9 ting ungdomspolitik har lært mig

Jeg har lyst til at brænde min BH

IMG_7309

Jeg har lyst til at brænde min BH. Ikke fordi jeg er rødstrømpe feminist, men fordi BH’en simpelthen er verdens værste opfindelse.

Jeg er så træt af det her skønhedsideal om, at kvinders bryster helst skal sidde helt oppe i panden. For det er ikke sådan bryster ser ud. Bryster hænger – medmindre de er silikone, eller spændt op i en stram BH.

Idrætsekspert Jean-Denis Rouillon udtalte i 2013 til Politiken: ’’Vores første resultater (af en undersøgelse han ledte red.) bekræfter hypotesen om, at bh’er er et falsk behov. Medicinsk, fysiologisk og anatomisk har bryster ingen fordel af at blive frarøvet tyngdekraften. Derimod bliver de slappere af bh’’.

Så hvorfor spænder vi vores bryster op for at de sidder helt spitze, når det på længere sigt i virkeligheden har den modsatte effekt?

BH’en er jo det moderne korset. Det er hamrende ubehageligt, men man går alligevel med den, fordi det er pænt og forventes af dig.

Det er jo næsten uhørt, hvis en kvinde går uden BH, og man kan ane hendes brystvorter gennem trøjen. Det er ganske enkelt ikke socialt acceptabelt. Jeg forstår det ikke. Men det er da helt klart også årsagen til, at jeg ikke har smidt BH’en.

Vi burde alle brænde vores BH’er. Men vi kommer nok ikke til det, for hvem vil ikke gerne have pæne bryster?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

8 kommentarer

  • Anders Hansen

    Hej Freja

    Det står dig 100% frit for at gøre med din bh som du har lyst til (jeg ser det dog som ressourcespild at brænde dem så jeg vil anbefale at finde på noget andet).

    Hvis du har lyst til at gå uden bh så gør det. Det er først og fremmest jeres eget køns opskruede forventninger du kæmper med eller evt mod hvis du, undskyld udtrykket, har nosserne til at føre dine “trusler” ud i livet. Det er langt hen ad vejen kvinder, der opsætter disse idealer.

    På trods af det ry vi mænd har så er vi faktisk temmelig ligeglade med meget af det tingel-tangel I går med. Ja, vi kan da godt lide at kigge på flotte piger, porno, stramtsiddende tøj osv, men når alt kommer til alt er vi udmærkede klar over at sådan ser flertallet ikke ud…og vi vil alligevel elske jer selv om I ikke lever op til jeres egne idealer.

    Anders

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Anders: Jeg tror BESTEMT, at det især er kvinderne der skaber sit eget kønsideal. Det har du helt ret i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey Freja
    Det afhænger altså også af brysterne. Fra de tidlige teenageår har mine bryster været så tunge, at et par oprejste timer uden BH betyder skulder-og nakkesmerter. Derfor går jeg glad og gerne med min “spændetrøje” 😛
    Kys :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Helene: Haha, ja det kan jeg godt forstå! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    I starten gik jeg kun med bh, når jeg skulle i skole, handle eller hjem til fx mine forældre. Første jeg droppede var når jeg skulle handle, fordi man alligevel har jakke på og det går så hurtigt. Anden jeg droppede var i skolen, fordi jeg alligevel ofte går med flere lag. Tredje jeg dropper bliver de gamle, men de skal kommentere på det hver gang, så der går sgu nok lidt endnu 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    “Det er jo næsten uhørt, hvis en kvinde går uden BH, og man kan ane hendes brystvorter gennem trøjen. Det er ganske enkelt ikke socialt acceptabelt.”
    Denne påstand finder jeg ikke i overenstemmelse med hvad jeg oplever. Flere af mine veninder kan da godt finde på at smide bhen nogen gange (inklusiv mig selv), og der føler jeg absolut ingen misvisende blikke eller folk der føler ubehag. Og hvis jeg endelig har hørt folk reagere har det været med ordene: “Gud hvor det klæder dig uden bh” e.lign.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Line: Ej hvor er det dejligt! Sådan burde det jo helt klart også være 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 ting ungdomspolitik har lært mig