Jeg er nationalist

Hvad Harry Potter-universet betyder for mig

IMG_8230

Da jeg var fem år gammel læste min mor ”Harry Potter og De Vise Sten” højt for mig. Jeg var så lille, at hun måtte ændre nogle af ordene i bogen, så jeg kunne forstå den. Hun læste alle bøgerne højt for mig, op til at Harry Potter og Fønixordenen udkom, da jeg var 9-10 år gammel. Den tog jeg under armen da vi rejste til Cuba over sommeren. Jeg læste den på halvanden uge, og så mere af bogen end af Cuba. Mine forældre har et fantastisk billede af mig, hvor jeg, lille pige, sidder begravet i den næsten 1000 siders lange bog.

Harry Potter universet har betydet rigtig meget for mig i min opvækst. Jeg var klædt ud som Hermione til hver eneste Halloween, jeg har set filmene, læst bøgerne og hørt lydbøgerne en million gange og hele min familie har sågar været i Florida og besøgt ”The wizarding world of Harry Potter”. Jeg har alverdens merchandise, som dog nu er pakket ned i nogle kasser i kælderen og som barn var hele mit værelse dækket med billeder og citater fra filmene.

Som jeg tidligere har skrevet om, havde jeg det ikke altid lige let i folkeskolen. Harry Potter-universet blev mit safespace. Jeg cyklede op til min hest, passede og red den, mens jeg hele tiden havde et Harry Potter-lydbånd i ørene. Jeg faldt i søvn til lydbøgerne om aftenen, og at se en Harry Potter-film, var altid en god måde at komme i godt humør igen, når jeg var ked af det.

Jeg voksede lidt fra det i gymnasiet. Jeg er ikke længere så nørdet omkring det, som jeg var tidligere. Engang havde jeg helt styr på alle karakterer, besværgelser og så videre. I dag må jeg indrømme, at jeg har glemt det meste af det. Men jeg elsker stadig Harry Potter-universet helt vildt højt! Da jeg mødte min kæreste, og han fortalte, at han ikke havde set Harry Potter, tvang jeg ham til at se dem alle sammen. Det skal man altså have gjort! Jeg vil også sindsygt gerne ind og se ”Harry Potter and The Cursed Child” på teateret samt se studierne i London!

Stay tuned, for i morgen skriver en gæsteblogger om hendes forhold til Harry Potter-universet!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er nationalist