Radikal Ungdom landsmøde 2016

Jeg er bange for at blive ensom

img_0291

5-10% af alle unge danskere føler sig ensomme. Jeg er ikke en af dem, heldigvis, men det er jeg nogle gange bange for at blive.

Umiddelbart virker jeg ikke som typen, der nogensinde ville blive ensom. Jeg er enormt udadvendt og har massere af venner. Men som så mange andre, har jeg også øjeblikke hvor jeg føler mig ensom.

Jeg tror faktisk, at det ofte er dem man ikke lige regner med, som føler sig ensomme. Man kan nemlig sagtens have massere af venner, og stadig være ensom. For hvis man ikke har nogen man kan ringe til når det brænder på, eller som altid er klar til at lytte til én, så bliver man da ensom. Selvom jeg har mange venner, har jeg ikke særligt mange, som jeg er virkeligt tætte med. Det kan måske tælles på en enkelt hånd.

Jeg har et enormt stort socialt behov. Jeg kan føle mig enormt ensom, bare jeg er alene en enkelt dag. Så føler jeg virkelig, at jeg er helt alene i verden. Det gør også, at der virkelig ikke skal meget til før jeg bliver ensom.

Jeg kan også føle mig ensom, hvis jeg er til en fest, hvor mine venner lige har travlt med at være sammen med nogle andre end mig. For man kan sagtens føle sig ensom, selvom man er omringet af mennesker. Faktisk tror jeg i høj grad, at det er dér, hvor ensomheden slår til.

Jeg tror bestemt, at det at jeg har en kæreste er en af hovedårsagerne til, at jeg ikke er ensom. Det at være i en tosomhed, og det at vide, at man er meget vigtig for en anden person, det gør virkelig noget. Hvis Mads og jeg gik fra hinanden, så kunne jeg godt gå hen og blive ensom.

For begge mine forældre har fået nye liv, hvor jeg ikke fylder så meget som jeg gjorde engang og alle mine venner har jobs, studier, kærester og venner, som selvfølgelig er vigtigere end mig. Så hvis jeg ikke havde Mads, så tror jeg virkelig jeg ville føle mig ensom. Formentlig ikke hele tiden, men ofte.

Ensomhed er nok en af de værste ting man kan føle. Det er også en følelse som de fleste kender til, men som alligevel er enormt taburiseret. Derfor deler jeg både min frygt for at blive ensom, og de strejf af ensomhed jeg føler i hverdagen, i håb på at folk vil tale lidt mere åbent om det.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Superfedt at du belyser dette taburiserede emne Freja! <3

    Jeg har også flere gange i mit liv oplevet ensomhed, da jeg jo har angst og derfor i perioder ikke kan klare at socialiserer – selvom jeg virkelig gerne ville. Så det er et emne som ligger mig meget nært. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Du er så sød! Jeg synes du er SÅ god til at sætte fokus på det, på en super fed måde! TAK for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Radikal Ungdom landsmøde 2016