Gæsteblogger // Fordomme om DF’ere

Jeg synes ofte jeg møder meget hårde fordomme om DF’ere. Der er mange der pr. definiton ikke kan lide DF’ere uden overhoved at have mødt dem. Det synes jeg er fuldstændig vanvittigt. Derfor bad jeg min ven, Chris, om at skrive et indlæg om, hvorvidt man egentligt møder mange fordomme som DF’er. Læs med!

chris

Chris Bjerknæs

26 år, farvehandler , DF’er og skide sød.

FACEBOOK // INSTAGRAM // TWITTER

 

En fordom er, at dømme folk på forhånd og at dømme dem for noget man tror om dem, men ikke ved. Har jeg mødt mange af disse fordomme som DF’er? Næ, det synes jeg sådan set ikke, men så alligevel, så må jeg jo erkende at jeg har mødt nogen igennem tiderne.

Jeg støder en gang i mellem på folk, som har en meget kraftig forudantaget holdning til, hvem jeg er som menneske, eller hvordan jeg er som person. Det er ikke så tit det sker, men det sker ind i mellem og det er rigtig ærgerligt, hvis folk på forhånd har besluttet sig for, hvem jeg er. Så er det godt at kunne modbevise det, men det er ikke altid, at de lader sig overbevise.

Jeg spurgte en lang række DFU’ere, hvad de havde mødt af fordomme både de gode og de dårlige og hvilke de oftest blev mødt med. Resultatet er ret slående og egentligt også enormt ubehageligt, for der er ikke sket så meget på den front de sidste 10 års tid. Forskellen er nok bare, hvor hyppigt man møder dem. Men det er trods alt også rart nok ikke at møde dem hver dag.

De 5 “klassiske” dårlige fordomme man som DF’ere oftest møder er:

– Stemmer du DF, så er du racist

– DF er nazister

– DF er bange for alle andre kulturer og mennesker

– DF hader homoseksuelle

– DF hader muslimer

Alle fordomme, som er ret irriterende at skulle svare på, selvom det er ret enkelt at modbevise. Det er bare med til at for-dumme debatten.

Så, her kommer den lige for en god ordens skyld. Nej, vi hader ikke alle muslimer, nej vi er ikke bange for andre kulturer og mennesker, nej, vi er ikke racister eller nazister og ja, der findes mange i DF der er homoseksuelle. Vi er ret almindelige og gennemsnitlige, ja, måske er vi faktisk det mest røv kedelige og mest gennemsnitlige parti i Danmark. Vi har i hvert fald den mest gennemsnitlige folketingsgruppe, som bedst afspejler befolkningen og at bedømme ud fra det seneste valgresultat, hvor vi kom over 20 procent af stemmerne, var de fleste, der stemte på os, de mest gennemsnitlige røvkedelige hr. og fru. Danmark. Ja, så er vi faktisk ret uinteressante.

Men der er også de gode ”fordomme”, de kommentarer man får efter man har mødt et andet menneske og lært dem at kende, så de kommer her:

– Du er jo faktisk helt rar af en DF’er at være

– Du virker da ellers rimelig klog

– Du er den flinkeste DF’er jeg kender

– Du er faktisk meget sød af en DF’er at være

– Du taler slet ikke så grimt om udlændinge som jeg troede.

Ja, folk har mange fordomme og de fleste fordomme bliver heldigvis gjort til skamme langt hen af vejen. Men, hvor er det dog paradoksalt, at “os” der angiveligt er så fordomsfulde netop møder så mange fordomme.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg vil giftes og have børn

IMG_8085

Jeg vil gerne giftes og have børn. Det er måske lidt en clickbait-overskrift, for jeg mener trods alt ikke lige nu. Men en dag!

For få år siden levede jeg i den overbevisning, at jeg skulle være single for altid. Jeg ville være karrierekvinde uden børn, og leve sex and the city-livet. Sådan tror jeg mange unge piger har tænkt.

Det liv tiltaler mig overhoved ikke længere. Der findes mange skide seje single-karriere-kvinder. Jeg tror bare, at jeg ville blive rigtig ensom, hvis det var mig. Jeg har virkelig brug for, at der er nogen at komme hjem til, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle få børn!

En af mine veninder er gravid og har faktisk termin i dag! Jeg synes bare det er så skønt at følge med i, og jeg bliver mere og mere fascineret over, hvad det egentlig er kroppen den kan. Jeg har altid været lidt bange for det der med at føde og tænkt, at ni måneder uden alkohol og kaffe lyder vanvittigt stramt. Men nu glæder jeg mig virkelig til, at jeg en dag skal mærke liv indeni mig.

Jeg har nogle gange leget med tanken om at blive ung mor. Der er mange praktiske ting ved at få børn mens man studerer. Men for at være helt ærlig, så er jeg bare slet slet ikke klar til det. Jeg er slet ikke færdig med at være ung og dum.

Men det kommer til at ske en dag. Både ægteskab og børn. Om det bliver med Mads vil tiden vise. Som jeg tidligere har skrevet om, er hverken Mads eller jeg typerne der går og lægger store planer for en fælles fremtid. Vi elsker hinanden nu, og det er fantastisk. Men om vi kommer til at være sammen for evigt, det aner vi af gode grunde ikke. Men selvfølgelig håber jeg da på det.

Mange i dag ser ægteskabet som en ligegyldig foranstaltning. ”Det er jo bare nogle papirer der skal ordnes”. Dér er jeg nok lidt den håbløse romantiker. Jeg drømmer om et rigtigt bryllup med lækker middag og hvid kjole. Jeg synes det er en smuk ting, og så er det da bare en skide god undskyldning for at holde en kæmpe fest!

Og så er der da selvfølgelig også nogle praktiske ting forbundet med ægteskabet. Hvis man har børn er man sikret bedst arvemæssigt, hvis man er gift. Men det skal selvfølgelig helst ikke være årsagen til, at man bliver gift. Det er i hvertfald ret uromantisk.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Vi skal fandme ikke have kønsneutrale toiletter

I weekenden var der, som tidligere nævnt, hovedbestyrelsesmøde i Radikal Ungdom. Vi har fem hovedbestyrelsesmøder om året. Til dem snakker vi om diverse organisatoriske ting og så diskuterer vi selvfølgelig en masse politik.

Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan indsende en resolution til hovedbestyrelsen. Altså et stykke politik, som de synes, at Radikal Ungdom skal mene. Så behandler vi det stykke politik i hovedbestyrelsen. Bliver det vedtaget er det officiel politik, kommer til at ligge på hjemmesiden og så er det det vores formand skal advokere for.

Selvom et ungdomsparti godt kan virke som totalt rygklapperi, så er der faktisk rigtig meget uenighed internt. Vi har politik på en helveds masse områder, så det kan næsten ikke lade sig gøre at være enig i det hele.

I weekenden var der en resolution, som vi har haft før, men som hver gang sætter mit pis totalt i kog. Nemlig en resolution om at indføre kønsneutrale toiletter på alle offentlige institutioner.

Jeg er simpelthen så uenig i den resolution. Ikke fordi jeg som sådan har noget imod kønsneutrale toiletter, men fordi jeg virkelig ikke bryder mig om den overregulering af offentlige institutioner. Jeg synes det er enorm mistillid til offentlige insititutioner, at man vil gå ind og bestemme hvordan deres toiletter bør fordeles.

Dertil synes jeg, at det er et totalt misforstået hensyn man vil tage. Argumentet bag forslaget er nemlig, at man ikke skal krænke transpersoner. Men helt ærligt. Er der nogen der har 1) talt hvor mange transpersoner der er i Danmark og 2) spurgt dem, hvordan de har det med kønsopdelte toiletter? Nej ikke så vidt jeg ved.

Jeg tror ærligt talt, at transpersoner har større problemer end kønsopdelte toiletter. Er det virkelig et stort problem, så synes jeg i stedet den enkelte skole personen går på, skulle kigge på muligheden for at oprette et kønsneutralt toilet, i stedet for at alle institutioner i Danmark, skal indføre kønsneutrale toiletter.

At indføre kønsneutrale toiletter fra statens side vil kræve, at samtlige offentlige institutioner river deres pissoir op, og bygger toiletterne om. Det er en virkelig omkostningsfuld proces, til fordel for ekstremt få mennesker. Det giver vitterligt absolut ingen mening oppe i mit hoved.

Dertil skal man huske på, at rigtig mange mennesker er glade for kønsopdelte toiletter. Mænd kommer hurtigere til, da de kan benytte sig af et pissoir, og kvinder tisser ikke i så beskidte omgivelser, da pigetoiletter bare generelt er pænere.

