Mit 2015

2015

Mit 2015 har været sjovt, lærerigt, spændende, angstprovokerende, tårefrembringende, lykkeligt og fuld af glæde, grin, sorg, savn og forelskelse.

Hvert billede ovenfor repræsenterer nogle begivenheder i løbet af mit 2015, som jeg vil fortælle lidt om.

1// JEG HAR FÅET EN KÆRESTE!!

Nok den mest lifechanging og overraskende begivenhed i år – jeg har fået en kæreste! Vi blev kærester i Februar, og er selvfølgelig stadig sammen. Han hedder Mads – i hører tit om ham på bloggen, og jeg er meget forelsket i ham. Jeg har ændret mig meget i løbet af året, og det skyldes i høj grad, at jeg har fået en kæreste. Læs mere.

2// JEG DELTOG I DM I DEBAT.

I Maj deltog jeg i Danmarksmesterskaberne i debat. En debatkonkurrence arrangeret af Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd. Helt vildt angstprovokerende for mig, men også meget lærerigt! Og så gik det faktisk også relativt godt. Læs mere.

3// REJSER.

I løbet af året har jeg været på tre skønne rejser. Jeg har været i Italien med min mor og bedste ven, igen i Italien med Mads og sidst men ikke mindst, i Geneve med Radikal Ungdom. Alle tre ture har været super skønne, og er noget jeg ser tilbage på med stor glæde.

4// MEDIER

2015 har været et relativt godt år i forhold til at få spredt min radikale propaganda 🙂 Jeg har været på TV2 NEWS, på DR1, haft flere debatindlæg og læserbreve i landsdækkende aviser, haft stort indlæg i Kommunen, interview i Gotha, lavet TV-interview til Politiken, blevet citeret i diverse lokalaviser (primært Fyens Stiftstidende), lavet videointerview med Ekstrabladet og har i øvrigt også takket nej til nogle ting. Dertil har jeg fået spredt en masse radikal propaganda både på Facebook og bloggen. Jeg synes det er  sjovt, dog også ofte en smule grænseoverskridende og trættende. Men jeg bliver ved!

5// NYE VENSKABER

I år har jeg fået enormt mange nye fantastiske venner ind i mit liv! Blandt andet Poul, Kirsten og Emil som i ser på billedet! Udover at få nye mennesker ind i mit liv, er jeg også blevet gode venner med folk som tidligere blot var mine bekendte. Eksempelvis mine veninder Asta, Ellen og Cordelia. Der er intet der beriger mig mere end at skabe nye relationer!

6// KRITIKERSKOLEN

I år har jeg deltaget på Politikens debattør- og kritikerskole. Det har været en super sjov og hyggelig oplevelse, og også der har jeg stiftet nye bekendtskaber! Læs mere.

7// OFFENTLIG KRITIK

I år har jeg også oplevet en smule ”offentlig” kritik. Eksempelvis som da Yahya Hassan valgte at skrive en temmelig underlig facebookopdatering om Nikita Klæstrup og jeg. Dertil har jeg fået utallige enormt ubehagelige kommentarer med på blandt andet facebook, i årets løb. Det er ikke rart, men det er noget som man ikke kan undgå, hvis man stikker næsen en smule frem.

8// STUDENT!!

I sommers blev jeg student!! Det er selvfølgelig noget som har fyldt meget i årets løb. Det var så skønt at blive student, men jeg har også oplevet et stort savn til min gymnasietid efterfølgende. Den meget stabile hverdag, mine skønne gymnasietøser – ja selv lærerne savner jeg! Læs mere.

9// ORDFØRER

På landsmødet 2015 valgt som ordfører for integration og udlændinge. En post som jeg er gået ind til med stor ydmyghed, og som jeg synes er rigtig sjov at bestride!

Sidst men ikke mindst, er 2015 jo også året hvor jeg fik bloggen her! Det er jeg virkelig glad og taknemmelig for, og jeg synes, at det er så sjovt! Jeg er rigtig rigtig glad for, at i vil læse med!

