Kære Nicolai.

FIRE år i Radikal Ungdom!

1 I går var det præcis fire år siden, at jeg meldte mig ind i Radikal Ungdom. Mit livs absolut bedste beslutning!

Min tid i Radikal Ungdom har været intet mindre end fantastisk. Den har givet mig venner og oplevelser for livet! Jeg har været til de vildeste fester, til de mest spændende debatter og oplæg, jeg har været til de hyggeligste møder, jeg har været på studietur til Bruxelles (og skal snart til Geneve), jeg har været fire gange på folkemøde, gået med i tre pride parades, været på seks landsmøder og meget mere! Jeg har mødt sindsygt spændende mennesker og jeg har udviklet mig helt vildt både som menneske og som samfundsborger.

Jeg har deltaget i paneldebatter, jeg har deltaget i DM i debat, jeg har skrevet utallige provokerende facebookopslag og debatindlæg i både lokale og landsdækkende aviser og jeg har været på både DR og TV2 News.

Jeg har fået venner på hele den politiske akse, og jeg er blevet et mere tolerant menneske, med langt større forståelse for mennesker med en anden holdning end jeg.

Jeg siger ikke, at ungdomspolitik er rigtigt for alle. Men det har det virkelig været for mig. Og jeg kan på det varmeste anbefale alle med bare en smule interesse for politik at melde sig ind i et politisk ungdomsparti. Uanset partifarve – du vil ikke fortryde det!

2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Nicolai.