For første gang træner jeg ikke for udseendet

Jeg bliver så vred!

I de seneste dage, har Radio24syv lagt fokus på deling af nøgenbilleder af unge piger i facebookgrupper. Facebookgrupper, hvor drenge deler dropbox-mapper og enkeltstående billeder af letpåklædte, helt almindelige, danske unge piger. Nogen er blevet hacket – som eksempelvis Elise, som Radio24syv har snakket med. Nogen har måske sendt det til en kæreste, som efter et break-up, har sendt det videre.

Jeg har før skrevet om hævnporno, og hvordan jeg har det med det. Men nu kan jeg simpelthen ikke holde min kæft igen.

Først og fremmest bliver jeg fuldstændig vanvittigt rasende over, at nogle mennesker er så ondskabsfulde, at de kan finde på at dele så intime ting af andre mennesker. Tænk, at man som ekskæreste til en pige kan finde på at sende et intimt billede videre? Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i det. Det er altså nogle unge drenge, som er fuldstændig uden empati og absolut ingen evne har til at sætte sig i andres sted. Det er så én ting.

Den anden ting der gør mig vanvittigt rasende er, at HVER gang vi taler om hævnporno kommer ”det er da deres egen skyld” op igen. NEJ det er aldrig nogensinde pigens egen skyld.

Hvis vi eksempelvis tager hende Elise, som er Radio24syvs case. Hun har haft billederne liggende på sin egen private telefon eller computer. Det har aldrig nogensinde været meningen, at nogen andre skulle se dem. Hun er da i sin fuldstændig gode ret til at have whatever billeder hun vil af sig selv – det er der ingen der skal blande sig i. Så er der nogen der hacker sig ind til hendes private billeder, stjæler dem og deler dem med en masse andre på internettet. Please fortæl mig, hvordan det nogensinde kan blive hendes skyld.

Jeg tror virkelig der er brug for en solid indsats blandt danske unge. De er simpelthen nødt til at lære om retten til egen krop – også billeder af den. At du er i besiddelse af et billede af en anden, giver dig ikke ret til at strø om dig med det, som det passer dig. Og så tror jeg simpelthen, at nogle af de her drenge er nødt til at blive straffet. Jeg er ingen stor fortaler for straf. Men jeg tror simpelthen ikke, at de her drenge har fattet, hvor alvorligt og destruerende det de gør egentlig er. De er nødt til at blive skræmt og få én over nallerne.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

4 kommentarer

  • Selvfølgelig er det aldrig deres egen skyld. Det gælder både når deres private billeder bliver stjålet, og når forsmåede eks’er deler billederne som hævn.

    De billeder er givet til en kæreste med tillid, og jeg synes nu det er rimeligt at gå ud fra, at den man elsker ikke er et røvhul, der bare deler ud af godterne hvis forholdet en dag skulle ende. Det er måske en naiv tankegang, men altså.. Jeg ville da ikke kunne forestille mig i ét splitsekund, at min kæreste ville dele nøgenbilleder af mig, hvis vi en dag ikke var sammen mere (han har heller ikke nogen, men selv hvis han havde). Jeg stoler jo på ham. Så når man siger at det er pigens (eller drengens) egen skyld, så er det jo egentlig at sige, at man ikke skulle have stolet på sin kæreste. Og hvad er så egentlig meningen med at være kærester i første omgang?

    Og når det så er en pige hvis computer er blevet hacket, så er det også hendes egen skyld? Hvordan? Hvis hun vil fylde sin dropbox med close-ups af hendes livmoderhals, så so be it! Det vedkommer ikke os andre.

    Det er aldrig offerets skyld, når de har været udsat for uempatiske tabere, der ingen respekt har for folks autonomi og privatliv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    I Elises tilfælde svarer det lidt til at retfærdiggøre tyveri med at sige ‘jamen, det er jo din egen skyld, at dit fladskærmstv blev stjålet, når du havde det (i dit hjem)’… idioter.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For første gang træner jeg ikke for udseendet