Boganbefaling // Harry Potter and The Cursed Child

Jeg er nationalist

IMG_8480

Ordet nationalist og idelogien nationalisme, bliver generelt set som en negativ ting forbundet med fremmedhad og racisme. Det danske flag er nærmest blevet symbolet på noget ondt. Men sådan bør det fandme ikke være! Jeg vil re-claime ordet nationalist, og kalde mig selv det.

Der findes flere definitioner af ordet nationalist. Heldigvis fungerer sproget jo sådan, at en definition ændrer sig, alt efter hvordan ordet bruges.

For mig betyder nationalisme en stor kærlighed for sit land. Herunder landets sprog, kultur, traditioner og værdier (som kan anskues individuelt). Det betyder, at man anser sin nationalitet som en vigtig faktor i identitetsskabningen, samt at man mener at nationalstaten bør have stor suverænitet. Selvom jeg er vild med EU, mener jeg stadig det er vigtigt, at nationalsterne har stor selvbestemmelse. Vi må aldrig blive ligesom USA. For det smukke ved Europa er jo, at der er så stor diversitet mellem landene.

Jeg er meget stolt af at være dansker. Jeg elsker det danske sprog, og jeg har ingen intentioner om at flytte ud af landet. Da jeg boede hos min mor, havde jeg et lille dannebrogsflag stående i vindueskarmen, og jeg kan (næsten) hele teksten til ”Danmark, mit fædreland”. Hver gang jeg er i udlandet taler jeg stolt om, at jeg kommer fra Danmark. Jeg betegner mig hverken som skandinaver eller europæer – jeg betegner mig som dansker! Jeg føler ingen tilknytning til folk i resten af Europa – jeg føler en tilknytning til andre danskere.

Men. At man elsker sit land, sit sprog og sin kultur, er ikke ensbetydende med, at man har noget i mod alle andres. Jo mere vi kan åbne vores grænse jo bedre. For jeg tror på, at en stærk kultur er så stærk, at den ikke bliver ødelagt af udefrakommende kulture. Den bliver langsomt påvirket, ja. Sådan fik vi shawarma, julemanden og halloween. Og er det ikke dejligt? 🙂

Jeg bliver vitterligt ked af det, når jeg bliver kaldt landsforædder. For jeg mener virkelig, at jeg vil Danmark det bedste. Ligesom dem der kalder mig det, selvfølgelig også vil Danmark det bedste. Vi vil bare noget forskelligt.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganbefaling // Harry Potter and The Cursed Child