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg vil ikke kaldes feminist.

feminist

I går var Facebook fuldstændig fyldt med dette billede, som folk gjorde til deres coverbillede med hashtagget #JegErOgsåFeminist.

Jeg har tidligere skrevet noget om feminisme, men nu gør jeg det igen.

Jo, selvfølgelig er jeg da ”feminist”, i ordets forståelse. Hvis man læser definitionen ovenfor, er vi da forhåbentlig alle feminister. For selvfølgelig går jeg ind for en ligestilling mellem kønnene (så længe det blot handler om lige muligheder, og ikke om en udvaskelse af kønnene).

Men der hvor filmen knækker for mig, er ordet. Jeg har skrevet det før – jeg bryder mig ikke om ordet feminisme. Ordet feminisme kommer af ordet kvinde, og det synes jeg ikke er et passende ord, til at dække over det at kæmpe for ligestilling.

Jeg ved godt, at det har en historisk betydning. Men jeg synes, at tiden er inde til at vi får et nyt ord for det at kæmpe for ligestilling!

Folk siger altid til mig, at det kan man ikke sige. Det er bare det det hedder. Det synes jeg er noget værre vås. Hvis man sagde det om alt, så ville vi jo aldrig komme nogen steder. ”Det kan du ikke ændre, det er bare sådan det er”. Hold nu op.

I dag står vi i en situation, hvor der er ligestillingsproblemer for både mænd og kvinder. Derfor synes jeg, at vi skal finde et ord for det at kæmpe for ligestilling, som er kønsneutralt!

Feminismen handler jo også om ligestilling for mænd, og det er der også feminister der kæmper for (dog bestemt ikke alle), derfor bør ordet selvfølgelig ikke komme af ordet kvinde!!

Dertil synes jeg i høj grad, at feminismen bliver misbrugt! Misbrugt til at gøre mænd til forfærdelige patriarkalske væsner, som kun vil kvinder det ondt. Det er selvfølgelig ikke alle feminister der er sådan. Men dem der er, ødelægger det virkelig for alle de andre!

Jeg vil i hvertfald venligst frabede mig at blive kaldt feminist, men jeg vil til enhver tid kæmpe for ligetilling!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tre skønne juledage.

Halløjsa skønne læsere! Jeg håber, at i har haft en rigtig dejlig jul! Det har jeg i hvertfald. I kan læse lidt om mine juledage her 🙂1

Den 24. om morgenen kørte Mads og jeg til Hillerød hvor hans forældre bor. Vi tog ned i den lokale kirke. Jeg er ateist – men jeg synes faktisk, at det var rigtig fedt! Præsten var enormt sjov, moderne og inspirerende – og så er det altid hyggeligt at synge salmer. Så tog vi hjem og hyggede lidt, ind til vi skulle have ENORMT lækker julemiddag, med både and og flæskesteg! Efter maden spiste vi ris ala ingenting (ris ala mand uden mandler – Mads kan ikke tåle nødder). Så sang vi julesange og åbnede gaver. Jeg fik simpelthen de FLOTTESTE gaver af Mads og hans familie, det var helt vildt! (Laver muligvis et indlæg på et tidspunkt om mine julegaver). En rigtig, rigtig hyggelig aften! Mads’ familie blev også rigtig glad for de gaver vi gav dem – så det var jeg glad for!2 1. Juledag sov vi længe, hvorefter vi spiste hjemmebagte boller. Så tog Mads og jeg på Frederiksborg slot hvor det nationalhistoriske museum ligger. SÅ flot og spændende. Virkelig en fed oplevelse. Så kom Mads’ forældre og søster, og vi gik en tur i parken ved slottet. Da vi kom hjem spiste vi lækker julefrokost med det hele. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har fået så flot en julefrokost før! Der var tærte, salat, hjemmelavet karrysild, lun leverpostej, hjemmelavede frikkadeller, and, flæskesteg, rødkål og kartofler. SÅ lækkert, og Mads var helt knækket bagefter 😛 Han havde spist alt for meget. Efter maden sad vi og så fjernsyn og jeg fik læst i min bog (jeg læser i øjeblikket Ritt Bjerregaards selvbiografi, som i øvrigt er super god).3

