Gæsteblogger // At leve med ar

Sommerlejr og andendagstømmermænd

13698197_1153628264701005_2261723635275983268_oSom sagt var jeg fra onsdag til lørdag på Radikal Ungdoms sommerlejr. Fire dage med gode venner, sjove lege og massere af dans, alkohol og upassende jokes.

Det var min femte sommerlejr i Radikal Ungdom, og man må sige, at konceptet har ændret sig noget over årene. For fire år siden var der mindst to politiske oplæg om dagen, og vores berygtede natløb var ikke en officiel del af sommerlejren.

I år var der ikke et eneste politisk oplæg, udover at vi fik besøg af Radikale Venstres formand, og at der kom en fra Ungdommens Rødekors og lavede en workshop med os (som faktisk ikke var politisk). I stedet havde vi lipsync battle, et stort rollespil, ølbowlingturnering og selvfølgelig natløb. Fokuset var klart på det sociale, og det var virkelig skønt.

Vi har enormt mange politiske arrangementer. Politisk stormøde, debatkursus, lederkursus, politisk udvalgsmøder, hovedbestyrelsesmøder, landsmøde både i Radikale Venstre og i Radikal Ungdom. Cirka en tredjedel af mine weekender går med ungdomspolitik. Så bare at have ét arrangement uden politik er faktisk ikke så skidt endda!

Jeg fik drukket en helveds masse bajere, og blev bidt af mindst 200 myg. Da jeg kom hjem lørdag eftermiddag, faldt jeg nærmest om lige da jeg kom hjem. Tre dage med massere af alkohol og knap så meget søvn, er ikke ligefrem helse for kroppen.

Søndag havde jeg andendagstømmermænd. Jeg tog et hold i Crossfit da jeg tænkte, at det ville hjælpe på min dårlige samvittighed over at have voldtaget min krop tre dage i træk. Det gjorde det. Til gengæld var jeg ved at kaste op undervejs, og kunne knap nok holde cykelstyret på vejen hjem.

Nu er jeg ved at komme ovenpå igen. I dag sidder jeg og arbejder lidt hjemmefra og så er jeg meldt på et hold i Crossfit i aften. Så må jeg håbe, at det går lidt bedre end i går…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger // At leve med ar