Min historie #2

Historien om mit efternavn

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et lidt spøjst efternavn. Nogen sidder måske og undrer sig over, hvordan det egentlig udtales. Bare rolig, det udtales præcis som du tror (og inderst inde også håber), at det udtales. FUCKdal. Lige ud af landevejen. Ikke noget fogdal, fogtdal eller andet gøgl. FUCK-dal.

Hvorfor vælger man at give sine børn så underligt et navn, tænker I måske. Det var jeg også en lille smule træt af som barn, for jeg skulle godt nok høre meget for det. I dag er jeg virkelig lykkelig for det. Det er en mega god icebreaker, når man møder nye mennesker, og så er det et navn der printer sig fast i folk.

For ca. 100 år siden udgav staten en bog med ledige navne. Min oldefar (min fars farfar) og hans 10 søskende hed Larsen. De syntes det var et lidt kedeligt navn, især da der var  mange danskere, der havde et ”sen”-navn. Så de fandt navnet Fokdal.

Dengang var der ikke særligt mange danskere der talte engelsk, og det danske sprog var ikke præget af engelsk, som det er i dag. Så fuck var ikke et ord man kendte. De syntes det virkede som et pænt navn, og tog det. Så vidt jeg ved er der kun en familie mere i Danmark der hedder det.

Alle min farmor og farfars otte børn blev kaldt Fokdal. To af dem døde som børn, tre af dem skiftede navn da de blev gift og kun tre valgte at beholde navnet Fokdal. Sidste år døde min ene onkel der havde navnet Fokdal, og fornyligt har den anden skiftet efternavn. Så min far er faktisk den eneste af de otte søskende tilbage, som hedder Fokdal. Mine søstre er født Fokdal, men skiftede efternavn som unge.

Jeg har tre kusiner og to fætre der hedder Fokdal. Resten af familien har andre navne. Mange af dem med argumentet om, at man ikke ønskede, at de blev mobbet i skolen. Og det bliver man formentlig med navnet Fokdal.

Jeg er meget stolt af mit efternavn, og knuselsker det. Jeg kommer aldrig til at skifte efternavn, især da det er så stor en del af min identitet. Og så vil jeg kæmpe med næb og klør for, at mine kommende børn også kommer til at hedde Fokdal.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

4 kommentarer

  • Birgit Bock

    Hej Freja
    Mit navn er Birgit Født Madsen
    Jeg er oldebarn til Margrethe Larsen ,min Farfar hed Knud og min far Kaj hvis du har papirene om Fokdahl Slægten så er det gren 1 Margrethe fik ikke navnet Fokdal mange hilsner fra Birgit Bock

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronnie fokdal

    Hej freja.
    Jeg hedder som det fremgår osse fokdal.
    Jeg stammer fra den første familie som hed det og vi fik navnet i 1903.
    Den anden familie fik navnet i 1904.
    Mener at det var min oldefars slægt som købte navnet først.
    Hilsen Ronnie Fokdal.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Verden er lille nogen gange, min lillesøsters bedste veninde hedder netop Fokdal til efternavn. Lidt skørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Ej hvor sjovt 🙂 Der er faktisk også overraskende ”mange” som hedder det 😀 Selvom det er lidt specielt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min historie #2