Jeg synes, at du skal stemme på...

Derfor stemmer jeg radikalt.

rv

En sød læser skrev og spurgte, om jeg ikke ville skrive et blogindlæg om hvorfor jeg stemmer radikalt. Det er da en super god idé, og det vil jeg selvfølgelig gøre! I er allesammen meget velkommne til at skrive til mig med gode idéer til indlæg etc. Enten på min mail: Freja_fokdal@hotmail.com eller på Facebook.

I morgen skal jeg sætte mit aller første kryds, og det bliver naturligvis på Radikale Venstre. Men selvom jeg aldrig har prøvet at stemme før, så har mit hjerte tilhørt Radikale Venstre i nu fire år.

Jeg forstår godt, at der er mange der er forvirrede over de radikale. Hvad er det egentlig de vil? De er hverken blå eller røde – hvad er de så? Radikale Venstre er socialliberale. De tror på frihed til den enkelte, men mener samtidig, at staten har et ansvar for at sikre lige muligheder for alle. Det er nemlig det helt essentielle. Jeg tror ikke på skatten skal ned, humøret skal op som de borgerlige siger. For deres frihedsbegreb er primært frihed for de stærkeste i samfundet (i min optik). Jeg synes, at de glemmer rigtig mange mennesker. Samtidig synes jeg, at venstrefløjens virkelighedsopfattelse er urealistisk. Nogle gange må vi bare erkende, at vi har verdens største offentlige sektor, og at det kan bide os i røven. Derfor er Radikale Venstre en god midtervej.

Et af de politiske områder som interesserer mig aller mest, er udlændinge, asyl og integrationsområdet. Jeg er helt vildt træt af den enormt fjendtlige retorik der bliver taget i brug, primært på højrefløjen. Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi tager et ansvar for verdens svageste og mest udsatte mennesker, og at vi samtidig giver plads til forskellighed i vores eget land. Jeg tror, at multikulturalisme er en fordel.

Plads til forskellighed er også en radikal mærkesag. Det var eksempelvis den radikale Manu Sareen, der stod i spidsen for, at det blev muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Plads til forskellighed er noget som de radikale arbejder hårdt for. 

Radikale Venstre kæmper også hårdt for vores klima, hvilket jeg synes er enormt vigtigt. Det er kun fair at aflevere vores allesammens jord, i den stand den var i da vi kom hertil. Selvom vi er et af verdens førende lande på det grønne område, bør vi stadig stræbe imod at blive endnu bedre.

Jeg ved godt, at valgkampen har handlet meget om dagpenge og hvor mange penge pariterne vil give til sundhedssektoren. Det er naturligvis rigtig vigtigt. Men jeg synes ikke, at i skal sætte jeres kryds efter enkeltsager. Sæt jer ind i partiets ideologi, og find ud af med jer selv, om det stemmer overens med jeres grundværdier. Det er det som jeg vil råde jer til. Jeg håber selfølgelig at i vil stemme socialliberalt, og stemme på Radikale Venstre i morgen. Men det vigtigste er, at i bruger jeres stemme!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg synes, at du skal stemme på...