Mine tre yndlingsblogs

Er det OK at have au pair?

Jeg er vokset op med au pair. Otte forskellige på ti år. Nogen var der et år, nogen to, og andre blot få måneder. Den første blev ansat da jeg var under et år, og vi stoppede med at have au pair den dag jeg selv kunne gå hjem fra skole, og havde det okay med at være alene. Der var jeg ti år.

Man kan sige meget om au pairordningen, men den har været guld for min familie. Vores hverdag ville ganske enkelt ikke hænge sammen uden au pair. Ellers ville enten min mor eller far i hvertfald skulle nedprioritere karrieren. Jeg holdt meget af vores au pairpiger, og de holdt meget af mig. De var en del af familien på lige fod med os andre, og vi hyggede os sammen.

Au pairordningen er enormt attraktiv, da det er virkelig billig hushjælp. Du betaler kun kost og logi, og så får de lommepenge som er lidt over 4.000,- om måneden – hvilket jo virkelig ikke er særlig meget. Det betyder også, at der er mange der udnytter denne ordning. Meningen med ordningen er jo kulturudveksling. At man kan komme til et andet land og blive en del af en familie – samtidig med at man passer huset og børnene. Men det er ikke meningen, at man skal være fulltime hushjælp. Au pair er fransk og betyder på lige fod, men det er der desværre en del familier der glemmer.

I min familie var det ikke au pairpigerne der lavede mad hver dag, det skiftedes man om. De havde fri hver weekend (med mindre mine forældre skulle et eller andet), de spiste naturligvis med os andre, de var meget velkommen til at have venner ovre, de havde et dejligt stort værelse og de kom som regel med på ferier. De var en del af familien – som au pair piger bør være. Desværre er det mit indtryk, at der mange som giver pigerne et uanstændigt lille værelse, ikke inviterer dem med til bords eller på ferier, lader dem arbejde mere end de må – gør dem til en hushjælp og ikke en del af familien. Det bryder jeg mig virkelig ikke om – for så burde man fandme ansætte en hushjælp til overenskomst, ikke udnytte en kulturudvekslingsordning.

Da mine forældre ansatte au pairs, gik de helt bevidst udenom de ellers populære filippinere. Simpelthen fordi, at de er for ”underdanigt” et folk. Vi ville ikke bryde os om at have en i huset, som nærmest føler sin mindreværdig. Da jeg var helt lille, havde vi faktisk kun danske piger ansat, og da jeg blev lidt ældre – piger fra Østeuropa. Det fungerede virkelig, virkelig godt og de fleste af dem var  søde!

Mange har fordomme om folk der lader sine børn vokse op med au pair, men jeg har aldrig haft noget problem med det. Jeg har været glad for pigerne, og de gjorde, at jeg aldrig kedede mig og at mine forældre havde mulighed for at gøre de ting, de havde lyst til. Jeg kunne også sagtens finde på at ansætte en au pair, når jeg selv får børn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Spændende at læse om jeres tid med au pairs gennem din barndom. Vi oplever heldigvis at langt de fleste familier tilbyder gode vilkår og ikke blot tænker det som billig arbejdskraft.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine tre yndlingsblogs