Igen i dag sov vi længe, og spiste hjemmebagte boller 😛 Efter morgenmaden kørte Mads og jeg hjem til København igen. Så tog jeg op og trænede, og da jeg kom hjem spiste vi sen frokost/ tidlig aftensmad bestående af rester fra julefrokosten i går. Vi var så heldige at få en masse lækker mad med hjem, som vi så kunne nyde i dag 😛

Af Mads’ søster fik jeg bogen ”salatbibel”, som er en bog FYLDT med lækre salater. I morgen får jeg to veninder på besøg – en af dem er veganer. Så det er jo PERFEKT!  Derfor har jeg siddet og brugt en del af eftermiddagen på at kigge på lækre veganske retter 😀 Jeg lover at skrive om det veganske mad!

Møs!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Folk har glemt hvad julen handler om.

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 22.18.28

I år fejrer jeg jul hos min kærestes familie. Vi skal i kirke, synge salmer, give hinanden gaver og spise flæskesteg. Sidste år fejrede jeg jul med min søster, far og ven med mexicansk mad, popmusik og med vin i stedet for gaver.

Det kan godt være, at den sidstnævnte form for jul er lidt mere utraditionel. Men jeg ser faktisk ikke nogen form for jul som mere ”rigtig” end nogen anden.

Julen stammer fra kristendommen. Men de fleste af os er jo (let’s face it) ret ligeglade med ham jesus der. Så for os handler julen jo faktisk bare om at være sammen med dem vi holder af! Samles i familien, og nyde hinandens selskab.

Det kan man i min optik gøre præcis på den måde man vil. Det er jo fantastisk at have traditioner! Men jeg synes, at man skal passe på med at reducere julen til at handle om gaver og flæskesteg.

Jeg synes, at julen skal handle om kærlighed. Kærlighed til vores næste – at vise vores nærmeste at vi holder af dem, og at gøre noget for andre. Kærlighed til livet – at sætte pris med det man har, og at være taknemmelig for det liv man lever.

Jeg håber, at i alle får en helt fantastisk jul, hvordan i end fejrer den <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Mine fem mest populære indlæg

I dag vil jeg dele bloggens fem mest populære indlæg, til dig som måske ikke har læst dem 🙂

NR 1// JEG HADER AT GÅ I BYEN

I min studenteruge skrev jeg et indlæg om hvor meget jeg egentlig hader at gå i byen og hvorfor. Det gør jeg i øvrigt stadig.

NR 2// GOOGLE DET DOG!

I starten af November kom den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard i en lille shitstorm, fordi hun ikke følte, at hun havde tid til at besvare folkeskoleelevers ret så simple spørgsmål. Derefter skrev jeg, at det kunne jeg egentlig godt forstå.

NR 3// OM AT VÆRE EN STOR PIGE.

I bikinisæsonen skrev jeg lidt om, hvordan det er at være en lidt ”stor” pige. Ikke tyk – bare muskuløs og naturligt kraftigt bygget.

NR 4// HVIS DU IKKE ER STIV – HAR DU IKKE NOGET LIV.

I september skrev jeg et indlæg om hvor stor en rolle alkohol spiller i den danske alkoholkultur, og at det ikke kun er usundt for kroppen, men også er super ubehageligt for dem som ikke drikker.

NR 5// YAHYA HASSAN – VIS REPSEKT, ELLER HOLD DIG TIL DIGTENE.

I foråret skrev Yahya Hassan en super underlig facebookopdatering om Nikita Klæstrup og jeg. Det kom jeg med et modsvar til, her på bloggen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts