Min sommerferieplan

Skat på engelske ord?

alex ahrendtsenDansk Folkeparti foreslår i dag, at der indføres en skat på engelske ord. Helt grundlæggende handler det om, at man beskatter virksomheder som markedsfører sig på engelsk. Således skal alle virksomheder enten betale for at få lov at markedsføre sig på engelsk, eller oversætte slogans til dansk. Tidligere har de stillet et forslag i folketinget om at indføre en sproglov. Forklaringen på dette lød således: at det skal gennem loven sikres, at det danske sprog bruges og ikke viger for engelsk inden for videnskab, højere uddannelse, erhvervsliv og offentlig forvaltning.

I mine øjne er det helt absurd. Dansk Folkeparti benægter fuldstændigt den stigende globalisering i vores samfund, hvilket er hamrende urealistisk. Man kan ganske enkelt ikke se bort fra, at Danmark og det danske sprog bliver og mere og mere præget af vores omverden.

Jeg er enig i, at vi bør bevare det smukke og historiske danske sprog, selvom der er rigtig mange gode argumenter for, hvorfor det i princippet lige så godt kunne udviskes. Det danske sprog er kernen i vores nationale identitet, og netop derfor mener jeg ikke, at hverken en sproglov eller en beskatning af engelske ord er nødvendigt. Den nationalfølelse vi bærer i hjertet vil helt naturligt værne om det danske sprog.

Derudover mener jeg helt fundamentalt ikke, at staten skal gå ind og blande sig i så høj grad i virksomhedernes markedsføring. Jeg kan slet ikke forstå hvordan Dansk Folkeparti med sådan et forslag kan kalde sig borgerlig. Det lyder næsten helt DDR-agtigt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min sommerferieplan