20 år udenpå, 40 år indeni

Den utaknemmelige kvindekrop

img_7507

Kvindekroppen er utaknemmelig. Hvis man prøver at gøre noget godt for den, så straffer den dig. Jeg taler naturligvis om djævlens værk: strækmærker. Jeg har skrevet om det før, hvor I også kan se mine dumme strækmærker lige HER, og nu skriver jeg om det igen. Så meget irriterer det mig.

Mine første strækmærker kom da jeg gik i puberteten. Det var egentlig ikke så slemt. Men efter, at jeg i Juni startede til crossfit, som er noget hårdere end det fitness jeg plejede at dyrke, så er mine strækmærker gået amok.

Jeg gør noget godt for min krop. Dyrker benhård motion og bygger muskler som aldrig før. Hvad belønner min krop mig med? Strækmærker. Fuck dig krop.

Den største forskel jeg kan se på min røv, er strækmærker. Jeg synes egentlig ikke, at den er blevet så meget større. Det er nok fordi, at mine ben er vokset tilsvarende, og det derfor ikke gør den store forskel. Men strækmærkerne, ja dem skal jeg selvfølgelig ikke snydes for. Fedt.

Som I også kan se her, så er det primært den øverste del af låret ved hoften og så inderlåret, hvor jeg er ”ramt”. Men nu er det sgu også kommet til min numse. De er ikke så synlige, men i det helt rigtige lys står de knivskarpt som nudler der slanger sig ned af mine baller. Og hvor jeg dog hader det!

Hvad kan man gøre ved det? Ikke en skid. Man kan bare leve med, at man er mærket for livet. Fedt.

Strækmærker er virkelig noget af det ondeste kroppen kan udsætte én for, for det kommer altid på de mest uretfærdige tidspunkter. Det kommer hvis man træner meget – og gør noget godt for sin krop. Det kommer hvis man taber sig hurtigt – og dermed (ihvertfald såfremt, at man er overvægtig) gør noget godt for sin krop. Og så kommer det, hvis man tager hurtigt på. De mennesker der tager meget på, indenfor en kort periode er sjældent dem der har det aller bedst. Det er unge mennesker der er på vej i puberteten, og så er det folk der overspiser, hvilket der også ofte er en grund til, at folk gør. Det er bare ikke situationen, hvor man har brug for strækmærker…

Jeg fucking hader strækmærker. På et tidspunkt overvejede jeg at få dem fjernet ved en eller anden behandling. Nu prøver jeg bare at affinde mig med, at det er sådan jeg ser ud. Det er sådan, at livet har mærket mig, og sådan er det.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Sabrina

    Og så er der ligeledes mange, der får strækmærker, når de tager på grundet graviditet. Jeg havde absolut ingen strækmærker, før ca. en uge før fødslen af mit første barn. Dengang blev jeg meget ked af det, men tænker nærmest ikke over det i dag. Min mand kalder dem for mine krigsar ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Og så er der ligeledes mange, der får strækmærker, når de tager på grundet graviditet. Jeg h

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 år udenpå, 40 år indeni