Jeg troede virkelig at resolutionen ville falde medet brag. Men der var faktisk stemmelighed om den, hvilket virkelig, virkelig kom bag på mig, da det i mit hoved bestemt ikke er radikal politik at ville overregulere offentlige institutioner. Men heldigvis betyder stemmelighed, at resolutionen falder – og indførelse af kønsneutrale toiletter er derfor ikke radikal ungdoms holdning.

Jeg synes, at det er  fedt, at en resolution kan sende mig sådan op i det røde felt. Jeg elsker livlige og passionerede politiske diskussioner, og sådan én var det her for mig. Selvom jeg måske blev liidt for sur. Jeg synes det er så kedeligt, hvis politik bliver lidt for blødt i kanterne. De sjoveste debatter på vores hovedbestyrelsesmøder er dem, hvor man kommer op af stolen og raser mod sin modstander, men hvor man bagefter kan give hinanden et kram, og være gode venner igen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Livet på en luftmadras

livet på en luftmadras

Cirka 12 weekender om året sover jeg på en luftmadras. Hovedbestyrelsesmøder, landsmøder, politisk stormøde og diverse kurser – alt sammen i Radikal Ungdom.

Umiddelbart lyder det pænt fucking nederen at sove på en luftmadras i et eller andet klasselokale i en ussel folkeskole et sted i Jylland. Objektivt set, så er det pænt nederen, ja. Men så simpelt er det faktisk ikke.

Jeg ved, at det kan være svært at sætte sig ind i. Men det er ufatteligt hvilken fællesskabsfølelse det giver. Fællesskabsfølelsen kommer nok primært af det, at man bruger rigtig rigtig mange weekender sammen med de samme mennesker, som man derfor får et rigtig tæt bånd med.

Man lærer bare hinanden rigtig godt at kende, når man bruger en helveds masse tid sammen. Har den samme interesse, den samme omgangskreds, ”arbejder” sammen og deler det samme syn på livet. Man fester sammen, debatterer sammen, har tømmermænd sammen, rejser Danmark tynd sammen.

Men faktisk synes jeg, at det giver et eller andet særligt, at man sover sammen. Så griner man lidt af ham der snakker i søvne fordi han er stiv, brokker sig sammen over dem der snorker og får diskuteret nattens strabadser med kodyle tømmermænd om morgenen. Det er faktisk virkelig, virkelig hyggeligt.

Jeg tror også, at fem år med kønsneutrale sovesale har givet mig et ret afslappet forhold til min krop. Om folk ser mig i nattøj, eller i BH mens jeg skifter trøje – det går nok. Jeg tror ikke jeg havde haft det lige så afslappet med dén slags, havde det ikke været for ufatteligt mange nætter på sovesal.

Så lad for guds skyld ikke nætter på luftmadras eller i køjeseng afskrække dig fra at blive politisk aktiv. Det er pisse hyggeligt, og du vænner dig hurtigt til det! Og de mennesker du møder, vil med stor sandsynlighed blive nogen af dine aller bedste venner.

Er danske mænd svæklinge?

SPONSORERET AF OPEL

opel

En ny undersøgelse viser, at danske mænds testosteronniveau er dalende. Som I formentlig ved, er testosteron det mandlige kønshormon, som påvirker mænds udvikling af maskuline karaktertræk.

Det er interessant at spørge sig selv om, hvad denne udvikling skyldes. Er mænd blevet underkuet af kvinder i dagens Danmark? Engang stod kvinderne ved kødgryderne, men i dag kan de forsørge sig selv, og derudover er det ofte kvinder der har bukserne på i hjemmet. Så måske har vi udvisket mændenes funktion i samfundet?

1

Opel har lanceret en ny kampagne, for at sætte fokus på denne udvikling. Derfor deler de gratis underbukser ud, for at øge mænds velbehag og forhåbentligt også deres testosteronniveau.

De har nemlig den hypotese, at det kræver en rigtig mand, at tage det praktiske bilvalg og købe en stationcar. Og det vil jeg faktisk give det ret i.

Jeg synes, at mænd har tendens til at forsøge at lave en penisforlængelse i form af tunede motorcykler, alt for store biler og blingende ure. Sådanne ting kan selvfølgelig være dejlige, men nogle gange kan det også være et tegn på en mand, som ikke hviler nok i sig selv.

Opel har lavet en skide sjov og selvironisk kampagne, med et klart strejf af sandhed. Tjek deres video ud nedenfor, og husk at gå ind og bestil deres underbukser.

Older posts