Er jeg så voksen nu?

indlæg 2

I går fyldte jeg hele tyve år hvilket betyder, at jeg nu ikke længere er teenager. Mit liv er da også blevet noget mere ’’voksent’’ inden for det seneste år. Jeg er begyndt på en videregående uddannelse, er flyttet sammen med min kæreste (på Frederiksberg af alle steder) og har fået et job der hverken indbefatter servering af øl eller kollegaer på 16.

Men hvornår er man egentlig voksen? Handler det om alder eller er det en sindstilstand? Af en eller anden grund, ser jeg mig ikke helt som voksen endnu. Også selvom jeg er flyttet hjemmefra og jeg faktisk passer mig selv – og også selvom jeg nu er tyve år.

Jeg tror egentlig ikke det har noget med alder at gøre, hvornår man bliver ’’voksen’’. Der er nogen der bliver voksne når de er 30, og nogen der bliver voksne når de er 19. Jeg tror først for alvor jeg vil føle, at jeg er voksen, når jeg er færdiguddannet, har fuldtidsjob, pensionsopsparing og måske et bryllup eller barn på vej.

Lige nu er jeg bestemt ikke voksen. Jeg drikker gajol-shots i lange baner, min livret er lasagne eller burger og jeg brugte halvdelen af min tyve-års fødselsdag på at se den norske ungdomsserie ’’Skam’’.

Jeg har overhoved ikke travlt med at blive ’’voksen’’ – i den klassiske forstand. Jeg har både forsikringer, en lejekontrakt og et seriøst parforhold. Men jeg skal fandme se reality-tv, sove længe og spise mcdonalds så længe jeg kan endnu.

Og nå ja, så havde jeg i øvrigt en rigtig dejlige fødselsdag! Dem af jer der følger mig på snappen (@frejafokdal) har nok allerede set det 😛 Min mor og hendes kæreste kom med morgenmad. Så spiste jeg frokost med min far, og om aftenen spiste vi med min mor og hendes kæreste, samt hans datter og hendes kæreste. Derudover så jeg en helveds masse Skam, som nu er skyld i, at jeg tænker på norsk… Jeg fik en masse rigtig gode gaver, som jeg er helt vildt glad for. En dejlig dag med godt selskab, massere af mad, gaver og kærlighed <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Stop med at overvåge jeres børn!

IMG_7972

I denne højteknologiske tid er det blevet alt for stor en tendens, at forældre overvåger deres børn. Der findes forskellige apps, som forældre kan bede deres børn slå til, og så kan de se hvor de er hele tiden.

Sådan forhindrede nogle af mine barndomsvenners forældre eksempelvis, at deres børn tog i byen. I hvertfald uden deres telefon…

Jeg synes det er enormt krænkende at overvåge sine børn. Det tyder på enormt stor mistillid til sit eget afkom. Ja, jeg har da løjet for mine forældre. Det gør alle børn nogle gange. Men havde mine forældre overvåget hvert eneste skridt jeg tog, tror jeg faktisk bare, at jeg var blevet endnu mere trodsig.

Jeg synes egentlig også, at det er enormt dobbelmoralsk. Jeg tror de færreste forældre ville synes, at det var særlig rart selv at blive overgået. Så det synes deres børn formentlig heller ikke.

Ja, man kan sagtens overvåge sine børn og sørge for, at de ikke går i byen før de er gamle nok, at de ikke sover hos nogen man ikke ved hvem er eller går i byen på hverdage i gymnasiet. Jeg har gjort alle tre ting, og det har været en del af min udvikling. Jeg har lært valg og konsekvenser, og jeg har haft det skide sjovt.

Mine forældre har altid stolet på mig – det har de også 99% af tiden haft god grund til. De har ladet mig begå mine egne fejl, og det kan jeg kun takke dem for.

Børn og unge begår fejl og det kan du ikke forhindre, uanset hvor meget du overvåger dem. Men du kan derimod ødelægge dit eget forhold til dine børn ved ikke at stole på dem.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

25% på fantastisk interiør!

REKLAME

mooding

(OBS: Priserne er FØR rabat) – 1/ 199,- HER 2/ 279,- HER 3/ 249,- HER 4/ 499,- HER 5/ 395,- HER 6/ 119,- HER (fåes i mange flere bogstaver) 7/ 160,- HER

I dag har den SKØNNE side moodings 25% rabat på alt med rabatkoden summer25. Selv har jeg brugt en del tid på at kigge rundt på den. Og når (eller hvis) jeg en dag ikke har et overtræk på over 3.000 kroner, ja så skal jeg da helt klart også have nogle lækkerier til lejligheden derinde fra.

Jeg har fundet et par af mine favoritter til inspiration. Jeg kan også virkelig anbefale, bare at scrolle lidt rundt derinde, da der er mange fine ting at finde! Og så skal man altså heller ikke kimse af hele 25% rabat! God fornøjelse 🙂

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

”Er du ikke fuld hver weekend?”

drunk gif1

I onsdags var jeg ude og spise middag med tre veninder. Vi talte lidt om motion, og jeg sagde, at jeg godt kunne finde på at begynde at svømme nogle gange i weekenden. For i weekenden har jeg som regel tømmermænd, og en times crossfit er pænt hårdt med tømmermænd. Der ville svømning være et godt, opkvikkende alternativ. Så spurgte min veninde mig, om jeg egentlig ikke drikker ret meget – ja næsten hver weekend. Og jo, det gør jeg.

