Min tur i Radio24syv

Når mor arbejder meget

IMG_7046

I går holdt min mor afskedsreception i Deloitte, hvor hun har arbejdet i 37 år. 37 år… Det er fandme lang tid! Det er næsten dobbelt så lang tid som jeg har levet 😳 Det var virkelig en hyggelig dag! Så helt ekstremt mange mennesker var dukket op, for at sige farvel til min mor og ønske hende god vind fremover. Hun skal nemlig ud og være professionelt bestyrelsesmedlem, efter hendes mange år, som indehaver i Deloitte.

Der blev også holdt en rigtig flot tale for hende, hvor der også blev nævnt, hvor stort et forbillede hun har været for Deloittes kvindelige medarbejdere. De er nemlig 100 indehavere i virksomheden, hvor af kun to er kvinder. Så de kvindelige forbilleder har ikke været mange, men yderst nødvendige!

Min mor holdt også selv en tale, hvor hun blandt andet nævnte mig. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at når en kvinde elsker sit arbejde næsten (dog også kun næsten) lige så meget, som hun elsker sin familie, så har det også konsekvenser for familielivet. Jeg var da ikke den der havde en hjemmebagt kage med når jeg havde fødselsdag. Først da jeg selv lærte at bage. Men hvad betyder det, når man har verdens bedste mor, som er verdens bedste forbillede? Ikke kun for mig, men også for andre unge kvinder.

Folk spørger mig af og til, hvordan det har været igennem min opvækst at have en mor der arbejder meget. Det får mig til at tænke på en dreng jeg gik i folkeskoleklasse med, som var tvilling. Hver gang nogen spurgte ham, hvordan det er at være tvilling, sagde han altid ”det ved jeg ikke, for jeg har jo aldrig prøvet andet”. Det er et virkelig irriterende svar, men jo egentlig også rigtigt.

Jeg aner ikke, hvordan det er at have en mor som er hjemmegående, som mange af mine barndomsvenners mødre var. Jeg ved blot, at jeg er virkelig glad for den opvækst jeg har haft, og at jeg ikke kunne have ønsket mig nogen bedre mor. Jeg har aldrig nogensinde følt, at min mor har svigtet mig. Også selvom, at jeg er vokset op med aupair, også selvom vi lidt ofte fik take-out, også selvom hun nogengange hentede mig for sent i børnehaven.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har en mor som har vist mig, at blot fordi at man er kvinde, så betyder det ikke at man ikke kan have en karriere. Og selvom man går op i sin karriere, så betyder det ikke, at man ikke også godt kan være en fantastisk mor. Det kræver blot vilje, passion og et meget lille søvnbehov 😉

IMG_6873Min smukke smukke mor (hvorfor har jeg ikke fået lidt flere af de gener?)

IMG_6901 Den fantastiske udsigt fra Deloittes altan.IMG_6886 Min brother from another mother, Adnan, og min dejlige kæreste, Mads <3 

IMG_6970 IMG_7020

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min tur i Radio24syv