Black Friday køb

Gode råd til facebook-debattøren

f

Hej debatglade venner! Jeg vil i løbet af det næste stykke tid udgive tre indlæg i forlængelse af hinanden. 1. Råd til facebookdebattøren 2. Råd til paneldeltageren og 3. Råd til debatindlægsforfatteren. Jeg er ingen ekspert – men jeg ved efterhånden en del om at deltage i den offentlige debat, på den ene eller den anden måde. Derfor har jeg også et par råd, som jeg gerne vil give videre, til dem der nu føler, at de vil kunne få noget ud af det 🙂

Dette er mit første indlæg, som er gode råd til dig der gerne vil deltage i den offentlige debat via. Facebook.

Facebook er nemlig et super godt medie. Man kan nemt og hurtigt komme ud over stepperne på facebook, da et godt indlæg bredes hurtigt. Men der er virkelig også mange idioter på Facebook, og det kan nogen gange godt gøre en lidt i tvivl om, om det nu også er det værd.

Råd #1 – Gør din facebookprofil offentlig

Hvis du gerne vil nå ud til mange mennesker, er det helt essentielt, at din facebookprofil er offentlig! Ellers er det kun dine venner der ser dine oplæg, og så er det ikke nødvendigvis meget debat du opnår.

Råd #2 – Vær ikke nærig med venneanmodninger – og accepter.

Hvis du gerne vil nå bredt ud, skal du ikke være nærig med at acceptere folks anmodninger. Du skal selvfølgelig ikke acceptere de der spamprofiler, som tydeligvis ikke er fra Danmark. Men folk som du måske har 50 fællesvenner med, giver god mening at acceptere, hvis du gerne vil øge debatten på din profil og det antal mennesker du når ud til. Det giver også rigtig god mening at ansøge store debattører. Dem kan du lære meget af, deltage i debatten på deres profil, og måske de også deltager i debatten på din profil.

Råd #3 – Tænk over hvad du skriver.

Selvom det bare er Facebook, skal du sgu tænke over hvad du skriver. Det kan hurtigt nå langt ud, og det forsvinder ikke bare hvis du sletter det. Der er stor sandsynlighed for, at der er nogen der har taget et screenshot.

Råd #4 – Bloker uden nåde!

Man skal selvfølgelig ikke blokere folk, bare fordi man er uenige med dem. Så får man i hvertfald ingen god debat eller dialog på sin Facebook. Men hvis folk er decideret lede og ukonstruktive, så bloker dem uden nåde. De kommer ikke til at berige dig, dit liv eller debatten på nogen måde. Så væk med dem.

Råd #5 – Debatten skal have en ende!

Nogen gange kan en debat vare flere timer over nettet. Ofte uden nogen konstruktive forslag, eller noget mål om at nå til fælles forståelse. Derfor ser jeg det som en stor fordel, hvis man evner at sige ”Vi er uenige – det er helt i orden. Tak for debatten”. Det synes jeg bestemt ikke er at tabe. Det er bare at sige: Det var fedt at diskutere med dig, men eftersom ingen af os bliver klogere og ingen af os kan overtales, så er der egentlig ikke megen grund til at diskutere dette videre. Det synes jeg er helt fair!

Råd #6 – Når du har sagt stop, så stopper du.

Det kan nogen gange godt være fristende at fortsætte debatten, selvom du har sagt ”tak for debatten”, hvis der er en der kommer med et meget provokerende udsagn. Men lad vær med det! Når du har sagt stop, så stop. Ellers kommer det til at være en kamp uden ende.

Råd #7 – Det er sgu ikke pinligt at slette.

Jeg sletter tit opslag. For at være helt ærlig. Hvis jeg har skrevet noget, og jeg måske et par minutter efter kommer i tanke om, at jeg faktisk ikke kan overskue at have en stor diskussion i dag – så sletter jeg det. Nogen gange finder jeg også ud af få minutter efter, at jeg har lagt det op, at jeg egentlig ikke synes at det var så godt skrevet alligevel. Så sletter jeg det. Det skal man bare gøre. Hellere bare slette det, end at lade noget stå, som man egentlig ikke synes skal være der.

Råd #8 – Brug dig selv.

Det er ofte en rigtig god idé, at bruge sig selv i sine indlæg. Der er nogen der kan mene, at det er narcissistisk, men det virker altså godt! Når jeg siger ”bruge sig selv”, så mener jeg personlige fortællinger, anekdoter eller billeder. Det giver en personlig vinkel på din ”fortælling”.

Råd #9 – Hav selvironi.

Selvironi er fuldstændig fundamentalt. Det er ikke alle der gider at følge en på Facebook, som tager alting så fucking seriøst. Lav sjov med dig selv, tag pis på din egen personlige politiske holdning. Så bliver det hele ikke så alvorligt, og lidt nemmere spiseligt.

Råd #10 – Vær sjov.

Lidt apropos den forrige. Vær sjov! Lav politiske jokes. Det er ofte en rigtig god måde at komme ud med sit politiske budskab. Det er noget folk gerne vil læse.

   

2 kommentarer

  • Freja Fokdal

    S: Det er jeg ikke enig i 🙂 Der er mange gode og konstruktive debatter på facebook. Det er et enormt godt medie, hvor alle kan få mulighed for at ytre sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Gode råd til at diskutere politik på facebook: Lad være. Seriøst. De fleste logger på facebook for at få en pause fra hverdagen, spille noget candy chrush og se på billeder af katte. Det er ikke det rigtige forum og det bliver det heller ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday køb