Hvor er kvinderne i ungdomspolitik?

Kvinder er meget underrepræsenterede i toppen af dansk ungdomspolitik.

Samtlige ungdomspartier, har haft klart flere mandlige formænd end kvindelige, og hele to af ungdomspartierne har faktisk aldrig haft en kvindelig formand. På nuværende tidspunkt er der kun ét ungdomsparti der har en kvindelig formand, og i hele to ungdomspartier er der ikke én eneste kvinde i deres daglige ledelse.

Dette har jeg brugt lang tid på at undre mig over. Selv er jeg meget aktiv i ungdomspolitik, og blev på Radikal Ungdoms landsmøde i slutningen af Oktober valgt som Integration- og udlændingeordfører, og må derfor selv, på trods af, at jeg ikke kan løbe fra at jeg er kvinde, regnes for at være i nærheden af ’’toppen af dansk ungdomspolitik’’. Personligt har jeg aldrig følt mig undertrykt eller mindre værd, fordi jeg er kvinde. Jeg har aldrig følt, at jeg ikke har de samme muligheder som mænd. Når jeg åbner munden, bliver jeg mindst lige så hørt, som hvis jeg var en mand. Så hvorfor ser statistikkerne ud som de gør?

Det tror jeg primært de gør, af disse tre årsager:

  1. Vi kvinder spænder ben for os selv. Ikke nødvendigvis bevidst, men det sker. Jeg kan huske da jeg blev inviteret til at deltage i DM i debat. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle deltage. Var jeg nu også god nok? Ville jeg gøre mig selv til grin? Jeg spurgte en del venner til råds, for at træffe den rigtige beslutning. Alle mine mandlige venner sagde, at nu skulle jeg stoppe med det pjat, og bare sige ja. Andet ville være dumt. Mine veninder var mere reflekterede, og forstod godt mine bekymringer. Jeg ved godt, at det er en heftig generalisering. Men vi kvinder tænker bare mere over tingene, og bremser måske nogle gange os selv i at gøre de ting som vi egentlig gerne vil, fordi vi er bange for hvordan vores omverden reagerer, og om vi er gode nok.
  1. Kvinder er mere følsomme end mænd (hallo tøser, hvem har ikke grædt til en disneyfilm?), og generelt er der færre kvinder som tør stille sig op og sige hvad de mener, da der er risiko for stor kritik af ens person, som kan være svær at håndtere. Især hvis man er meget følsom. Det er jeg selv, og jeg synes også, at det kan være meget svært at håndtere noget af den kritik man får. Kvinder spørger mig tit, hvordan jeg kan holde ud at få så meget kritik på baggrund af mine holdninger. Det spørgsmål får jeg sjovt nok aldrig af mænd.
  1. Der er mange kvinder som ikke rigtig gider. Vi gider ikke det der politiske spil, vi gider ikke de barnlige julelege hvor man stikker hinanden i ryggen og opsætter fælder for hinanden. Vi gider ikke fløjkrige. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at hvis vi havde noget af det i Radikal Ungdom – så havde jeg heller ikke gidet være ordfører. Nu tænker i sikkert, at jeg pudser Radikal Ungdoms glorie, men en glorie er også pænest når den er pudset.

Netop på baggrund af de føromtalte årsager, kan man se et tydeligt mønster. Der er mange kvinder som sidder på organisatoriske poster længere nede i foreningerne. De lægger en stor arbejdsindsats i deres forening, men er ikke altid nødvendigvis dem, som bliver valgt til de store poster.

Er det et problem, at der ikke er så mange kvinder i topppen af ungdomspolitik? På sin hvis ja, og på sin vis nej. Jeg synes ikke, at man skal have ligestilling bare for ligestillingens skyld. Man skal ikke vælge kvinder til poster som de ikke er den dygtigste til at bestride, bare fordi de er kvinder. Men jeg synes også, at ungdomsorganisationerne har et ansvar for, ikke bare at erkende at sådan er det, men rent faktisk undersøge, hvad det er for nogle strukturer der gør, at kvinder ikke bestrider større poster i deres forening.

Derudover synes jeg også, at vi kvinder har et ansvar. Et ansvar for at hive lidt op i os selv nogle gange. At stille op som integration- og udlændingeordfører var ret grænseoverskridende for mig. Jeg har haft svært ved at tro på, at jeg var dygtig nok til at bestride den post. En tanke som jeg desværre tror, at der er en del kvinder der får, når de står i en lignende situation.

Der er mange seje kvinder i toppen af dansk ungdomspolitik. Men jeg kunne godt tænke mig at se endnu flere! Så jeg synes, at vi kvinder skal kæmpe for de poster vi godt kunne tænke os at sidde på, og ikke lade mændene stå alene med ansvaret og indflydelsen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Gode råd til facebook-debattøren

f

Hej debatglade venner! Jeg vil i løbet af det næste stykke tid udgive tre indlæg i forlængelse af hinanden. 1. Råd til facebookdebattøren 2. Råd til paneldeltageren og 3. Råd til debatindlægsforfatteren. Jeg er ingen ekspert – men jeg ved efterhånden en del om at deltage i den offentlige debat, på den ene eller den anden måde. Derfor har jeg også et par råd, som jeg gerne vil give videre, til dem der nu føler, at de vil kunne få noget ud af det 🙂

Dette er mit første indlæg, som er gode råd til dig der gerne vil deltage i den offentlige debat via. Facebook.

Facebook er nemlig et super godt medie. Man kan nemt og hurtigt komme ud over stepperne på facebook, da et godt indlæg bredes hurtigt. Men der er virkelig også mange idioter på Facebook, og det kan nogen gange godt gøre en lidt i tvivl om, om det nu også er det værd.

Råd #1 – Gør din facebookprofil offentlig

Hvis du gerne vil nå ud til mange mennesker, er det helt essentielt, at din facebookprofil er offentlig! Ellers er det kun dine venner der ser dine oplæg, og så er det ikke nødvendigvis meget debat du opnår.

Råd #2 – Vær ikke nærig med venneanmodninger – og accepter.

Hvis du gerne vil nå bredt ud, skal du ikke være nærig med at acceptere folks anmodninger. Du skal selvfølgelig ikke acceptere de der spamprofiler, som tydeligvis ikke er fra Danmark. Men folk som du måske har 50 fællesvenner med, giver god mening at acceptere, hvis du gerne vil øge debatten på din profil og det antal mennesker du når ud til. Det giver også rigtig god mening at ansøge store debattører. Dem kan du lære meget af, deltage i debatten på deres profil, og måske de også deltager i debatten på din profil.

Råd #3 – Tænk over hvad du skriver.

Selvom det bare er Facebook, skal du sgu tænke over hvad du skriver. Det kan hurtigt nå langt ud, og det forsvinder ikke bare hvis du sletter det. Der er stor sandsynlighed for, at der er nogen der har taget et screenshot.

Råd #4 – Bloker uden nåde!

Man skal selvfølgelig ikke blokere folk, bare fordi man er uenige med dem. Så får man i hvertfald ingen god debat eller dialog på sin Facebook. Men hvis folk er decideret lede og ukonstruktive, så bloker dem uden nåde. De kommer ikke til at berige dig, dit liv eller debatten på nogen måde. Så væk med dem.

Råd #5 – Debatten skal have en ende!

Nogen gange kan en debat vare flere timer over nettet. Ofte uden nogen konstruktive forslag, eller noget mål om at nå til fælles forståelse. Derfor ser jeg det som en stor fordel, hvis man evner at sige ”Vi er uenige – det er helt i orden. Tak for debatten”. Det synes jeg bestemt ikke er at tabe. Det er bare at sige: Det var fedt at diskutere med dig, men eftersom ingen af os bliver klogere og ingen af os kan overtales, så er der egentlig ikke megen grund til at diskutere dette videre. Det synes jeg er helt fair!

Råd #6 – Når du har sagt stop, så stopper du.

Det kan nogen gange godt være fristende at fortsætte debatten, selvom du har sagt ”tak for debatten”, hvis der er en der kommer med et meget provokerende udsagn. Men lad vær med det! Når du har sagt stop, så stop. Ellers kommer det til at være en kamp uden ende.

