I uge 27...

Er forældrekøb usolidarisk?

Skærmbillede 2016-07-11 kl. 13.20.33Som jeg tidligere har fortalt, er den lejlighed som Mads og jeg nu bor i et forældrekøb. Min mor har købt den og udlejer den til os.

Socialister kan nærmest få et forældrekøb til at lyde som verdens ondeste handling. I deres øjne er det usolidarisk – men er det nu det?

De har helt ret i, at den stigende tendens til forældrekøb selvfølgelig presser priserne op, da efterspørgslen på ejerlejligheder stiger. Det betyder, at færre ”almindelige” familier har råd til at bo i København, da det bliver dyrere og dyrere. Jeg tvivler dog på, at det udelukkende er forældrekøb der er skyld i denne prisstigning. Det er nok nærmere en generel stigende efterspørgsel.

MEN, tilgengæld betyder forældrekøb også, at der er mindre rift om ungdomsboliger, kollegieværelser og andre lejeboliger. Det er jo en fordel for de studerende som skal ud og leje et værelse/ en lejlighed, at der er færre om buddet. Dertil skaber forældrekøb ekstra udlejningsværelser, da mange vælger at leje et værelse ud i den lejlighed deres forældre har købt. Det ville jeg også selv gøre, hvis jeg ikke havde en kæreste.

Jeg synes også det er lidt småligt at kalde det usolidarisk. Der er vel ikke noget underligt eller unormalt i  at ønske det bedste for sig selv eller sine børn? Der er virkelig noget jantelov over ”fordi andre ikke kan bo fedt som studerende, skal du heller ikke kunne det”.

Det Københavnske lejemarked er et helvede. Det er dyrt, hvilket resulterer i, at de studerende skal arbejde meget ved siden af sit studie, og så er der mange korte lejeperioder, hvilket gør at man risikerer at skulle flytte rigtig ofte, hvilket naturligvis er stressende. Jeg synes forældrekøb er en af de bedste tjenester man kan gøre sit barn, da det letter studieperioden ufatteligt meget.

Jeg er så heldig at have en mor, som har pengene til at kunne købe en lejlighed. Hun laver en investering, og får en månedlig forrentning i form af vores husleje. Selvfølgelig kunne hun have investeret pengene langt bedre, men hun taber (formentlig) ikke noget på det, og så gør det uendeligt meget for både Mads og jeg. Er det virkelig så galt?

Mange andre får jo lejligheder ved at kende én der tilfældigvis sidder i en bestyrelse i en eller anden boligforening el. og dermed springer køen over. DET er da om noget usolidarisk, at man grundet netværk springer folk, som har stået i kø det meste af sit liv, over?

Jeg ser i hvertfald ikke noget galt i at udnytte de ressourcer man har, for at opnå den bedst mulige boligsituation, enten for sig selv eller sit barn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Hannah

    Min kæreste og jeg planlægger at flytte ind vores lejlighed til september, det er også forældrekøb, dog blot en 2-værelses. Må jeg spørge hvorfor I lige har valgt en 4-værelses? Det lyder som meget plads, når man kun er et kærestepar på SU? Tænker bare, hvorfor ikke have lidt mindre plads og så spare de penge? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Det var egentlig bare den vi faldt over og blev vilde med. Dertil var det vigtigt, at lejligheden var delevenlig så jeg kan udleje det ene værelse, hvis nu at min kæreste og jeg går fra hinanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I uge 27...