Babyshower!

Gæsteblogger // Mine sabbatår har lært mig mere om, hvem jeg er

Jeg har tidligere skrevet lidt kritisk om at tage sabbatår. Mest fordi, at det bare ikke er noget for mig. Men jeg ved, at sabbatår kan udvikle folk helt vildt! Det har jeg især fundet ud af, ved at lære Ida at kende. Jeg kender Ida gennem Radikal Ungdom. Ida er 21 år, og drikker sig fuld som en på 16. For Ida lever pt. sine teenageår, om end lidt forsinket. Det var mit indtryk, at sabbatår har gjort ekstremt meget ved Ida – det kan man også se, når man ser billeder af hende. Derfor bad jeg hende om at skrive dette indlæg. Både da det er en god historie, men også fordi det er en anden vinkel på sabbatår, end den jeg før har skrevet om.

ida

Ida Schou

21 år, folkeskolevikar, radikal og statskundskabsstudrende to be.

 

Freja spurgte mig for et par uger siden, om jeg havde lyst til at fortælle lidt om mine sabbatår, og hvad de har gjort for mig. Kort fortalt har de udviklet mig rigtig meget. Jeg er sikker på, at alle udvikler sig hele tiden, lige meget hvad de laver. Og for mig har det været rigtig sundt at holde et par års pause fra uddannelsessystemet. Jeg er på nogle områder en anden, end jeg var for et par år siden, så jeg vil starte med at fortælle lidt om, hvordan jeg har været.

Jeg har altid været glad for at gå i skole. I folkeskolen havde jeg mange venner og var tilmed fagligt dygtig, så det var en leg at gå i skole dengang. Men i gymnasiet blev jeg mere indelukket og koncentrerede mig mest af alt om det faglige. Jeg ved ikke, hvorfor det skete. Men jeg kunne stadig godt lide at gå i skole. Jeg opdagede, at når jeg kun havde fokus på skolen, blev jeg rigtig rigtig dygtig til at gå i skole. Og det er jo altid sjovt, når man er god til noget. Ofte kunne jeg pensum bedre end læreren. På et tidspunkt havde jeg en dansklærer, der konstant og hele tiden kiggede over på mig, mens hun underviste. Hvis jeg ikke nikkede til hende efter hver sætning, hun havde sagt, blev hun helt nervøs og troede, hun havde sagt noget, der ikke var rigtigt.

Jeg har altid været en meget målrettet og perfektionistisk person. At gøre tingene halvt og springe over, hvor gærdet er lavest, er ikke mig. Jeg tror, det er årsagen til, jeg havde så svært ved at kombinere skole og venner med hinanden. I gymnasiet gik jeg i klasse med en masse dejlige mennesker. I dag ser jeg flere af dem, men da jeg gik i gymnasium, så jeg ikke nogen af dem uden for skolen. De inviterede mig ofte med til komsammener og fester, men jeg fandt altid på en undskyldning for, hvorfor jeg ikke kunne komme. I virkeligheden ville jeg hellere sidde alene derhjemme og læse lektier eller lave afleveringer. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle klare skolen 110 % godt og samtidig prioriterer en masse tid til at være social. For mig var det et spørgsmål om enten/eller.

Mit altoverskyggende fokus på skolen gik fint de første par år. Men især i det sidste halve år af 3. g, kunne jeg mærke, jeg mistede glæden ved at gå i skole. Jeg var blevet rigtig skoletræt. Det er ikke så smart at blive skoletræt lige før de sidste afgørende årskarakterer og en masse eksaminer, så jeg lovede mig selv, at hvis jeg bare holdt ud det sidste halve år og gjorde, hvad jeg kunne for at afslutte gymnasiet så godt som muligt, så ville jeg holde fri et par år bagefter og gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Så jeg bed tænderne sammen. Det endte også fint, og jeg gik ud af gymnasiet med årgangens højeste gennemsnit på 13,1. Men øv, hvor havde det ikke været nogen fornøjelse at være mig det halve år.

