Gæsteblogger // Kvinden der gav mig livet, er ikke min mor

Jeg ville ikke brokke mig, hvis distortion lukkede

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 12.00.30

I onsdags var jeg som så mange andre til distortion på Nørrebro. Jeg har været der en del år efterhånden, selvom jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke er fan.

Distortion er et fint koncept, og et godt intiativ. Men jeg får stress af alle de mennesker!

Man ender altid med at vade rundt fra den ene ene af bydelen til den anden. Danse lidt ved en scene med underligt hipstermusik, for at vade hen til en ny med endnu mere underligt hipstermusik. Så bliver man væk fra hinanden, og bruger en halv time på at stå i kø til mad.

Jeg vil hellere sidde ved Dronning Louises bro og drikke en øl alle årets andre dage, hvor København ikke er overrendt af mennesker.

Man kan ikke komme på toilettet nogen steder, så enten bruger man halvdelen af dagen på at stå i kø til et toilet, ellers tisser man i en eller anden krog – så hele København stinker af tis.

Men det som egentlig satte prikken over i’et for mig, er den disrespekt der er for andre mennesker.

De fleste har nok set den video af folk som danser på en bil, som har gået viralt på Facebook. Bilen er blevet totaltsmadret, og det virker ikke som om, at nogen giver en fuck. Ja – det er dumt at lade sin bil stå, når der er distortion. Men jeg tror snildt, at folk kan have glemt det. Jeg havde selv glemt, at der var distortion, da jeg bookede et hold i Crossfit på Vesterbro, den dag der var distortion dér.

Sådan noget kan simpelthen sætte mit pis så meget i kog.

Jeg var inde på assistenskirkegården på et tidspunkt. Mange tissede på kirkegården, og der lå tomme ølflasker og cigaretskoder over det hele. Mads havde også set nogen, som havde stået på en gravsten for at hoppe over hegnet. Det er ganske enkelt at pisse på døde mennesker, og deres efterladte.

Prøv at forestille jer, at man som gammel mand eller kvinde, der fornyligt har mistet sin ægtefælle, kommer ned til kirkegården dagen efter for at lægge blomster. Man er stadig i sorg, og finder en trøst i kirkegården. Så er der blevet trådt på gravstedet, der lugter af tis og der ligger øldåser over det hele?

Aldrig har jeg hørt magen til disrespekt for andre mennesker.

Jeg har ikke det store problem med, at distortion er der. Nu bor jeg heller ikke selv i et af de områder hvor det forgår. Havde jeg gjort det, havde jeg nok syntes, at det var ret irriterende. Jeg er ligeglad med om det kommer næste år eller ej, men jeg ville i hvertfald ikke brokke mig, hvis det ikke gjorde.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

1 kommentar

  • Sophie

    Er du gal, jeg var simpelthen også så forarget, da jeg så den video med bilen? Hvordan kan man have så lidt respekt for andre menneskers ejendom?
    Og det med gravstenene – amen det er jo næsten endnu værre.
    Man må håbe, at man finder frem til de skyldige, således, at de kan betale til erstatning, men det bliver sgu nok svært – om ikke andet så får Distortion teamet en KÆMPE regning
    Distortion er fint – men der er godt nok også mange, som ikke ved hvordan man skal opføre sig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Gæsteblogger // Kvinden der gav mig livet, er ikke min mor