VALG!

De bedste take-out steder i KBH

indlæg

Jeg må jo ærligt indrømme – at jeg spiser meget take-out. Det er lækkert og nemt, og ofte faktisk billigere end at lave det selv. Og når man kommer hjem efter en lang dag, er det sgu ikke altid, at man orker at lave mad. Derfor er jeg stor fan af take-out. Her deler jeg mine fire yndlings take-out steder!

Sticks’n’sushi er en klassiker! Det elsker alle. Det er ganske enkelt det bedste sushi og de lækreste sticks! Jeg spiser sjældent mad derfra da det er virkeligt dyrt! Men så nyder jeg det VIRKELIGT også når jeg så får det. Deres butikker er beliggende flere steder i København.

Wok with love er en enormt lækker wok-bix på Nørrebro. Jeg er generelt blevet rigtig glad for wok, og netop denne butik er nok blevet min yndlings. Det fede ved den kontra mange andre woksteder, er at du selv kan vælge fra en montre mellem grøntsager og toppings. Og så smager det skide godt! I øvrigt får du rigtig meget for pengene!

Bagel corner er klart mit yndlings bagel-sted. Det er lækre råvarer og stort udvalg af fyld sammenlignet med andre steder. Det er beliggende på kanten mellem Østerbro og indre by. (bonusinfo: I 1.G spiste jeg bagel så ofte, at pigerne fra klassen kaldte mig Bagel-Freja.)

Smagsløget er simpelthen det LÆKRESTE sandwichsted i KBH! Der er altid lang kø, men hold op det er lækkert! Helt friske og enormt lækre råvarer, og bredt udvalg af forskellige sandwich! Er beliggende på Nørregade (lige ved Nørreport)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VALG!