Er min blog en facade?

Boganbefaling // Ritt

IMG_7270Ritt, Ritt Bjerregaard, Politikens Forlag 2015

For et par dage siden blev jeg endelig færdig med at læse Ritt Bjerregaards erindringer. Jeg fik den faktisk i adventsgave, så jeg har været i gang med den i lang tid efterhånden. Men det er ikke fordi, at den er dårlig! Det skyldes egentlig blot, at jeg ikke rigtig gad at læse meget mere end mine studiebøger, da jeg startede på studie. Plus, at jeg nok bare generelt ofte bruger lang tid på at komme igennem en bog.

Over 339 sider fortæller Ritt Bjerregaard om sine erindringer fra sin barndom i arbejderkvarteret på Vesterbro, hendes ungdom på lærerseminaret og hendes voksne liv i Socialdemokratiet.

Man får et godt indblik i arbejderklassens forhold i hendes generation, samt generationen før hende. Hun kommer med nogle gode samfundbetragtninger, og historier fra både hende og hendes forældres barndom og ungdom. Man får i sær et rigtig godt billede af kvindernes rolle i samfundet, som jo har ændret sig markant over faktisk ikke særlig mange år.

Personligt synes jeg, at der lægges for stor vægt på hendes barndom og ungdom, og for lidt på hendes politiske liv, som jo er det hun er kendt for, og det som folk er interesserede i. Men så vidt jeg har forstået kommer der en part 2, så hun har nok gemt den primære del af hendes politiske liv til næste bog.

Der har været stor medieopmærksomhed på bogen, da hun i slutningen af bogen afslører, at hende og hendes mand, Søren, har levet i et åbent ægteskab. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at det nærmest er udelukkende det, som bogen er kendt for. Det fylder meget lidt i bogen, men er naturligvis interessant, og en lidt vildt afsløring.

Jeg vil klart anbefale den til dig som er politisk interesseret. Uanset hvilken politisk overbevisning du har, er den spændende, og rigtig godt skrevet!

BOGEN KAN KØBES LIGE HER!

IMG_7261 IMG_7274

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er min blog en facade?