No-bake oreo cheesecake!

Kvinde ser grim ud på et billede, du gætter ALDRIG hvorfor!

grimJa så grim ser jeg ud, når jeg raser over, hvor meget jeg hader clickbait.

Jeg fucking hader clickbait. Seriøst. Det er noget af det værste jeg ved, og det lever i bedste velgående.

Rubrikker på artikler der dukker op på ens facebook såsom ”kvinde var ude og handle, og du gætter ALDRIG hvad der så skete”, og så skete der som regel ikke en skid, hvis man først trykker ind og læser.

Mange bloggere gør det også – ingen nævnt, ingen glemt, og det sætter mit pis så meget i kog. Her på Bloggersdelight har vi nogle toplister, hvor vi bloggere ”konkurrerer” internt om, at vores indlæg ryger op som de mest læste. Visse bloggere ryger konstant op i toppen, fordi de skriver rubrikker (overskrifter) som på ingen måde stemmer overens med det indlægget handler om, men som får folk til at klikke ind. Utroligt unfair, for de bloggere som skriver godt indhold, men ikke gider at snyde sine læsere.

Jo flere sidevisninger du har, jo mere tjener du på bannerreklamer. Og jo flere visninger du har, jo mere attraktiv er du, alt andet lige, som virksomhed at samarbejde med, da der er mange der klikker ind på din blog. Men det er bare så sindsygt utroværdigt og ufortjent!

Også på Youtube er fænomenet kendt. Eksempelvis var der en youtuber der forleden lagde en video op der hed ”Jeg er blevet døv” – videoen handlede om, at hun har fået en prop i øret… Ej men det er jo helt fucked.

Clickbait er virkelig årsagen til, at jeg har mistet tiltro til medier. Det er jo lidt ”ulven kommer”-effekten. For når medier og influencers konstant prøver at få nogle hurtige kliks ind på deres side, for at få lidt flere bannerpenge, så mister læserne også tiltroen. Og når man så en dag rent faktisk har en interessant historie, ja så er der nok ikke nogen der gider at klikke ind på den, fordi de pr. automatik regner med, at det er fup.

Så please! Hold jer nu væk fra åndsvagt clickbait! Det er ligesom at pisse i bukserne. I får mange visninger nu, men på sigt bliver folk mega trætte af jer!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

No-bake oreo cheesecake!