#RUThereGeneva?

Stop naziselvrealiseringen.

Vi er blevet så satans selvrealiserende. Vi har bildt os selv ind, at hvis vi ikke har sprunget faldskærm eller løbet et maraton, så har vi ikke levet. Det er som sådan også fint, men problemet er, når vi i vores egen fantastiske fanatiske selvrealisering bliver møghamrende egoistiske.

I sommer da jeg blev færdig med gymnasiet, søgte jeg direkte ind på en videregående uddannelse. Men da uddannelsen kun har vinterstart, fik jeg mig et ufrivilligt halvt sabbatår. Dette halve sabbatår bruger jeg på mit ganske trivielle job. Når jeg fortæller dette til folk, får jeg evig og altid den samme reaktion. De kigger helt overraskede på mig og siger ’’jamen, skal du slet ikke ud og rejse?’’

Hvad sker der for, at det er blevet helt unaturligt, ikke umiddelbart at kunne se sig selv i en skov i Cambodia, eller at man bare gerne vil tjene penge, som man ikke brænder af med det samme, men sparer op til studiestart? Hvorfor er selvrealisering blevet vigtigere end fornuft? Det er bestemt ikke fordi jeg skal kritisere folk der tager ud og rejser i deres sabbatår – det kan jeg skam godt forstå at man gør, og det er da også det helt rigtige tidspunkt at gøre det på. Jeg synes bare, at det er underligt, at det at tage ud og rejse, er blevet det eneste rigtige.

I årets sæson af Robinson er deltagerne udelukkende par. Flere af parrene har små børn derhjemme, og alligevel har de valgt at tage af sted sammen. Det vil sige, at børnene potentielt skal undvære begge forældre i op til ca. halvanden måned! Det, synes jeg ærligt talt, er enormt egoistisk. Da jeg var barn, kunne jeg da i hvert fald ikke forestille mig noget værre end at undvære begge mine forældre i så lang tid.

Lige så er der enormt mange mænd og kvinder, blandt andet i toppen af erhvervslivet, som på trods af børn og ægtefæller derhjemme, beslutter sig for at udføre en ironman. En ironman kræver utallige timers træning, og med en krævende stilling ved siden af, vil det næsten, medmindre du er et sjældent overmenneske, som ikke har brug for søvn, være umuligt for dig at være en god ægtefælle og forældre samtidig.

Selvfølgelig skal der være vilde og spændende oplevelser i vores liv. Men vi skal passe på, at vi ikke smider fornuften og respekten for de mennesker, vi elsker, over hovedet for at opnå det. Måske er det meget smart at spare op til studiebøger og indskud til lejlighed, når du kun har et halvt sabbatår? Måske er det meget smart ikke at ødelægge din krop ved en ironman? Og måske skulle man spørge sig selv, om det er ens børn der skal betale regningen for ens eget behov for selvrealisering.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

4 kommentarer

  • Jeg brugte mit sabbatår på at flytte til København, arbejde 12 timers vagter i Tivoli og betale en lejlighed, der siden blev min egen. Jeg har ikke backpacket igennem Nepal eller bungyjumpet i Sydamerika. Men har jeg ikke lært noget? Jo! Og jeg har rigelig mulighed for at køre selvrealiseringsprojekter i andre dele af livet, men synes det her fokus på sabbatår og rejser har taget overhånd. Det er jo ikke sådan, at verden flytter sig og du KUN har mulighed for at rejse i dit sabbatår og “finde dig selv”. Den tanke er jeg ærlig talt også lidt træt af. Godt emne at tage op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Hej Anna! Mange tak for din kommentar, jeg er meget enig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja Fokdal

    Og det skal du have lov til at være 🙂 Men jeg tror lige du skal uddybe dit statement, for jeg synes ikke rigtigt at det giver mening. Hvordan kan det at have et helt almindeligt arbejde være selvrealisering?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg er dybt uenig.
    Faktisk synes jeg, at din beslutning vidner om meget højere behov for selvrealisering end rejse, højskoleophold og lignende.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#RUThereGeneva?