Min FOMO er i bedring

Jeg er ikke for fin til sladderjournalistik

IMG_7934

Som I ved læser jeg kommunikation. En uddannelse som kan føre mange veje, og en af dem er journalistik. En vej som jeg bestemt overvejer at gå.

Jeg har altid gerne ville være journalist, ja faktisk siden jeg var helt lille. Selvfølgelig også med perioder hvor jeg ville være alt muligt andet. Alt fra skolelærer eller arkæolog til skuespiller eller politimand. Min kærlighed til journalistik og det at skrive, var faktisk den primære årsag til, at jeg startede med at blogge i sin tid.

Man kan arbejde med journalistik på mange måder. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være den ”seriøse” journalist. Sådan én der skrev om politik og samfundsforhold.

Jeg har altid fordømt sladderpressen. Se og hør, Her og nu og hvad bladene ellers hedder. Men det gør jeg ikke længere.

Jeg tror det er skide sjovt at arbejde som ”sladder”journalist. Det virker som en enormt farverig verden fyldt med spændende mennesker. Det kan godt være at mange tror, at det er nemt at skrive sladderjournalistik. Men det kræver daglige etiske overvejelser, at man er en god netværker og mange menneskelige egenskaber.

Det er nemt at dømme sladderpressen. Men man kan bare ikke underkende, at folk elsker at læse om andre menneskers liv. Ellers ville sladderblade, reality-tv og ja sågar blogs ikke leve i bedste velgående.

Jeg elsker også at følge med i andre menneskers liv. Jeg læser blogs og ser reality-tv med stor fornøjelse. At skrive eller lave tv eller radio om det må da være skide sjovt, og det vil jeg aldrig nogensinde holde mig for fin til.

Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er det jeg skal arbejde med ”når jeg bliver stor”. Jeg siger blot, at jeg ikke tror, at man skal være for hård mod den slags. Ja, du gør ikke nogen stor forskel for menneskeligheden. Men du får lov til at lave et stykke journalistik, som folk rigtig godt kan lide.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min FOMO er i bedring