Jeg vil giftes og have børn

Gæsteblogger // Fordomme om DF’ere

Jeg synes ofte jeg møder meget hårde fordomme om DF’ere. Der er mange der pr. definiton ikke kan lide DF’ere uden overhoved at have mødt dem. Det synes jeg er fuldstændig vanvittigt. Derfor bad jeg min ven, Chris, om at skrive et indlæg om, hvorvidt man egentligt møder mange fordomme som DF’er. Læs med!

chris

Chris Bjerknæs

26 år, farvehandler , DF’er og skide sød.

FACEBOOK // INSTAGRAM // TWITTER

 

En fordom er, at dømme folk på forhånd og at dømme dem for noget man tror om dem, men ikke ved. Har jeg mødt mange af disse fordomme som DF’er? Næ, det synes jeg sådan set ikke, men så alligevel, så må jeg jo erkende at jeg har mødt nogen igennem tiderne.

Jeg støder en gang i mellem på folk, som har en meget kraftig forudantaget holdning til, hvem jeg er som menneske, eller hvordan jeg er som person. Det er ikke så tit det sker, men det sker ind i mellem og det er rigtig ærgerligt, hvis folk på forhånd har besluttet sig for, hvem jeg er. Så er det godt at kunne modbevise det, men det er ikke altid, at de lader sig overbevise.

Jeg spurgte en lang række DFU’ere, hvad de havde mødt af fordomme både de gode og de dårlige og hvilke de oftest blev mødt med. Resultatet er ret slående og egentligt også enormt ubehageligt, for der er ikke sket så meget på den front de sidste 10 års tid. Forskellen er nok bare, hvor hyppigt man møder dem. Men det er trods alt også rart nok ikke at møde dem hver dag.

De 5 “klassiske” dårlige fordomme man som DF’ere oftest møder er:

– Stemmer du DF, så er du racist

– DF er nazister

– DF er bange for alle andre kulturer og mennesker

– DF hader homoseksuelle

– DF hader muslimer

Alle fordomme, som er ret irriterende at skulle svare på, selvom det er ret enkelt at modbevise. Det er bare med til at for-dumme debatten.

Så, her kommer den lige for en god ordens skyld. Nej, vi hader ikke alle muslimer, nej vi er ikke bange for andre kulturer og mennesker, nej, vi er ikke racister eller nazister og ja, der findes mange i DF der er homoseksuelle. Vi er ret almindelige og gennemsnitlige, ja, måske er vi faktisk det mest røv kedelige og mest gennemsnitlige parti i Danmark. Vi har i hvert fald den mest gennemsnitlige folketingsgruppe, som bedst afspejler befolkningen og at bedømme ud fra det seneste valgresultat, hvor vi kom over 20 procent af stemmerne, var de fleste, der stemte på os, de mest gennemsnitlige røvkedelige hr. og fru. Danmark. Ja, så er vi faktisk ret uinteressante.

Men der er også de gode ”fordomme”, de kommentarer man får efter man har mødt et andet menneske og lært dem at kende, så de kommer her:

– Du er jo faktisk helt rar af en DF’er at være

– Du virker da ellers rimelig klog

– Du er den flinkeste DF’er jeg kender

– Du er faktisk meget sød af en DF’er at være

– Du taler slet ikke så grimt om udlændinge som jeg troede.

Ja, folk har mange fordomme og de fleste fordomme bliver heldigvis gjort til skamme langt hen af vejen. Men, hvor er det dog paradoksalt, at “os” der angiveligt er så fordomsfulde netop møder så mange fordomme.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil giftes og have børn