Som jeg har skrevet om mange gange, drak jeg næsten tre gange om ugen i gymnasiet. Det gør jeg bestemt ikke mere. Men jeg drikker stadig nok gennemsnitligt lidt over en gang om ugen nu. Det er egentlig ikke fordi jeg aktivt opsøger fester. Men der er bare rigtig mange arrangementer i min kalender, hvor man som regel drikker alkohol. Arrangementer med Radikal Ungdom med fester om aftenen, fødselsdage, middage osv.

Ja, jeg ville sagtens kunne lade vær med at drikke til de her ting. Det gør jeg også nogle gange. Men jeg synes virkelig det er sjovt at drikke mig fuld med mine gode venner, og det øger min livskvalitet. Jeg holder ikke længere til to dages kampdruk lige efter hinanden. Men én dag om ugen synes jeg faktisk ikke er så vildt endda.

Jeg er altså også kun 19 år gammel – 20 om to dage. Jeg ser så mange røvkedelige par, som går hjem klokken 11 til alle fester. Jeg gider ikke være hende, der flytter til Frederiksberg med kæresten og pludselig er alt jeg kan tænke på madlavning, kærestehygge og læsning. Jeg vil da være ung og vild så længe jeg kan og har lyst!

I fredags holdt jeg fødselsdag. Drak mig mega fuld i punch og gik i seng klokken halv fem. Sov til klokken 11, stod op og hentede pizza og småsov videre til klokken 16. Gjorde lejligheden rent, tog tøj på og tog til fest igen. Men var slet ikke i festhumør og var i øvrigt virkelig træt, så jeg smuttede hjem og så Langt fra Las Vegas med Mads. I dag har jeg ikke tømmermænd – hvilket er ufatteligt rart.

Sådan en hel dag i sengen er da stram. Men jeg havde virkelig ikke været festen foruden!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Gæsteblogger // Harry Potter og En Lille Pige Der Fandt Hjem

2

Caroline Valentiner Branth

19 år, harry potter-fan, pædagogmedhjælper og radikal.

INSTAGRAM

1

Da jeg var 9, begyndte min mor at læse Harry Potter og De Vises Sten højt for mig og min lillebror. Det var kærlighed ved første ord. Den var så spændende, at jeg ikke kunne vente med at høre resten. Så jeg tog bogen og begyndte at stave mig i gennem. Jeg kom til Hogwarts for første gang, fløj med Harry, lærte om eliksirer, besværgelser og forvandling, hadede professor Snape og tog med på eventyret for at redde De Vises Sten fra Voldemort. Intet kunne stoppe mig fra at fortsætte med den gyldne trio på deres fortsatte vej.

Da jeg var 12 udkom den sidste bog – Harry Potter og Dødsregalierne. Jeg læste den på 3 dage. Og så var det hele slut. Eventyret var forbi. Der var ikke det, jeg ikke vidste om historien eller universet. Der var ikke det problem i verden, som ikke kunne løses ved at dykke ned i en af bøgerne. Det føles som at blive omfavnet af en gammel ven.

Som en meget nørdet, anderledes og tyk lille pige med briller, kikset farvestrålende tøj og meget få venner i folkeskolen var det en forløsning at kunne dykke ned i Harry Potter universet. Der var jeg aldrig ensom eller forkert eller udenfor. Jeg kunne gemme mig i ordene og i historien. Og det kan jeg stadig den dag i dag. Selvom tingene på mange måder har udviklet sig fra den gang det bare handlede om historien om Harry.

I dag er der jo nærmest en hel kultur bygget op omkring Harry Potter verdenen. Det er en kultur som jeg er stolt af at være en del af. Den dag i dag ser jeg den perfekte aften brugt i sengen med en kop the og enten en Harry Potter bog eller film.

Jeg har gjort det hele. Jeg har været med på online sider hvor man var en del af Hogwarts – og er det til stadighed. Jeg har været i London og se studierne. Jeg græd, da jeg så modellen af Hogwarts, det kan jeg lige så godt indrømme med det samme. Jeg ved hvilket kollegium, jeg ville gå på (Hufflepuff for life). Jeg har haft utallige maratoner med både film, bøger og lydbøger. Jeg har læst alt der nogensinde har været værd at læse om Harry Potter. Alle artikler på Pottermore, alle de ekstra bøger. Jeg har læst og skrevet fanfiction. Jeg har cirka alt hvad man kunne drømme sig til af merchandise. Jeg har Hogwarts skyline tatoveret på mit højre lår. Intet er for stort eller småt, så længe det kommer fra Harry Potter universet.

For mig har Harry Potter betydet alt. Det har betydet trøst, glæde, stolthed. Det er et hjem uanset hvor jeg befinder mig i verden. Alt jeg behøver at åbne en bog og læse de ord, som jeg kan nærmest udenad. Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Men hvor er jeg taknemmelig. Jeg er virkelig i tvivl om hvordan mit liv ville have set ud uden Harry Potter. Det er grunden til at jeg elsker at læse. Det var der det hele startede. Jeg begyndte at skrive. Jeg fandt ud af at det var noget jeg faktisk var vældig udmærket til. Det har resulteret i mine karrieredrømme og ønsker for fremtiden. Der er så mange venner jeg kan kreditere at have fået gennem kærligheden til disse bøger.

Nu er jeg 19 og Harry Potter and The Cursed Child udkom for omkring halvanden måned siden. Jeg var lige så vild med den, som jeg har været med de andre og læste den på 3 dage. Jeg gjorde mit bedste for at strække den. Det slutter aldrig rigtigt – ikke for os. Universet, historierne og magien lever endnu.

3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts