STUDIESTART

Au pair i USA?

1 3

Dette indlæg er sponsoreret af EF Education

Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at opleve nye kulture, se nye byer, møde anderledes mennesker, smage ny mad. I dag vil jeg fortælle jer lidt om en unik mulighed for at få en stor indsigt i en anderledes kultur, samtidig med, at du får en oplevelse for livet!

Med Cultural Care (en del af EF Education) kan du komme et år til USA som au pair. En helt enestående mulighed for at få lov til at leve et år i USA!

Som au pair vil du bo hos en familie med børn. Dine opgaver består af at passe familiens børn, samt ordne andre opgaver for familien, eksempelvis rengøring, tøjvask etc.

Du binder dig ét år, men har god mulighed for at forlænge dit ophold. Man kan nemlig være på ordningen i op til to år. Efter du har været hos værtsfamilien har du en hel måneds ekstra visum, så du har mulighed for at rejse rundt i USA på egen hånd, eller måske med nogen du har mødt i løbet af dit ophold?

I løbet af min opvækst har vi har haft mange au pair piger! Vi havde au pair i huset fra jeg var ca. et halvt år til jeg var 10. Vi har haft piger fra Letland, Rusland etc. De udviklede sit sprog rigtig meget mens de var her, og det modnede dem meget. Jeg fik en god relation til dem, og ligeså gjorde min familie. De har alle givet meget tydeligt udtryk for, at de virkelig har nydt deres ophold.

Man kan altid være uheldig med en familie, men som udgangspunkt vil du altid blive en del af familien på lige fod med hustandens resterende medlemmer. Ordet ”au pair” er fransk og betyder ”på lige fod”, så meningen med au pair-ordningen er faktisk, at du skal være en ligeværdig del af familien. Vores au pair piger kom også med på ferier, til fødselsdage etc. og var en integreret del af familien.

Du får kost og logi af familien, og dertil får du hvad der svarer til ca. 5.390 danske kroner om måneden i lommepenge. Jeg skal hilse og sige, at det rækker ret langt i USA. Desuden har du mulighed for at tage fag på det lokale collage. Din værtsfamilie dækker op til 500 dollars studier om året. Rejsen tur-retur er dækket af din værtsfamilie.

Du må ikke arbejde over 40 timer om ugen, men jeg tvivler stærkt på, at det er alle steder, at man arbejder så meget. Det gjorde vores i hvertfald ikke – langt fra.

Som jeg flere gange har skrevet om, så fortryder jeg lidt, at jeg ikke er kommet mere ud og rejse i mit halve sabbatår… Gid det var mig der skulle et år et spændende sted hen! Men nogen af jer, kan jo nå det endnu! 😉

Jeg kender EF Education, da jeg i sommeren 2011 var på tre ugers sprogrejse med dem til Malta. Det var en virkelig god tur, og de tog sig godt af én. Jeg kan bestemt anbefale at rejse med dem. Desuden er det generelt en god idé at gå gennem et bureau hvis man vil være au pair i udlandet. Der kan altid opstå kommunikationsfejl, eksempelvis grundet kulturelle forskelle. Der er det godt at have et bureau med stor erfaring som kan hjælpe én, såfremt der opstår problemer.  4 5

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STUDIESTART