En kvinde er mere end sit udseende

Livet på SU

giphy

Som I ved flyttede jeg hjemmefra for en måned siden. Det blev starten på et liv med regninger, husleje, forsikringer, billige netto-indkøb og SU.

Jeg har altid været god til at passe på mine penge. Jeg bruger aldrig mere end jeg har, også selvom jeg har en kassekredit. Jeg har også altid haft en opsparing, som jeg ikke har været glad for at røre ved, da jeg godt kan lide at have økonomisk stabilitet. (Læs mine råd til at få styr på privatøkonomien HER).

Men efter jeg er flyttet hjemmefra er det bare gået helt amok… Flytningen blev dyrere end jeg forventede, og det halverede lige min opsparing, hvilket gør mig ret utryg. Jeg ved jo, hvor lang tid den har taget mig at spare op.

Dertil holdte jeg ferie i Juli. Det var da rart så længe det varede, men det bed mig pænt meget i røven, da jeg stod i August og havde fået udbetalt næsten ingenting i løn.

Så nu står jeg her i begyndelsen af August. Jeg har næsten 800 kroners minus på min konto, hvilket jeg faktisk aldrig tror jeg har haft før, og min opsparing er halveret. Min cykel piver ad helvede til, og jeg har ikke engang råd til at få den repareret – og slet ikke at købe en ny, hvilket nok ville være det økonomisk mest fornuftige i længden. Fedt.

Nå, men det må jo være en lærestreg. Og så må jeg fremadrettet beherske mig lidt mere, og planlægge min ferie lidt bedre rent økonomisk. Desuden er jeg begyndt at sælge ud af mit tøj på Tradono-appen (en super nem app at købe og sælge ting på – find mig derinde, jeg hedder Freja Fokdal). Det blev jeg ligesom enig med mig selv om i går, var den bedste løsning. I hvertfald bedre end at ty til ludomani eller prostitution.

I virkeligheden er det nok meget sundt for mig. Jeg har aldrig manglet noget, og altid været godt økonomisk stillet. Jeg har jo også en rigtig heldig boligsituation, sammenlignet med andre unge i København, så jeg skal slet slet ikke brokke mig.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Mette

    Ej hvor jeg kan huske dette med at ens økonomi røg lidt ud af kurs ved flytning og studiestart. Men din økonomiske sans kan ingen tage fra dig, og du skal nok blive sej til at styre det hele igen. Studiebøger er dyre, så et godt råd er, at låne dem på biblioteket eller evt. købe de vigtigste brugt. Måske du kan bruge lidt af din opsparing på at få lavet din cykel, da det vil være en god investering. Held og lykke med det hele både studiestart og bolig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Jeg startede faktisk på min uddannelse for et halvt år siden, så dette semesters bogpakke er ikke SÅ slem! og så har jeg også den priviligerede aftale, at mine forældre betaler min studiebøger 😀 Virkelig skønt. Men ja, håber også, at tingene ligsom falder lidt ”til ro” når starten lige er overstået!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kvinde er mere end sit udseende