Råd #7 – Det er sgu ikke pinligt at slette.

Jeg sletter tit opslag. For at være helt ærlig. Hvis jeg har skrevet noget, og jeg måske et par minutter efter kommer i tanke om, at jeg faktisk ikke kan overskue at have en stor diskussion i dag – så sletter jeg det. Nogen gange finder jeg også ud af få minutter efter, at jeg har lagt det op, at jeg egentlig ikke synes at det var så godt skrevet alligevel. Så sletter jeg det. Det skal man bare gøre. Hellere bare slette det, end at lade noget stå, som man egentlig ikke synes skal være der.

Råd #8 – Brug dig selv.

Det er ofte en rigtig god idé, at bruge sig selv i sine indlæg. Der er nogen der kan mene, at det er narcissistisk, men det virker altså godt! Når jeg siger ”bruge sig selv”, så mener jeg personlige fortællinger, anekdoter eller billeder. Det giver en personlig vinkel på din ”fortælling”.

Råd #9 – Hav selvironi.

Selvironi er fuldstændig fundamentalt. Det er ikke alle der gider at følge en på Facebook, som tager alting så fucking seriøst. Lav sjov med dig selv, tag pis på din egen personlige politiske holdning. Så bliver det hele ikke så alvorligt, og lidt nemmere spiseligt.

Råd #10 – Vær sjov.

Lidt apropos den forrige. Vær sjov! Lav politiske jokes. Det er ofte en rigtig god måde at komme ud med sit politiske budskab. Det er noget folk gerne vil læse.

Black Friday køb

black friday

AFFILIATE: 1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

I dag er det black friday! Det betyder at en helt masse butikker – og webshops, har rigtig meget rabat. Jeg må indrømme, at jeg er gået lidt amok og har købt en del ting 😛 I kan se de ting jeg har købt, samt links til dem ovenfor.

Her kan i få rabat

Nelly – 20% på alt

Asos – 20% på alt (Brug koden: CYBER)

Boozt – op til 50%

Zalando – op til 50%

Ellos – op til 50%

Hunkemöller – 25% på alt

Just spotted – 20% rabat på gavekort (Brug koden: BLACKFRIDAYJS)

Moodings – 25% på alt (Brug koden: BLACKFRIDAY25)

Stylepit – op til 70%

Cocopanda – 25%-75% på alt!

Bodystore – 20% på alt!

Sportsmaster – 25% rabat på alle full price varer.

Spoiled – 20% på alt

Design delicatessen – 18% på alle full price varer

Drop dead – 20% på alt

Lekmer – op til 70%

Mimaado – op til 80% + 10% ekstra rabat med koden: blackfriday10

Revolve clothing – op til 80% +20% ekstra rabat med koden: BLACKFRIDAY20

Ezzence – op til 45%

Unisports – op itl 50%

Swiss clinic – 50% på Lashes & Brows

Lampemesteren – 20% på alt med koden: blackdk

Yves rocher – 50% rabat på valgfrit produkt!

Lensway – 20% på alt!

Derfor skal du stemme JA!

Jeg stemmer JA den 3. December, og det synes jeg også, at du skal gøre. En af mine super seje bekendte, Anne Martens (også fra Radikale Venstre) har skrevet et rigtig fin historie, om hvorfor du også skal stemme ja 😉 Jeg er så heldig, at jeg har fået lov at dele den her på bloggen

—————–

Forestil dig 1.A på Europaskolen. Der er 28 elever. De er ret ens. Og ret forskellige. 1.A kan godt lide at bytte Pokémonkort. I 12’eren bytter de også nogle gange madder. En spegepølsemad for en æggemad – det kan gøre både Tine og Bastian glad. De er gode til det. At bytte, handle, hjælpe.

Engang mobbede Maja og Mille de andre piger. Det var dengang, hvor Kenneth gav Mathias et blåt øje. Det var ikke en god periode. Maja og Mille begyndte f.eks. at bestemme ret meget. ”Kenneth skal give sit Pokémonkort til Mathias”. Det var sådan Mathias fik et blåt øje.

