Det er jo uhøfligt at takke nej til tøj... i bytte for penge...

5 ting I ikke vidste om mig

Skærmbillede 2016-07-16 kl. 22.06.13

1. Jeg er A-menneske så det siger spar to. Jeg elsker at stå tidligt op, jeg vågner altid tidligt, og jeg arbejder rigtig godt og effektivt om morgenen. Til gengæld bliver jeg lynhurtigt træt om aftenen, og fungerer generelt ikke rigtigt sent på dagen. Jeg har svært ved at holde mig vågen om aftenen – også når jeg er i byen, derfor er det sjældent at jeg kommer sådan vanvittigt sent hjem fra byen.

2. Jeg synes det er noget af det mest romantiske i verden at hente hinanden i lufthavnen. Uanset om det er i bil eller med tog, så er der bare noget mega sødt over det. I hvertfald, hvis det er mere end et par dage man har været væk. Mads gider det ikke. Han har før troet, at jeg havde en eller anden underlig bagtanke ved at ville hente ham i lufthavnen… Så det gør vi ikke.

3. Denne her blog er faktisk ikke den første jeg har haft. Da jeg var yngre havde jeg en blog der hed www.frillersworld.blogspot.com (Friller var mit kælenavn) haha. Jeg havde den i måske halvandet år, da jeg var ca. 13 år. Den var selvfølgelig ikke så stor som den her, men jeg blev faktisk genkendt på gaden engang, det var jeg ret stolt af 😂 Den bar selvfølgelig præg af, at jeg ikke var særlig gammel. Den handlede ikke rigtig om noget. Jeg prøvede at være lidt fashionblogger, men var pænt dårlig til det…

4. Før min første blogperiode, var jeg faktisk lidt youtube-famous i en periode! Det var ret fucked up. Da min kusine og jeg var måske 9-10 år gamle, lavede vi en video hvor vi mimede til ”Bamse og kylling på hash”, den blev set SYGT mange gange… Og så lavede vi selv en serie der hed ”Bedstefar og jeg” eller noget i den stil.. Det var virkelig underlig humor, og det må have været nogle virkelig fucked mennesker der så det. Men også dér blev jeg genkendt flere gange på gaden 😂 Det var jeg dog ikke så stolt af, da det ret hurtigt gik op for mig, hvor fucked det vi havde lavet var. (Jeg er i øvrigt også på Youtube nu, gå ind og abonner på min kanal HER)

5. Som barn spillede jeg stort set alle spil på nettet: Habbo, Hundeparken, GoSupermodel, N, Minstald, NforN, diverse online Harry Potter spil osv. Jeg var virkelig en nørd. Men de spil var virkelig også fede, og jeg elskede hvordan man kom ind i et helt andet univers. Jeg håber, at børn nu til dags har nogle lignende sider de kan ”forsvinde” ind i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er jo uhøfligt at takke nej til tøj... i bytte for penge...