Gæsteblogger // At være en hvid, privilegeret heteroseksuel mand.

Pas dit eget parforhold

IMG_6970

En småfuld weekendaften for cirka et år siden, snakkede jeg om parforhold med en bekendt. Vi var på daværende tidspunkt begge i et forhold.

Det var tydeligt, at han var meget forelsket i sin kæreste – hvilket jo er fantastisk. Det var jeg (og er stadig) selvfølgelig også.

Han havde meget travlt med at snakke om, hvor sikker han var på, at ham og hans kæreste skulle være sammen for altid. De skulle giftes og have børn. Det var der bare ingen tvivl om.

Jeg sagde helt ærligt, at jeg da ikke vidste om Mads og jeg skal giftes, have børn og blive gamle og rynkede sammen. Det håber jeg selvfølgelig, at vi skal. Men det aner jeg da ikke. Der kan nå at ske mange ting før mit biologiske ur for alvor begynder at tikke.

Jeg var 18 år da jeg mødte Mads, og han er min første rigtige kæreste. Statistikken er ligesom ikke på vores side, for det er altså de færreste, der bliver sammen med deres første kæreste.

Det lyder barskt. Selvfølgelig håber jeg da, at vi altid kommer til at være samen – og lige nu kan jeg da heller ikke forestille mig andet. Men jeg er bare realistisk.

Han kaldte mit forhold for en ligegyldig ungdomsforelskelse og kunne ligesom ikke tage mit parforhold seriøst, fordi jeg ikke gik rundt med illusionen om, at det bare uden nogen tvivl skulle være os for evigt og altid.

Det sjove er, at nu er ham og hans kæreste slået op, og Mads og jeg er ved at flytte sammen…

Jeg er da ked af, at deres forhold ikke gik. Men jeg kan alligevel ikke lade vær med, at synes det er lidt sjovt, at han havde så travlt med at håne mit forhold, og glorificere sit eget. Når det nu i sidste ende var mit der holdte, og hans der krakelerede.

Jeg tror virkelig man skal passe på at blande sig i andre menneskers parforhold. Min gode veninde Krista og jeg snakkede engang om, at der er en del parforhold vi ikke kan forstå. Hun sagde meget klogt til mig, at hun var begyndt at tænke på, at alle parforhold er forskellige, og at man som udfrakommende aldrig vil (eller for den sags skyld skal) forstå, hvad der sker mellem to mennesker. 

Det tror jeg virkelig, at hun har ret i. Jeg var så sygt provokeret over, hvor moraliserende han var over for mit parforhold den aften. Jeg var ligeglad med de forestillinger han havde om sit eget parforhold. Jeg var bare træt af, at han forsøgte at blande sig i mit.

5 kommentarer

  • Stine

    Jeg mødte min kæreste da jeg vi begge var 19 år og vi flyttede sammen tre år senere. I mange år svarede jeg som dig – sådan uroligt pragmatisk omkring at jeg da ikke vidste om vi ville blive sammen med jeg da håbede det.

    Vi har lige haft 10 års dag for nogle måneder siden og har en datter som bliver 2 til september. Jeg ved da stadig ikke om vi bliver sammen. Ligesom vi ad flere omgange har haft langdistance forhold på tværs ad landegrænser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Sendte for tidligt.

      Min pointe var ar der dor os virker fint at tage en dag ad gangen og se hvor der bærer os hen. Man kan alligevel aldrig forudsige hvem som bliver skidt og hvem som ikke gør.

      (Men vi er jo så bundet til hinanden nu uanset i kraft af vores fælles barn og af den grund ser jeg da mere en fremtid sammen end jeg har gjort)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Tusind tak for din kommentar, Stine! Jeg er meget enig med dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fucking hørt. Folk skal generelt pakke deres holdninger sammen om emner, der ikke vedrører dem. Basal respekt for andres valg burde ikke være noget ekstraordinært… Gode tanker Freja!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger // At være en hvid, privilegeret heteroseksuel mand.