Sunde pandekager uden sukker

No-bake oreo cheesecake!

IMG_7081 IMG_7085I aften får jeg min gamle RU-veninde, Lea, på besøg. Så jeg har lavet en lækker no-bake cheesecake, som simpelthen var lynhurtig at lave! Jeg har snydesmagt lidt på ”dejen”, men har ikke smagt hele kagen endnu, da den jo gerne skal være pæn når hun kommer 😉

Det skal du bruge

ca. 15 digestive kiks

50 gram smør

250 gram flødeost

2,5 dl piskefløde

ca. 30 oreos

0,5 tsk salt

2 tsk vaniljesukker

0,7 dl sukker

Sådan gør du

Mas digestivekiksene til de er helt smuldrede. Smelt smøret i en gryde. Bland digestivekiksene og smøren. Læg denne masse i bunden af en kageform.

Pisk piskefløden til den er let og luftig. Hæld salt, vaniljesukker, sukker og flødeost i blandingen, og pisk videre. Mas ca. 20 oreos til de er relativt smuldrede, og hæld dem i massen og pisk videre. Denne masse lægges oven på digestivekiksmassen i kageformen. Sæt kagen i enten fryseren eller køleskabet, alt efter hvornår du skal bruge den. Den skal stå minimum 2 timer i fryseren, og 6 timer i køleskabet. Inden du serverer den, så drysser du de resterende oreos på.

Om nom nom nom <3

OBS: Hvis du undrer dig over, at jeg har slettet et opslag jeg lagde op tidligere i dag, så kan du læse hvorfor HER.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde pandekager uden sukker