5 ting du SKAL læse!

Jeg er fandme ikke nogen 12-talspige

IMG_2299

Jeg har altid klaret mig godt bogligt. Især i gymnasiet. Jeg var bare god til at gå i skole. God til at gå til eksamen og god til tale.

Derfor er jeg ofte blevet kaldt en 12-talspige. Men jeg er fandme ikke nogen 12-talspige. I min optik er en 12-talspige den søde, pæne pige, som altid læser sine lektier, afleverer sine opgaver flere dage føre deadline og bruger enormt meget tid på dem. Som er enorm perfektionistisk og kan begynde at græde når de får et 7-tal. Som går enormt meget op i at være flittig og dygtig.

Sådan er jeg overhoved ikke. Ja, jeg er en pige og ja, jeg får 12-taller. Men jeg er typen der brugte tre dage på min SRP. Typen der kom i skole hver fredag med tømmermænd. Typen der går når halvdelen af tiden er gået til de skriftlige eksamener. Typen der er effektiv – men ikke perfektionistisk.

Jeg er nok nærmere det, som jeg ville kalde en 12-talsdreng. Det kalder jeg det, fordi jeg faktisk primært kender mænd der er sådan. Men det er selvfølgelig farligt at gøre et begreb kønsbestemt, hvis man ikke vil have feminister på nakken, men jeg lever livet farligt.

En 12-talsdreng er sådan én, som man aldrig vil læse om i Politiken. For han (eller hun), har ikke for meget om ørene. Han er ikke presset og han er ikke stresset. Det er faktisk på ingen måde synd for ham. Han er bare så heldig at være født med hovedet godt skruet på.

Jeg er sådan én – i en mild grad. Det kan helt klart bide mig i røven engang. For jeg har været så vant til at jeg kan lalle mig igennem uddannelsessystemet. Men til gengæld har jeg haft tiden og overskuddet til at lave alt muligt andet i min skoletid. Jeg har fået mig et stort socialt netværk og fået massere af frivillig- og erhvervserfaring.

Jeg har mødt rigtig mange 12-talsdrenge, og hold kæft hvor jeg misunder dem. Selvom jeg også selv er den type, så er der mange, som jeg slet slet ikke kan måle mig med. Jeg kender mennesker, som har kunne lalle og drikke sig igennem svære universitetsuddannelser med topkarakterer og bagefter få vanvittige jobs. Det er fandme imponerende.

Hvad er så bedst, 12-talsdrenge eller 12-talspiger? Jeg tror som sådan ikke, at det ene er bedre end det andet. Det er bare to forskellige typer. Derfor kunne man også sagtens kalde dem noget andet end ”12tals-drenge/piger”. Man kunne eksempelvis kalde dem ”den begavede” og ”den perfektionistiske”.

12-talspigen er jo en fantastisk arbejdskraft. Hun (eller han) leverer gode resultater, og er stabil og arbejdsom. 12-talsdrengen er måske mere kreativ. Arbejder effektivt og er skarp. Begge to er skide gode typer at have på en arbejdsplads eller i en studiegruppe.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

2 kommentarer

  • helene

    Fedt indlæg, forstår fuldt ud dine beskrivelser…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting du SKAL læse!