Er det OK at have au pair?

All I wanted was to catch them all…

poke

Kære venner, jeg er blevet besat. Af en gal pokemon!

Jeg har været ved at dø af jalousi, lige siden at spillet Pokemon Go kom ud. Jeg elsker Pokemon, og min telefon kunne af underlige årsager ikke downloaden nogen apps. Men i går lykkedes det mig efter mange timer at få downloadet appen!

Hold nu kæft, hvor er det grineren. I går aftes skulle jeg mødes med min veninde i Lyngby og spise. Mens jeg ventede på hende foran caféen tænkte jeg, at jeg da lige kunne fange en pokemon. Der var en zubat lige ved en bil der holdte foran caféen. Jeg begyndte at stå og fange den, men den ville simpelthen ikke fanges. Manden der ejede bilen kom hen for at hente noget, og eftersom det jo så ud til, at jeg bare stod og filmede hans bil så han ret utilpas ud. Folkene på caféen kiggede også på mig som om jeg var idiot. Pludselig kom to fyre gående forbi, og en af dem stoppede og sagde ”Vent, der er et pokestop her”. Så stoppede de og hev deres telefoner frem. Så spurgte den ene mig ”Hvaa, får du fanget noget?”, jeg fortalte dem så, at jeg simpelthen ikke kunne fange den her. Så kom de over og hjalp mig – men de kunne desværre heller ikke fange den.

Jeg synes det er et genialt spil. Mads synes jeg er til grin, og kalder mig et barn 😛 Han forstår ikke helt pointen, når man ikke kan vinde noget. Det er sådan set også ret formålsløst, men det er fandme sjovt.

Det jeg også synes er fedt ved spillet er, at det er et spil som giver én noget motion – og så er det faktisk et ret socialt spil. Som den nørd jeg er, gik jeg en aftentur i går aftes efter jeg havde været i Lyngby. Jeg kan i øvrigt fortælle, at der er rigtig mange pokestops på Frederiksberg Allé! Jeg gik forbi to mænd, som begge gik med deres telefon. Jeg kunne bare se på dem, at de også var ude og fange Pokemons. Jeg smilede lidt for mig selv, og da vi passerede hinanden sagde den ene ”får du fanget noget?”. Så grinede vi lidt af, at vi alle var ude og fange Pokemons 😂

Det er da forfriskende med et spil, som får folk ud og gå i den virkelige verden – og ofte også tale med andre mennesker! Der er så mange spil, hvor man bare sidder og stener på sofaen. Jeg er kæmpe fan.

   

2 kommentarer

  • Her i Sydney er det SÅ tydeligt hvem der spiller – og det er faktisk næsten alle! Haha.. Uden overdrivelse, jeg har aldrig set så mange forskellige typer mennesker være fokuseret på den samme ting på den måde – det er virkeligt stort. Dét synes jeg sgu også er lidt fedt:-) Må modvilligt sige at jeg også er bidt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Haha, ej hvor nice. Jeg har også mødt en del, jeg synes det er så hyggeligt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det OK at have au pair?