Efter den tid besluttede de sig for at lave et elevråd. Og det fungerer godt. De skiftes til at være formanden. Og laver i fællesskaber nogle regler der gør, at de ikke generer hinanden, men kan fokusere på, at blive store og stærke sammen. Nogle gange går det for vidt, som da Bastian foreslog, at æggemadder skulle være ulovligt, fordi han virkeligt ikke kan fordrage lugten! Heldigvis stemte de andre ham ned. Bastian blev lidt flov og blev kaldt Ægge-Bastian hele ugen. Det gik hurtigt over.

Nu er 1.A blevet til 8.A. Og Tine, Bastian, Mille og de andre er blevet nogle store, stærke unger. Maja er blevet kærester med Bastian (alle har glemt det med æggene) og Mathias og Kenneth er bedste venner. Elevrådet fungerer stadig. Og det er blevet udvidet ret meget. F.eks. har klassen besluttet, at de skal gå med aviser i et helt år og samle ind til en spejdertur til Samsø. Men Dan vil ikke være med. Bevares, han vil gerne med på spejdertur. Men han vil bare ikke gå med aviser!

”Jeg vil gerne gå med aviser, når det er solskin, men fandemer ikke i regnvejr”, som han siger. De andre elever synes Dan er lige dele irriterende og dejlig. Han har så flot, bølget hår og kan få alle til at grine på en god dag, og Dan virker til at være ret lykkelig. Klassens lykkeligste, faktisk. Han smiler meget. Og det smitter. Men det er altså irriterende, at han ikke gider gå med de aviser.

Alle i klassen vil gerne på spejdertur – og allerhelst sammen med dejlige Dan.

…Dan har før været på tværs, så klassen er vant til det. For at løse det, er det nu blevet tilbudt, at Dan kan få en tilvalgsordning. Så kan Dan vælge at gå med aviser i solskinnet og blive hjemme i regnen. Til gengæld kan han så ikke være med til elevrådsmøderne, når det omhandler beslutninger om spejderturen. Sådan er det jo…

Men det skaber lidt problemer i klassen. Ulla K har tidligere fået en lignende slags tilvalgsordning, hun er lidt den dovne slags og gider heller ikke traske rundt med de aviser, når der er sne eller f.eks. MGP i fjerneren. Nu er andre i klassen begyndt at se misundeligt på Dans og Ullas muligheder. Polin overvejer også, om hun kan hoppe på det lettere dovne hold. I krogene hvisker klassen om Ullas og Dans særstatus egentlig er smadder smart for fællesskabet?

Dan er i tvivl. Han vil fandemer bestemme selv, og de kan bare stikke lakridspiben ind, dér sætter han grænsen og ruller bommen ned. Men han kan godt lide klassen og er desuden lidt bange for, om de overhovedet kan finde en fed nok lokation til hytteturen, hvis han ikke er med til at beslutte det. Og han ville jo også gerne have, at der skulle være et uhyggeligt natteløb! Og den slags kan de andre altså ikke finde ud af, ikke ligeså godt som Dan!

Dan skal tage sin beslutning. Sige nej, og risikere slet ikke at komme med på spejdertur med mindre han kan overtale klassen til en parallelaftale, noget de ikke har givet siden 2 klasse tilbage i 2009…

…eller sige ja til tilvalgsordningen og så stå udenfor beslutningerne – men til gengæld slippe for de der aviser de dage, hvor han bare ikke gider. Dan overvejer lidt, om det er det hele værd. Om han ikke bare skulle være med på fuld styrke som sine klassekammerater. Måske er det ikke helt fair at de andre skal gå med aviser i alt slags vejr, når han kan slippe og alligvel kommer med på turen? Og så er der jo også det med det natteløb, han har så mange gode idéer!

Men faktisk kan Dan slet ikke være med i det hele mere. Det løb er kørt. Nu er der kun tilvalgsordningen.

…nogle dage ville han ønske, at han ikke var så besværlig – at han bare kunne komme tilbage til de der dage, hvor det hele nok lugtede lidt af æg, men hvor han til gengæld var med i det hele. Hvor man måtte yde for at kunne nyde.

Puhaaa, hvor det hele egentlig frustrerende for Dan.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts