Den gode indflyttergave

Når det bestemt ikke går som det skal

img_6491

Dengang jeg fik min blog, var det uden nogen som helst forventninger. Jeg havde ikke den ambition, som mange andre bloggere har – at kunne leve af det. Jeg så det som en lille hyggelig sidebeskæftigelse. Det gør jeg som sådan stadig! Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået smag for høje læsertal.

På et tidspunkt var jeg oppe og have gennemsnitligt 11.000 unikke læsere om måneden. Unikke læsere betyder antal forskellige mennesker, der har været inde på bloggen på en måned. Det relativt høje tal var jeg stolt af. Men det skyldtes også primært, at jeg havde en rigtig god Januar-måned, hvor jeg havde over 20.000 unikke læsere.

Lige nu har jeg gennemsnitligt 10.000 unikke læsere om måneden for 2016. Men det bliver stadig holdt oppe af Januar. For lige nu styrtdykker mine læsertal. I sidste måned havde jeg kun cirka 7.000 unikke læsere.

Det stresser mig faktisk rigtig meget, hvilket selvfølgelig er fuldstændig latterligt. Indenfor de seneste 30 dage, har jeg kun haft cirka 6.500 unikke læsere. Det resulterer i, at jeg næsten ikke tør gå ind og kigge på mine læsertal, fordi jeg faktisk bliver en smule smådeprimeret hver gang.

Det svarer nok lidt til, hvis man har fået nogle dårlige karakterer. Så bliver man også ked af det, hver gang man kigger på sit karakterhæfte. Mine læsertal er jo et slags karakter til mig. Hvis folk ikke gider at komme igen, så må det jo være fordi, at jeg ikke gør det godt nok.

Jeg prøver virkelig at sige til mig selv, at 7.000 mennesker er mange mennesker. Det er da flot, at  mange mennesker læser med på min blog hver måned. For at drive en blog, skal jo ikke være præget af konstante nederlag og mindreværdsfølelse.

Men det er fandme svært når man er omgivet af folk der vælter sig i læsere. Selvfølgelig får man mindreværdskomplekser. Men Alberte sagde faktisk noget ret klogt på et tidspunkt. Man skal som blogger passe på med at sammenligne sig selv med andre. For man har ikke det samme segment, som bloggere der er yngre eller ældre eller skriver om noget helt andet. Derfor er det enormt svært at sammenligne.

Jeg må indrømme, at jeg i nogle flygtige øjeblikke har overvejet at stoppe med at blogge. Simpelthen fordi, at det risikerer at blive for stressende element i min hverdag. For selvom jeg elsker at blogge, så prioriterer jeg studie og karriere højere. Men jeg stopper ikke. For jeg vil ikke give op. Hvis det stresser mig at have lave læsertal, så må jeg jo bare kæmpe for nogle højere.

   

6 kommentarer

  • Eva

    Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg er kommet til i løbet af de sidste 30 dage, og jeg har bestemt planer om at gange ved længe endnu! Bliv ved med det, du gør, det er skønt med en blogger der har noget på hjerte og noget mellem ørene, og som på samme tid er til at relatere sig til. Vi er ikke enige i alt, men jeg er vild med det, du skriver – især når det får mig til at overveje et nyt argument i en eller anden problemstilling! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Aldrig stop! Din blog er min yndlings, og hver eneste dag ser jeg frem til at læse den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Tusind tak for din kommentar!! Der er jeg virkelig, virkelig glad for!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 6.500 er mange unikke søde! Du ville få et chok hvis du så mine i øjeblikket, haha! 😉 <3
    Bare fortsæt som du gør, så kommer de 11.000 tilbage meget snart! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den gode indflyttergave