Jeg blev mobbet i skolen

Så er jeg sgu flyttet hjemmefra!

Skærmbillede 2016-07-10 kl. 01.13.22

Ja, jeg beklager, at der har været rungende stille på bloggen de sidste tre dage. Men det skyldes ganske enkelt, at jeg er flyttet hjemmefra! Det har de af jer, som følger mig på snappen (@frejafokdal) nok fundet ud af 😛

Det er så crazy, og jeg er så glad! De tre sidste dage har været stramme… Torsdag pakkede vi min mors og min lejlighed ned og Mads gjorde lejligheden rent, fredag flyttede vi alle tingene og samlede en masse ikea-gøgl og lørdag pakkede vi ud, var i ikea, samlede mere ikea-gøgl og havde min far ovre og sætte lamper op.

Billedet i indlægget er fra i fredags – stilheden før stormen. Mads havde gjort rent, og så ventede vi bare på at den kæmpe store flyttebil kom med alle vores ting. Nu er stuen fuld, og næsten præsentabel!

Det har været pisse hårdt. Endnu et par dage, hvor alt bare handler om flytning fra man står op om morgenen til man går i seng om aftenen. Vi har været fuldstændig isoleret fra omverden – har knap nok haft tid til at tjekke mails, eller svare på SMS’er. Det bad jeg tog lørdag aften, og da jeg sad og skrev det her indlæg kl 01.00 om natten, føltes som en kæmpe frihed.

Nu er der ved at komme lidt mere ro på. Der er selvfølgelig stadig en helvedes masse ting der skal gøres, købes og fikses – men vi er rigtig godt på vej!

Jeg synes min garderobe-situation er lidt kritisk. Den her lejlighed er designet til høje mennesker med lidt tøj, og jeg er et lavt menneske med meget tøj. Der er mange hylder som hænger vildt højt, og så er skabspladsen bare virkelig begrænset… Så jeg bliver sat lidt på prøve.

Ellers er vi glade! Mads har fået sat kontoret op, hvilket uden tvivl er hans ønskebarn. Han er simpelthen så glad for det, hvilket jo er fantastisk. Han har også købt sig et kæmpe fjernsyn til stuen, så han kan se massere af fodbold. Super fedt for mig…

Det har fandme været dyrt at flytte. Også selvom vi have mange ting i forvejen. Jeg havde en sofa, sofabord, seng, en masse køkkenting, et fjernsyn og stole. Men jeg har stadig formået at bruge næsten 16.000 kroner på interiør. Så husk nu – er du ikke flyttet hjemmefra endnu, så begynd for guds skyld at spare op! Jeg havde virkelig været ude at skide, hvis jeg ikke havde sparet op.

Nå, I skal nok komme til at høre meget mere om flytningen – og se billeder. Nu skal vi bare lidt mere på plads, så lejligheden er lidt mere præsentabel 😀

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev mobbet i skolen