Hvorfor blogger jeg?

Løgnene rygere fortæller sig selv

smoking

Jeg forstår godt, hvorfor man ryger. Det er hyggeligt, det er socialt og det er rart. Jeg har intet imod rygere – af en eller anden grund, er de sjoveste mennesker ofte rygere. Måske fordi de er sådan lidt fanden-i-voldske. Bottom line is – jeg er ligeglad med, om folk ryger eller ej. Det rager ikke mig.

Men hvad der til gengæld irriterer mig er, hvordan rygere ofte lyver over for sig selv – og i princippet også over for alle andre. Det rager mig egentlig ikke – men det irriterer mig alligevel.

Der er to typiske løgne, som mange rygere bilder sig selv ind, som de seriøst burde stoppe med

1. Jeg er ikke ryger.

2. Jeg kan ikke stoppe.

Hvis vi lige skal tage fat i den første. ”Jeg er ikke ryger”. Det sagde jeg eksempelvis til mig selv – og alle andre, dengang jeg selv røg. Jeg røg ikke alene, jeg røg ikke i skolen. Men jeg røg til næsten alle fester og sad jeg på en café med en ryger-veninde, så røg jeg også. Så at bilde mig selv ind, at jeg ikke var ryger er en stor fed løgn.

Ryger du mere end en enkelt gang hver anden måned eller noget i den dur – jo så er du ryger. Render du af og til rundt med en pakke cigaretter? Jo så er du ryger. Indse det nu bare. Du har prædikatet på dig, uanset om du ønsker det eller ej.

Og så er der den anden ”Jeg vil gerne stoppe, men jeg kan ikke”. Helt ærligt, så er det det værste svagpisseri, jeg nogensinde har hørt om. Har du lyst til at ryge – så gør det! Gå amok. Men hvis du reelt set mener, at du gerne vil stoppe, SÅ STOP DOG! Det er simpelthen for ynkeligt at påstå, at det simpelthen ikke er ladesiggørligt for dig at stoppe.

Jeg har jo som sagt røget en del i mit teenage-liv. For lidt over et år siden fik jeg at vide, at jeg havde astma. Og så stoppede jeg. Det var overraskende nemt, og jeg har ikke savnet det. Hvis du virkelig har lyst til at stoppe, så handler det bare om viljestyrke og rygrad.

Jeg er med på, at min rygning ikke kan sammenlignes med en, som har røget dagligt i mange år. Men pointen er blot, at hvis der er noget man gerne vil, så må man simpelthen arbejde for det, i stedet for blot at brokke sig over, at man ikke kan.

Generelt synes jeg, at nogen rygere skulle til at tage sig lidt sammen og stå ved at de ryger. Enten ryger du, og så står du ved det – eller også gør du ikke. Tag et valg. Og lad vær med at lyv over for dig selv, you are not fooling anyone.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Emma

    Dette er helt ude af kontekst haha men kan du ikke lave et indlæg om kommunikationsuddannelsen du studerer? Ved at du allerede har skrevet lidt, men synes det virker virkelig interessant og vil meget gerne høre mere om hvordan studiet foregår, hvordan du har det med det hele osv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Det er der faktisk en del der har spurgt om! Det vil jeg rigtig gerne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor blogger jeg?