Tid til årets fest!

Forelskelse vs. kærlighed

love

Forleden sad jeg og kiggede de billeder jeg har på min Iphone igennem, i forbindelse med at jeg skulle lave dette indlæg. Jeg fik scrollet helt tilbage, til dengang Mads og jeg LIGE var blevet kærester, og jeg var i Italien med min mor og Adnan.

Det var en rigtig fed og hyggelig tur, men NØJ jeg savnede Mads derhjemme. Jeg savnede ham så meget, at jeg om aftenen gik på Instagram og fandt sådan nogle super cheesy lovequotes. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, jeg tror bare at det var fedt, at nogen havde det på samme måde. De citater gemte jeg på min telefon, og dem fandt jeg her forleden.

At finde de billeder fik mig virkelig til at huske hvor vanvittigt forelsket jeg var dengang. Den følelse havde jeg ærligt talt nok glemt lidt.

Selvfølgelig er jeg stadig forelsket, men ikke på ”nu-går-jeg-på-instagram-og-finder-cheesy-quotes”-måden. For efter noget tid, og især efter man flytter sammen, så udvikler følelserne sig fra forelskelse til kærlighed.

Det var en fantstisk følelse, dengang jeg var rigtig nyforelsket. Men faktisk kan jeg bedre lide det stadie vi er på lige nu. For jeg synes, at jeg kan slappe meget mere af i forholdet nu. For det første var jeg enormt usikker på forholdet, dengang. Jeg troede ikke helt at det ville holde, og jeg var sikker på, at han ville gå fra mig på et tidspunkt. Den følelse har jeg slet ikke mere, og jeg hviler meget mere i forholdet. Det giver en enorm ro i hverdagen, som er virkeligt rar.

Derudover kender vi hinanden meget bedre nu, end vi gjorde dengang. Vi ved hvordan vi får hinanden i godt humør igen, og hvornår vi bare skal holde vores kæft. Vi snakker frit om alting, hvorimod vi i starten af forholdet var lidt mere høflige og påpasselige. Vi kan slå en prut uden at det er akavet, og vi kan grine af, at der lugter når den anden har været på toilettet. Det er også virkelig rart – især når man bor sammen.

Selvfølgelig udvikler forhold sig over tid. Jeg er tit bange for, om den udvikling betyder, at følelserne forsvinder. Men det tror jeg egentlig ikke, at de gør. Jeg tror bare, at de forandrer sig. Det er i hvertfald det jeg har oplevet indtil videre.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til årets fest!