Pas dit eget parforhold

10 af mine gode egenskaber

IMG_7506

For en uges tid siden skrev jeg et indlæg med 10 af mine dårlige egenskaber. Jeg er nemlig af den overbevisning, at det er vigtigt at være bevidst om sine egne fejl, for at kunne gøre noget ved dem.

Men man skal også være bevidst om sine egne positive sider. Især hvis man har lavt selvværd, og føler, at man ikke er god nok. Det problem må jeg jo erkende, at jeg ikke så ofte har… Men hvis man har – så vil jeg stærkt anbefale at lave en sådan liste, for at blive mere bevidst om, hvad det egentlig er man er godt til – og hvorfor man er nice.

Her er mine 10 gode egenskaber.

1. Jeg har en stor oprigtig interesse for andre mennesker, hvad de går og laver og hvordan de har det. Det synes jeg er en enormt positiv egenskab, og som i øvrigt har gjort rigtig meget for mig socialt. Folk kan godt lide at tale med én, som oprigtigt er interesseret i det de fortæller dem.

2. Jeg har hovedet godt skruet på. Det har resulteret i, at jeg har kunne drikke mig igennem gymnasiet, og stadig få et godt snit. Så det er ret fedt.

3. Jeg er ret sjov – hvis jeg selv skal sige det, i hvertfald. Dog tror jeg ikke lige det er alle, som har den samme humor som mig.. Men sådan er det jo altid. Jeg er god til at sprede godt humør, og skabe en god fest.

4. Jeg er meget udadvendt, og skaber derfor nemt relationer. Jeg er ikke bange for at tale med folk jeg ikke kender, og kan næsten tale med alle.

5. Jeg er lynhurtig til alt. Jeg skriver hurtigt, tænker hurtigt, cykler hurtigt, arbejder hurtigt, lever hurtigt. Jeg er generelt virkelig effektiv, og hader når ting går for langsomt.

6. Jeg er meget fornuftig, og har en god rygrad. Jeg tager sjældent dårlige beslutninger, og er god til at se konsekvenserne af de valg jeg tager. Hvis jeg siger, at jeg kun skal drikke en øl og tidligt hjem – så drikker jeg kun en øl og tager tidligt hjem. Det betyder dog også, at jeg bliver vanvittig af folk der ikke har den samme rygrad.

7. Jeg har meget selvindsigt og selvironi. Jeg ved godt, hvad jeg er god til, og hvad jeg ikke er god til – og jeg er pisse god til at lave sjov med mig selv.

8. Jeg er meget loyal. Både i form af, at jeg altid er ærlig – og altid siger min mening, og så er jeg en rigtig god ven, som altid er der for mine venner.

9. Jeg er meget intiativrig. Jeg er god til at pleje bekendtskaber og er altid den der får arrangeret middage og fester.

10. Jeg er ret grænseløs. Jeg har ikke noget imod at gøre mig selv lidt til grin, for andres fornøjelses skyld – og jeg sætter gerne foden i, hvis jeg ikke er tilfreds.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas dit eget parforhold