Mit forbillede - min mor.

Gæsteblogger // Let’s talk about sex.

Så er det endnu en gang blevet tid til en gæsteblogger. Denne gang er det min gode, liberale, veninde, Tine Marie Andersen, som har skrevet lidt om kvinders seksualitet.

tine

I foråret kunne man i Informations online-spalter læse om både jomfru– og penisfælder.

Kvinder skrev til Information med budskabet om, at uanset om man er glad for sex eller ej, så det hverken befordrende at være en promiskuøs late-night-skøge eller en jomfrunalsk pebermø.

Førstnævnte er klamt, sidstnævnte er kedeligt.

Kort sagt: Kvinder skal helst kunne lide sex – men ikke have for meget af det.

Nuvel. Denne debat om kønslivets fælder er lige så kontinuerlig, som den er trættende. For igen er kvindens seksualitet debatteret med fokus på mandens opfattelse af hende – og andre kvinders opfattelse!

Man bør ikke (alene) skyde på manden i denne sammenhæng.

Min erfaring er, at i mange tilfælde kan søstersolidariteten ikke rumme aktiviteterne på den bløde side af sengekanten, en udfordrende kjole, eks. Klæstrups kjolegate, eller i det hele taget en adfærd, der træder udenfor normen.

For normen er, at kvindens seksualitet – eller hendes kvindelighed – skal være tilstede, men ikke vække opsigt.
Og det er helt naturligt, at vi debatterer seksualitet. Men i et frit og moderne samfund skal kvindens seksualitet debatteres som det, den er – nemlig hendes egen.
Debatten får mange debattører til at tale om tolerance. Men tolerance er ikke noget, vi alene skal tale om – vi skal handle i tolerance.

Jeg oplever kvinder på min alder (dvs. midt-tyverne), der stadig har problemer med at nyde sex. I baghovedet på disse ellers selvstændige kvinder hænger både formaninger fra omgivelserne om, at man ikke bør være en alt-for-liderlig alle-mands-pige.
For hvad sjov er der for en mand i at ”opnå” en kvinde, der har været sammen med ”alle mulige andre mænd”.
Så med andre ord skal mænd gøre sig fortjent til kvinden, og kvinden skal gøre sig fortjent til hans interesse. Der er ingen tvivl om, at jeg selv er tilhænger af at ”spille spillet” (ja, tåbeligt ordvalg). Jeg handler selv efter tesen om, at hvis jeg har interesse i en seriøs relation med en mand, så afviser jeg ham. Det gør jeg ene og alene for at vække hans interesse til at omfatte mere end min kavalergang. Og det er da sjovt!
Jeg tror nu nok, at jagten er sjov for både mænd og kvinder. Jeg kan godt lide kønsroller – jeg kan godt lide, at mænd og kvinder plejer relationen med forståelse for kønnenes forskellighed.
Men skal relationen være sjov, skal den naturligvis også indebære en respekt for noget helt så essentielt som individets personlige valg. Og her er sexlivet – eller manglen på samme – inkluderet.

Det var så min holdning til sex. Så hvad er din? Det behøver du ikke fortælle. Jeg vil (muligvis) gerne være fri. Så længe det er din holdning, du tager med i sengen, og ikke dine omgivelsers formaninger, hvad end du er til et knald på sofaen søndag morgen eller ikke har lyst til sex overhovedet, er jeg glad.

Det er nemlig i sidste ende frigørelse af både manden og kvinden, når vi fralægger os diverse restriktioner.

Et frit samfund kendetegner sig ved forståelse for individets valg – og ved en respekt for, at selvfølgelig kan man eksempelvis deltage i den politiske debat, selvom man smider tøjet i ny og næ.
Et moderne samfund kendetegner sig ved, at vi er kommet dertil, hvor vi ikke behøver dømme en kvinde på basis af påklædning, sexpartnere eller sex i det hele taget.
Jeg vil vove den påstand, at det i sidste ende kun siger noget om ens egen manglende evner og intellekt, hvis man kun kan se sine omgivelser i et lys.
”Aj, jeg kan ikke tage hende seriøst – hun profilerer sig kun på at smide tøjet” er jo i virkeligheden et udtryk for, at du ikke selv evner at se udover en kavalergang. Og det er vel dit tab? Det bør i hvert fald ikke være vores andres.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit forbillede - min mor.