Er danske mænd svæklinge?

Livet på en luftmadras

livet på en luftmadras

Cirka 12 weekender om året sover jeg på en luftmadras. Hovedbestyrelsesmøder, landsmøder, politisk stormøde og diverse kurser – alt sammen i Radikal Ungdom.

Umiddelbart lyder det pænt fucking nederen at sove på en luftmadras i et eller andet klasselokale i en ussel folkeskole et sted i Jylland. Objektivt set, så er det pænt nederen, ja. Men så simpelt er det faktisk ikke.

Jeg ved, at det kan være svært at sætte sig ind i. Men det er ufatteligt hvilken fællesskabsfølelse det giver. Fællesskabsfølelsen kommer nok primært af det, at man bruger rigtig rigtig mange weekender sammen med de samme mennesker, som man derfor får et rigtig tæt bånd med.

Man lærer bare hinanden rigtig godt at kende, når man bruger en helveds masse tid sammen. Har den samme interesse, den samme omgangskreds, ”arbejder” sammen og deler det samme syn på livet. Man fester sammen, debatterer sammen, har tømmermænd sammen, rejser Danmark tynd sammen.

Men faktisk synes jeg, at det giver et eller andet særligt, at man sover sammen. Så griner man lidt af ham der snakker i søvne fordi han er stiv, brokker sig sammen over dem der snorker og får diskuteret nattens strabadser med kodyle tømmermænd om morgenen. Det er faktisk virkelig, virkelig hyggeligt.

Jeg tror også, at fem år med kønsneutrale sovesale har givet mig et ret afslappet forhold til min krop. Om folk ser mig i nattøj, eller i BH mens jeg skifter trøje – det går nok. Jeg tror ikke jeg havde haft det lige så afslappet med dén slags, havde det ikke været for ufatteligt mange nætter på sovesal.

Så lad for guds skyld ikke nætter på luftmadras eller i køjeseng afskrække dig fra at blive politisk aktiv. Det er pisse hyggeligt, og du vænner dig hurtigt til det! Og de mennesker du møder, vil med stor sandsynlighed blive nogen af dine aller bedste venner.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er danske mænd svæklinge?