Hvad Harry Potter-universet betyder for mig

Gæsteblogger // Harry Potter og En Lille Pige Der Fandt Hjem

2

Caroline Valentiner Branth

19 år, harry potter-fan, pædagogmedhjælper og radikal.

INSTAGRAM

1

Da jeg var 9, begyndte min mor at læse Harry Potter og De Vises Sten højt for mig og min lillebror. Det var kærlighed ved første ord. Den var så spændende, at jeg ikke kunne vente med at høre resten. Så jeg tog bogen og begyndte at stave mig i gennem. Jeg kom til Hogwarts for første gang, fløj med Harry, lærte om eliksirer, besværgelser og forvandling, hadede professor Snape og tog med på eventyret for at redde De Vises Sten fra Voldemort. Intet kunne stoppe mig fra at fortsætte med den gyldne trio på deres fortsatte vej.

Da jeg var 12 udkom den sidste bog – Harry Potter og Dødsregalierne. Jeg læste den på 3 dage. Og så var det hele slut. Eventyret var forbi. Der var ikke det, jeg ikke vidste om historien eller universet. Der var ikke det problem i verden, som ikke kunne løses ved at dykke ned i en af bøgerne. Det føles som at blive omfavnet af en gammel ven.

Som en meget nørdet, anderledes og tyk lille pige med briller, kikset farvestrålende tøj og meget få venner i folkeskolen var det en forløsning at kunne dykke ned i Harry Potter universet. Der var jeg aldrig ensom eller forkert eller udenfor. Jeg kunne gemme mig i ordene og i historien. Og det kan jeg stadig den dag i dag. Selvom tingene på mange måder har udviklet sig fra den gang det bare handlede om historien om Harry.

I dag er der jo nærmest en hel kultur bygget op omkring Harry Potter verdenen. Det er en kultur som jeg er stolt af at være en del af. Den dag i dag ser jeg den perfekte aften brugt i sengen med en kop the og enten en Harry Potter bog eller film.

Jeg har gjort det hele. Jeg har været med på online sider hvor man var en del af Hogwarts – og er det til stadighed. Jeg har været i London og se studierne. Jeg græd, da jeg så modellen af Hogwarts, det kan jeg lige så godt indrømme med det samme. Jeg ved hvilket kollegium, jeg ville gå på (Hufflepuff for life). Jeg har haft utallige maratoner med både film, bøger og lydbøger. Jeg har læst alt der nogensinde har været værd at læse om Harry Potter. Alle artikler på Pottermore, alle de ekstra bøger. Jeg har læst og skrevet fanfiction. Jeg har cirka alt hvad man kunne drømme sig til af merchandise. Jeg har Hogwarts skyline tatoveret på mit højre lår. Intet er for stort eller småt, så længe det kommer fra Harry Potter universet.

For mig har Harry Potter betydet alt. Det har betydet trøst, glæde, stolthed. Det er et hjem uanset hvor jeg befinder mig i verden. Alt jeg behøver at åbne en bog og læse de ord, som jeg kan nærmest udenad. Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Men hvor er jeg taknemmelig. Jeg er virkelig i tvivl om hvordan mit liv ville have set ud uden Harry Potter. Det er grunden til at jeg elsker at læse. Det var der det hele startede. Jeg begyndte at skrive. Jeg fandt ud af at det var noget jeg faktisk var vældig udmærket til. Det har resulteret i mine karrieredrømme og ønsker for fremtiden. Der er så mange venner jeg kan kreditere at have fået gennem kærligheden til disse bøger.

Nu er jeg 19 og Harry Potter and The Cursed Child udkom for omkring halvanden måned siden. Jeg var lige så vild med den, som jeg har været med de andre og læste den på 3 dage. Jeg gjorde mit bedste for at strække den. Det slutter aldrig rigtigt – ikke for os. Universet, historierne og magien lever endnu.

3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad Harry Potter-universet betyder for mig