Frisøren til dig der har travlt

Jeg har aldrig nydt at gå til frisøren. Jeg ser det ikke som den der luksus i hverdagen, og jeg gider egentlig ikke rigtig den obligatoriske smalltalk. Jeg vil bare klippes – gerne så hurtigt og billigt som muligt.
Derfor prøvede jeg i sidste uge dette koncept ”Drop In’‘. Her går du ind, trækker et nummer, venter på, at det bliver din tur, bliver klippet og max et kvarter efter betaler du 200,- og så er du ready to go. Lige noget for mig!
Der ligger Drop In butikker i Søborg, Lyngby og Hellerup. Selv var jeg i den i Søborg, da det ligger rigtig tæt på mit studie.
Jeg var meget tilfreds med resultatet, især set i lyset af hvor enormt billigt det er! Så jeg kan helt klart anbefale det, og jeg kommer uden tvivl til at bruge dem igen.
Ingen kommentarer endnu