I den gamle bjerglandsby.

Om at være en stor pige.

moiJeg er en stor pige. Jeg er bestemt ikke tyk, men jeg er stor og muskuløs. Overordnet set er jeg glad for min krop, men jeg kan heller ikke lægge skjul på, at det ikke altid er lige nemt at skille sig ud. Jeg har altid set sådan ud, for jeg har altid brugt min krop meget. Jeg har altid cyklet enormt meget, redet det meste af mit liv og over de seneste år har jeg dyrket meget fitness – og så har jeg i øvrigt heller aldrig været pigen der sagde nej til en ordentlig burger 😉 Størstedelen af de venner jeg har haft igennem mit liv har været væsentligt mindre end jeg selv. Jeg var altid lidt større – og det kan være svært! Især da jeg var yngre, hormonforstyrret og teenageforvirret.

I dag er jeg blevet langt mere komfortabel med min krop! Men jeg kan stadig blive ked af det når jeg får kommentarer som ”du har rigtig store ben”. For ja – det er jo sandt, jeg har enormt store ben. Men selvom jeg da er glad for mine ben, som er et resultat af det enormt hårde stykke arbejde jeg har lagt i min krop, så kan det stadig godt være ubehageligt. For store ben er bare ikke moden. Over alt man kigger i blade, på nettet etc. får man indirekte at vide, at jo tyndere og mindre muskuløs du er – jo bedre er det. Det kan faktisk sammenlignes med at sige til en pige med små bryster at ”hold op hvor er dine bryster små”. Det tror jeg da heller ikke hun ville synes var særligt rart, på trods af, at hun måske i virkeligheden er glad for sine små bryster, selvom at normen i samfundet er, at jo større bryster du har jo bedre.

Generelt tror jeg bare, at man skal lære at være glad for sin krop. Det er MEGET nemmere sagt end gjort – for jeg har godt nok også spildt mange år af mit liv på at skamme mig over min krop, som jeg i øvrigt ingen grund havde til at skamme mig over. Hop i bikinien og vis verden at du er som du er. Om du er tyk, tynd, trænet, rund, flad eller buttet. Du er som du er. Og så tror jeg også, at man skal huske på, at hvis man virkelig er så ked af sin krop, så er der intet der står i vejen for, at man forsøger at ændre den. Det er spild af tid at gå at være ked af det over noget, som man i virkeligheden kunne have brugt tiden på at gøre noget ved.

Dette indlæg har inspireret mig til at skrive dette.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

5 kommentarer

  • Jo det tror jeg du har helt ret i! Generelt eksisterer der et urealistisk og usundt skønhedsideal i vores samfund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claus

    Som mand må jeg sige, at jeg kan følge din tankegang, men når jeg ser på billedet, så ser jeg ikke andet end en ung, smuk og veltrænet pige, der aldrig burde have haft behov for at lære at holde af sin krop. Men mon ikke det lige så meget handler om at kunne frigøre sig fra modens idealbillede, som ofte er magre purunge piger, og som for langt de fleste helt piger er helt uopnåeligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rasmus

      Enig med Claus. Hvis billedet øverst er dig, så giver din tekst meget lidt mening. Beklager. Det handler nok mere om tænkte problemer og frygtede idealer end om en reelt stor krop. Øv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Jeg tror du misforstår mit ordvalg ”stor”. Jeg kalder jo bestemt ikke mig selv tyk, og jeg er heller ikke stor set i relation til den gennemsnitlige krop. Jeg bruger ordet ”stor” set i relation til de mennesker jeg har omgåedes med i gennem mit liv – som jeg også skriver i indlægget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Claus

      Næh, jeg det havde jeg nu fanget. Min pointe er at du er “stor” på samme måde som fx Genevieve Morton, som set fantastisk ud – selvom hun er større end den klassiske High fashion model – eller for den sags skyld tilsyneladende de mennesker, som du har omgåedes.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I den gamle bjerglandsby.