Hør mig i radio

Paradise Hotel – mine tanker

ph

Det skal absolut ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser Paradise Hotel. Og har det ret grineren over det. Jeg har selvfølgelig fulgt den seneste sæson, og har gjort mig nogle tanker omkring det.

I finalen smed Mathias jo kuglen, og tog derfor alle pengene selv, i stedet for at dele dem med hans partner og flirt, Caroline. Jeg har på en eller anden måde faktisk respekt for Mathias på baggrund af hans valg. Det er jo et spil, og det handler om at snøre folk til egen vindings skyld. Så han spiller jo spillet, på spillets præmisser.

Jeg kan godt forstå, at Caroline bliver såret over, at Mathias har leget med hendes følelser og tillid. Men hun burde jo nok også bare have vidst, at du ikke kan stole på nogen som helst på Paradise Hotel. Især ikke  når der er penge med i spillet.

Jeg så, at der var en der havde skrevet en facebookopdatering for et par dage siden, som havde fået en del delinger. Hun havde skrevet, at hun syntes at det var et problematisk program, fordi det lærer unge mennesker, at man kan lyve og snøre sig igennem livet. Det er helt rigtigt, at Paradise Hotel bygger på nogle forfærdelige værdier. Men personligt synes jeg, at det er et interessent sociologisk studie.

Hun skrev, at mange børn ser Paradise Hotel, og drømmer om at være med i programmet. Det synes jeg faktisk også er problematisk, da børn ikke har nogen kritisk sans i forhold til det de får proppet i hovedet. Paradise Hotel kan uden tvivl medvirke til, at børn får et kynisk forhold til seksuelt samvær og lærer fordelene ved at lyve og bedrage. Men det vil aldrig nogensinde blive TV3’s ansvar. De har gjort alt hvad de kan for at undgå, at små børn ser programmet, når de sender så sent som de gør. Så er det forældrenes ansvar, at deres børn ikke ser det.

Paradise Hotel er hvad det er. Det er underholdning, og det er ikke baseret på nogen form for fornuft. Så man skal se programmet på programmets præmisser. Det er ikke meningen, at det skal være et program som er sundt for børn at se, for det henvender sig ikke til børn.

En anden ting jeg har tænkt meget over, er forholdet mellem Patrick og Michelle. Jeg synes faktisk, at Michelle er et af de mest almindelige og fornuftige mennesker der har været på Paradise Hotel. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor hun gider Patrick. Ja, Patrick og Michelle lovede aldrig rigtig hinanden noget. Men Patrick vidste udemærket godt, at når han lavede noget med andre piger, gjorde han Michelle ked af det. Alligevel gjorde han det gang, på gang. Det gør man ikke, hvis man godt kan lide en pige. Han var simpelthen en kæmpe nar.

Men Michelle begik en kæmpe fejl ved, konstant at tilgive ham. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være svært. Men hun burde bare have vendt skulderen til ham, og ikke blive ved og ved med at tilgive ham, hver gang han gjorde hende ked af det. Så det hele var egentlig lidt hendes egen fejl.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hør mig i radio