Nå, men altså på papiret afsluttede jeg jo gymnasiet rigtig godt, og jeg havde nu et par år, jeg kunne bruge på lige det, jeg havde lyst til. Jeg havde dog ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg havde lyst til. Mange bruger bevidst deres sabbatår på noget selvudviklende såsom at tage på højskole eller ud at rejse. Det havde jeg ikke lyst til. Jeg har altid syntes, at Mulan var sej, så det endte med, at jeg i bedste Mulan-stil besluttede mig for at melde mig som værnepligtig i forsvaret. Jeg gjorde det nok også, fordi jeg havde brug for at bevise over for mig selv, at jeg også kunne noget andet end at gå i skole. Jeg holdt en uge i forsvaret. Da vi fik fri om fredagen rejste jeg hjem til mor og far og kom ikke tilbage. Som sagt er jeg meget målrettet, og da jeg stoppede efter så kort tid i forsvaret, var det første gang, jeg ikke gennemførte noget, jeg havde sat mig for. Men jeg blev hurtigt klar over, at forsvaret slet ikke var noget for mig. Jeg havde brug for at finde ud af, hvem jeg var. Det kunne jeg ikke i forsvaret, hvor de rammer, man lever under, er meget firkantede. Måske burde jeg have givet det længere tid, måske var det fint, jeg stoppede så hurtigt. Lige meget hvad er jeg sikker på, at det var sundt for min målrettethed at få nogle tæsk. Nogle gange er det godt at stoppe op og tænke over, om det, man nu har gang i, egentlig gør én glad.

Efter min uge i forsvaret gik jeg rundt derhjemme lidt tid. Det var ret kedeligt, så på et tidspunkt søgte jeg et månedsvikariat som støvsugersamler på en støvsugerfabrik. Jeg fik jobbet, og det var faktisk en rigtig hyggelig måned, hvor jeg kunne stå ved samlebåndet og filosofere over livet. Derefter arbejdede jeg lidt på McDonald´s og som phoner hos Sex og Samfund. Det var ikke noget, jeg syntes var særligt spændende, så da jeg på et tidspunkt blev tilbudt at blive lærervikar på min gamle folkeskole, tog jeg gladeligt imod tilbuddet. Det er nok det arbejde, der har udviklet mig mest. Det er sjovt, udfordrende og virkelig hårdt.

Jeg har også brugt mine sabbatår på at gøre meget af det, de fleste andre gør, når de er 16-17 år. Mine yngre teenage-søstre siger, at jeg nogle gange opfører mig mere umodent end dem. Og det tror jeg, de har ret i. Jeg har nok troet, jeg kunne springe teenagealderen over, men det kan man åbenbart ikke bare sådan lige gøre. Ikke at jeg går rundt og smækker med døren i tide og utide eller ligger derhjemme på sofaen hver dag og græder til 90210, når Kelly vælger Brandon, men jeg bruger mere tid på at nyde livet og have det sjovt, end jeg nogensinde før har gjort.

Jeg har været politisk interesseret lige så længe, jeg kan huske, og jeg har i mange år overvejet at melde mig ind i et ungdomsparti. I september sidste år meldte jeg mig så ind i Radikal Ungdom, hvor jeg også har brugt en masse af min tid. Derudover har jeg været på InterRail og mange andre kortere udenlandsrejser.

Der er altså mange måder at bruge sine sabbatår på. Jeg har mest brugt dem på at arbejde og finde frem til noget af det, der gør mig glad. Hvis man vælger at bruge et eller flere år af sit liv på at holde sabbatår, synes jeg ikke, det er så vigtigt, om man har en detaljeret plan for, hvad man vil bruge dem på – det havde jeg slet ikke. Det er dog fint, hvis man har en overordnet idé om, hvad formålet med dem er. For mig var formålet at være glad og lære mere om, hvem jeg er.

Efter sommerferien skal jeg starte på statskundskab på Københavns Universitet. Jeg har lovet mig selv, at jeg selvfølgelig skal gøre mig umage med studiet, men mit fremtidige primære fokus skal være at føle mig glad i den situation, jeg er i. For nogle virker det nok som en selvfølge, men for mig tog det to sabbatår at komme frem til den erkendelse.

Om alle burde tage sabbatår, ved jeg ikke. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv koster det selvfølgelig en masse penge, at unge mennesker holder sabbatår, men hvis man lige smider den tanke til vægs, så vil jeg faktisk tale højt for at tage sabbatår. Jeg er i hvert fald rigtig glad for, at jeg valgte at stoppe op og tage en pause. Jeg tror ærlig talt, at jeg i dag ville have været et ret forvirret og usikkert menneske, hvis jeg bare havde fortsat det studieræs, jeg havde gang i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyshower!