Pakkekalender til mor

Mit forløb på kritikerskolen

Skærmbillede 2015-12-03 kl. 09.48.49

Det er blevet efterspurgt, at jeg skriver lidt om mit forløb på Politikens debattør- og kritikerskole, som er et kursus jeg har gået på over de seneste ca. tre måneder. Det vil jeg selvfølgelig gøre!

Kritikerskolen er et kursus udbudt af Politiken, i skriftlig og mundtlig debat. Man kan ansøge om at komme på kurset hvis man er under 30 år. Der er ansøgningfrist i løbet af sommeren, og så udvælger de de 150 bedste ansøgninger. Kurset foregår i København inde i JP Politikens hus, men de er også ved at starte et kursus op i Århus.

Kurset forløber som sagt over ca. 3 måneder. Over disse tre måneder har man 5/6 kursusaftener, hvor man kommer ind i Politikens hus og hører en masse forskellige oplæg af diverse debattører, politikere, erhvervsfolk etc. Dertil får man et par debatråd af debatredaktøren, Per Michael Jespersen, som i øvrigt er en mega sympatisk mand! Man afleverer i alt fem debatindlæg i løbet af kurset, af varierende længder. Hver anden uge mødes man med sin feedbackgruppe, hvor man har en ”træner” tilknyttet (ofte en retorikstuderende), som giver én feedback på sit indlæg, så man kan forbedre det inden den endelige aflevering til Politiken. Hver gang man har afleveret en opgave, udvælges nogle af de bedste indlæg som bliver sendt rundt til inspiration, og enkelte bliver bragt i avisen. Dertil er der et heldags skriftligt debatkursus i løbet af kurset med Per Michael Jespersen, en halvdags mundtligt debatkursus samt en kritikerskolefest. Hver gang man er til kursusaften, har man i øvrigt mulighed for at gå hen og drikke en øl med de andre kursusdeltagere på en bar som de har et ”samarbejde” med. Den sidste kursusgang (som for mig var i går) er der en mundtlig debatkonkurrence. Vinderen kvalificerer sig til DM i debat.

Kursusaftenerne

Kursusaftenerne er gode, synes jeg! Det er sjovt at komme ind og høre nogle oplæg som man måske ellers ikke havde gået til, men som alligevel kan være sjove, lærerige eller inspirerende. Generelt har de været noget jeg har glædet mig til hver gang, dog har der været enkelte gange hvor det har været mere pligt end fornøjelse. Men sådan er det jo ofte.

Det mundtlige kursus

Det mundtlige kursus var fint nok. Jeg lærte ikke som sådan noget jeg ikke vidste i forvejen, men uden at komme til at lyde arrogant, så er det jo også noget jeg har erfaring med fra tidligere. Så jeg var måske heller ikke nødvendigvis helt i målgruppen. En stor del af debatkurset var også muligheden for at få brudt den grænse det kan være at tale foran andre mennesker. Men den grænse har jeg jo allerede brudt, så det var ikke så vildt for mig. Men jeg tror, at det har været super fedt for dem, som måske aldrig har prøvet at debattere før.

Det skriftlige kursus

Det skriftlige kursus var heller ikke mega lærerigt. Men det var hyggeligt! Man kom også på en rundvisning inde på Politikens redaktion og det synes jeg var mega fedt! Det var en virkelig sjov oplevelse!

Opgaverne

For mig var det lidt en udfordring det der med at være tvunget til at skulle skrive et debatindlæg hver anden uge. Dertil var det en udfordring, at der var rammer for hvor langt det skulle være. Jeg synes ikke, at de nødvendigvis blev så gode, da man ligesom skulle opfinde den dybe tallerken hver gang, uden at man nødvendigvis havde så meget inspiration. Hvis det giver mening.. Jeg kan i hvertfald godt lide primært at skrive når jeg er inspireret. Men det er jo godt at lære at skrive med en deadline! Det var lidt mit indtryk, at det er væsentligt nemmere at få noget trykt i avisen udenom kritikerskolen. Jeg er ret sikker på, at mange af de indlæg som blev afleveret til kritikerskolen som ikke blev trykt, faktisk var blevet trykt hvis de bare var blevet sendt på almindelig vis til Politiken. Men det er jo bare en hypotese.

Det sociale

Det sociale er godt, synes jeg. Jeg kendte alligevel et par stykker i forvejen, så jeg holdt mig primært til dem. Men jeg fik også et rigtig godt forhold til Adnans (min rigtige gode ven) gruppe, og så har jeg her til sidst også fået et rigtig godt forhold til min egen gruppe. Det er jeg glad for! Der er rigtig mange super cool mennesker på kritikerskolen, som alle deler ens interesse for samfundet, politik og debat. Så det skal man helt klart udnytte!

Der er også en kritikerskolefest, og den var faktisk virkelig sjov!!

Kan jeg anbefale det?

Ja, det synes jeg godt, at jeg kan. Nok primært til folk som ikke er politisk aktive. Når man er politisk aktiv har man højest sandsynligt allerede fået en del træning i både mundtlig og skriftlig debat, samt er vant til at høre en helveds masse politiske oplæg. Så derfor er der ikke så meget nyt under solen på kritikerskolen. Dog er det stadig nogle sjove måneder! Men er man ikke politisk aktiv, så vil jeg bestemt anbefale at sende en ansøgning afsted!

Har du nogen spørgsmål angående kritikerskolen (eller andre af livets store spørgsmål) så skriv endelig!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pakkekalender til mor