Bye Copenhagen, hello Geneva!

#RUThereGeneva?

1 Så er jeg hjemme igen efter fem skønne dage i Geneve med 19 andre RU’ere. Jeg beklager, at jeg ikke fik blogget dernede fra, men jeg havde simpelthen for travlt med at spise pasta bolognese og høre politiske oplæg.

Som tidligere nævnt tog vi derned for at besøge en masse FN-organisationer, og det må vi sige, at vi fik gjort! Oplæggene var af lidt varierende kvalitet, da der var nogle sprogbarriere i form af, at engelsk var deres andet sprog og nogen af dem måske ikke talte det så sikkert (og i øvrigt talte med en ekstremt udpræget fransk accent) og så var nogle af dem generelt bare dårlige kommunikatører. Men vi fik alligevel rigtig meget ud af det! Især at besøge Christian Friis-Bach, under-generalsekretær i UNECE, i FN-byen og snakke med ham om hans arbejde og blive vist rundt i den FANTASTISKE bygning og dertilhørende have, var helt vildt fedt!

Geneve er en fuldstændig hjernedødt dyr by! Jeg følte næsten at min røv var øm efter hvert måltid jeg købte, så hårdt jeg var blevet taget i den, . En lasagne og en cola kunne snildt koste 200,- på en billig restaurant. Sindsygt arrangement.

Byen er meget smuk, og det er jo skønt at den er omringet af bjerge. Men den er også lille, og der sker ikke så forfærdeligt meget i den. Det var ikke en by jeg var taget på ferie i, hvis det ikke var for FN-byen, i hvertfald. Især også i kombination med, at det også er så fucking dyrt at være der.

Vi var en rigtig god gruppe afsted, og vi havde det rigtig godt sammen. Jeg hang meget ud med mine venner Adnan og Ellen. Vi spiste bolognese tre dage i træk til frokost, og det var fandme lækkert! Vi spiste på en restaurant der hed Pasta Prima som i øvrigt virkelig kan anbefales hvis du skal til Geneve! Frisk og lækker pasta til rimelig pris.

Eftersom det var det faglige på turen der var i fokus, drak vi ikke så mege. Kun den sidste aften, hvor vi var på pubcrawl. Jeg ved, at hvis jeg havde drukket om aftenen, havde jeg slet ikke fået lige så meget ud af oplæggene om dagen, og det havde været stramt at rende rundt og have tømmermænd. I øvrigt synes jeg også, at det er en anelse respektløst at komme med tømmermænd til oplæg, når man har fået lov at besøge så travle og dygtige mennesker.

Skal du til Geneve, kan jeg bestemt også anbefale at besøge Røde Kors museet. Et museum hvor man lærer om humanitært arbejde etc. Super fedt!

Nu er jeg hjemme igen, og det er dejligt at sove i en seng som ikke er en køjeseng. Mads han er med nogle venner i sommerhus i Jylland, så ham savner jeg stadig. Jeg savner ham altid helt vildt når vi er væk fra hinanden 😛 Ikke så meget da jeg var på i Geneve, så er man jo hele tiden beskæftiget. Men mest når man bare er herhjemme og ikke laver lige så meget. Så jeg glæder mig til, at han kommer hjem! <3

11 10 9 8 7 6 5 4 3 2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bye Copenhagen, hello Geneva!