Gid jeg tænkte som en mand

Udseende eller personlighed? Hvad er vigtigst?

Jeg kom til at tænke lidt over de egenskaber som man ønsker at finde hos en partner. Alle vil jo gerne have en partner som er sød, sjov, pæn og klog. Men hvad betyder egentligt mest? En fed personlighed, eller at personen er lækker?

Jeg har altid syntes, at det er enormt overfladisk at vægte udseendet højest. Jeg hader når folk spørger hvad ens ”type” er udseendemæssigt, for jeg har da ikke nogen type! Man styrer da ikke selv hvem man bliver forelsket i, sådan er det bare.

Men udseendet er altså stadig vigtigt, sorry to say. Det er da ikke fedt at have en kæreste, som man ikke synes er særligt pæn. I kender godt det der med, at man skal vise en fyrs facebookprofil frem til sine venner og er nødt til at sige ”han er altså meget pæn i virkeligheden!”. Det er jo bare akavet. Man skal jo være stolt af at vise sin partner frem!

Jeg synes faktisk også, at det er ret vigtigt, at man ligesom ”passer sammen” i udseendet. Jeg kan huske da jeg mødte min kæreste der tænkte jeg, at vi passer da egentlig ret godt sammen. Han er lige ti centimeter højere end mig, ikke for bred, men stadig bredere end mig. Der var ligesom symetri i os som par. Det kan jeg godt lide 😛

Men jeg forstår virkelig ikke, hvordan man kan prioritere udseendet højere end personligheden. Jeg vil hellere have en pisse grim kæreste, som får mig til at grine og som inspirerer mig, end jeg vil have verdens lækreste kæreste, som bare er røv kedelig og uintelligent. Der kommer i hvertfald mange lange aftener med sådan én.

2 kommentarer

  • S

    Det ydre tænder, det indre tæller. Når det er sagt, er det forskelligt hvad der tænder os. En persons charme hører hverken rigtig til personlighed eller udseende, men er altså også en tredje faktor der gør virkelig, virkelig meget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Hej S. Tak for din kommentar! Det tror jeg du har meget ret i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gid jeg tænkte som en mand