Træning - Derfor stoppede jeg.

Når politik bliver personligt

what is your problem

Jeg har flere gange oplevet at være et sted, hvor der er en jeg overhoved ikke aner hvem er, som står og stirrer vredt og indebrændt på mig. Senere har jeg nogle gange fundet ud af, at de synes jeg er det mest forfærdelige menneske, selvom de overhoved ikke kender mig. Jeg har også oplevet at møde folk, hvor det fra starten af er helt tydeligt, at de ikke kan lide mig, og at det har de ikke tænkt sig at lave om på. Hold op hvor er det tåbeligt.

Jeg stikker næsen meget frem. Jeg har nogle upopulære holdninger, og jeg er ikke bange for at dele dem. Alle siger, at man skal være parat til, at der vil være folk der virkeligt ikke bryder sig om én, når man stikker næsen frem. Men det forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan lide en person, man ikke kender.

Jeg hader når folk ikke kan lide mig. Det kan jeg lige så godt sige. Selv om man ikke skulle tro det, er jeg faktisk virkeligt konfliktsky og har det bedst med at være venner med alle. Men det kan man ikke i politik. Desværre.

Personligt er jeg ligeglad med hvilke partier mine venner kommer fra. Hvis jeg finder dem søde, spændende og sjove så kan vi sagtens kan være venner! Derfor øver jeg mig også bare i at tænke, at dem som dømmer mig på forhånd, er dem som går glip af noget. Jeg er fucking sød, og mit venskab får de i hvertfald ikke fornøjelsen af nu. Ærgerligt, ærgerligt.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træning - Derfor stoppede jeg.