentermedhjælper og kommer lidt sporadisk, og ofte går glip af en masse ting.

Men det er også ret ufleksibelt. Hvornår går man eksempelvis til lægen? Jeg tror ikke, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg mødte lidt senere fordi jeg havde været til lægen. Men i princippet er min arbejdstid jo 09.00-17.00, og så kan man simpelthen ikke nå at gå til lægen. Eller til frisøren. Eller tandlæge. Eller hente en pakke på posthuset. Eller noget som helst andet. Det går virkelig op for én, at butikkers åbningstid simpelthen ikke er designet til folk med et arbejde.

Til gengæld bruger jeg heller ikke nogen penge. Jeg får både kaffe, frokost og snacks på arbejdet, og det udgør faktisk lige præcis de ting, som jeg plejer at bruge penge på. Så det er sådan set meget fint, for jeg har heller ikke rigtig nogen penge at bruge.

Men jeg kan godt mærke, at jeg virkelig skal vænne mig til det der med at komme hjem klokken fem hver dag. På den ene side er det lækkert, at jeg ikke længere har de dage, hvor jeg er i skole til klokken 15.00 og så på arbejde til 21.00. Men til gengæld har jeg heller ikke de dage, hvor jeg først møder kl. 12.00 el.

Jeg var virkelig, virkelig træt da jeg kom hjem fra arbejde i dag. Også selvom jeg faktisk allerede gik kl. 16.00. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at det er min første uge og jeg har været lidt små-sløj. Men det første jeg gjorde da jeg kom ind ad døren i dag var at gå ind og tage en lur på to timer.

Jeg har faktisk overhoved ikke fået trænet den her uge. Jeg har nedprioriteret det lidt fordi jeg tænkte, at det måske egentlig var fint nok at lade vær, når nu min næse har løbet som et vandfald. Men det er også fordi, at jeg simpelthen ikke har kunne overskue at træne efter arbejde. Og så har jeg ikke gidet løbe om morgenen i sne og mørke. Men jeg glæder mig til at komme op og give den gas i morgen tidlig!

Nu står resten af aftenen på burger og x-factor, og det har jeg simpelthen glædet mig til hele ugen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal